Drengeomskæring og Det Etiske Råd. Har det en holdning?
2. marts 2016
Hans Jørgen Lassen skrev den 26. februar, at han gerne vil vide, hvordan Det Etiske Råd ser på rituel omskæring af små drenge.
Det vil jeg også gerne vide. I den tid, jeg har siddet i rådet, har jeg flere gange forsøgt at få emnet på dagordenen. Og efter seks dejlige år forlader jeg nu rådet.Emnet har været overvejet, men er hver gang faldet. Enkelte af medlemmerne har dog udtalt sig om deres personlige holdning. Selv har jeg flere gange meldt min holdning ud og argumenteret for den – også her i avisen. Jeg ønsker et forbud mod omskæring på drenge under 18 år.
Hans Jørgen Lassen bemærkede, at ordene sagt af formanden for Det Etiske Råd Gorm Greisen til Kristeligt Dagblad den 19. februar: ”Personligt synes jeg, det er problematisk, hvis vi som etniske danskere bestemmer, at jøder og muslimer ikke må omskære deres drenge. Jeg ville se det som en kulturel og politisk majorisering” ikke er et gyldigt etisk argument.
Her er jeg enig med Lassen. Man bør ikke bruge religion, kultur eller mindretal som et argument i sig selv for lovgivning i et sekulært demokrati som det danske.
Det Etiske Råd kan ikke undgå at udtale sig om omskæring af små ellers helt raske drengebørn på grund af den indgribende og irreversible natur af indgrebet med en grundig behandling af emnet, hvor der jo i øvrigt skal ret gode argumenter til at opretholde lovligheden, så længe det er forbudt på piger.
Det må præciseres, at indgrebet hos drenge også altid har væsentlige konsekvenser. Det er et omfattende indgreb, der varigt ændrer drengen samt påvirker hans seksualliv.
Jeg er personligt enig med tidligere formand for rådet, overlæge Ole Hartling, der i Kristelig Dagblad den 18. august 2012 sagde: ”De, der forsvarer en ret til at underkaste børn et ikke sygdomsbegrundet, men blivende indgreb, før børnene er gamle nok til selv at beslutte, har år for år en vanskeligere sag”.
Men lad os se, hvad rådet når frem til. Rådet bør have en sundhedsfaglig vinkling og udelade religion og kultur, så vi kan få en etisk behandling af emnet med fokus på det sundhedsfaglige og børnenes rettigheder. Eventuelle religiøse og kulturelle hensyn skal overlades til politikerne. Men desværre er det, som om rådet tror, det skal tage fat i emnet ud fra et særligt fokus på kultur og religion.
Det, mener jeg, er forkert, idet rådet ifølge lovgivningen skal fokusere på de sundhedsfaglige og biomedicinske aspekter og komme med en etisk vurdering herudfra. Det bør man holde sig til. Så kan det bedre være, man tør at tage emnet op. Det kan rådet faktisk ikke meget længere komme udenom.
Ja, faktisk begynder det at være påfaldende, at Det Etiske Råd aldrig har behandlet emnet. Og det er noget, der kan bruges mod rådet af de politikere, der ønsker det nedlagt, hvis emnet undgås, blot fordi det er vanskeligt, og der er religion og kultur i det. Hvilket er mit indtryk. Men ellers må nogle af vores politikere rette henvendelse til rådet med en direkte anmodning.
Lene Kattrup er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd i Kristeligt Dagblad d. 2. marts 2016