Korandebat. De voldelige vers findes
18. august 2016
EN DEMOKRATISK borger ønsker at efterleve sit lands sekulære love og bidrager ved aktivt medborgerskab til, at demokratiet kan overleve.
Hvis der er for mange borgere, der ikke støtter op om demokratiet, vil dets fortsatte beståen være usikker.
Er det berettiget, at vi så ofte bekymret spørger muslimer, om de er demokrater? Vi spørger så ikke kun, om de tager afstand fra islamisk terrorisme – vi vil vide, om de støtter demokratiet og dets bevarelse.
En demokratisk muslim må bortfortolke det indhold i islam, der er i strid med demokratiet.Det gør de såkaldte Mekka-muslimer som oftest.
Det fremgår tydeligt af Koranen, hvilke suraer der er fra Mekka-perioden, og hvilke der er fra Medina.
Fra Mekka-perioden er der tale om en tilgivende og nogle gange dømmende Allah.
Men først efter udvandringen til Medina kommer det krigeriske indhold og de blodige vers til. Her befales muslimerne i en del vers selv at straffe de vantro, kætterne og tyvene med flere og udvandre til de vantros lande for at kæmpe for islam. Der er stor forskel på, om man som muslim bekender sig til hele Koranen eller kun suraerne fra Mekka-perioden.
MANGE MUSLIMER er født ind i en religion, hvor de først som voksne chokeret opdager, at der er et betydeligt voldeligt og menneskefjendsk indhold, som strider mod demokratiet.
En løsning kan være at blive i religionen, men orientere sig mod de mere fredelige og mindre frihedsbegrænsende Mekkavers og fortolke de andre væk.
Problemet er bare, at enhver rettroende eller bogstaveligt fortolkende muslim vil kalde dette for kætteri og normalt vurdere, at den pågældende muslim er frafalden.
I islam må den enkelte muslim ikke fortolke frit. Dette er et stort problem, som er indbygget i islam, og som gør, at mange muslimer ikke tør tolke individuelt og i øvrigt heller ikke tør forlade islam.
Det betyder, at religionsfriheden reelt ikke er til stede.
Som den amerikanske psykiater og islamkritiker med syrisk baggrund Wafa Sultan har sagt det, så bør vi altid huske dette, når vi opgør antallet af muslimer i verden.
Indbygget i islam er også det forhold, at profeten Muhammed er et forbillede for enhver troende muslim. Især i tiden i Medina var han en aggressiv krigsherre, der tog slaver og dræbte eller straffede kritikere hårdt, især digtere og personer, der udbredte andre religioner. Kvinder rangerede markant under mænd. Det var ikke usædvanligt på den tid, men det er uheldigt, når dette ophøjes til et ideal i vor tid.
NOGLE AF DE MUSLIMER, der ønsker at gå imod islams undertrykkende læresætninger og dogmer, forsøger for at undgå dette med at skulle bortfortolke eller tage afstand til noget af Koranens eller hadiths indhold at foregive, at dette indhold ikke findes.
Jeg mener, det er det, Aminah Tønnsen gør, når hun i et debatindlæg i avisen den 13. august erklærer, at ” Koranen er en hyldest til frihed og retfærdighed”, samt at islam ikke går ind for, at man slår sagesløse ihjel.
Jeg ved ikke, hvad Tønnsen mener med sagesløse, men Koranen og hadith foreskriver en del steder, at vantro og frafaldne samt homoseksuelle skal straffes hårdt eller ligefrem dræbes, og tyve skal for eksempel have hugget hånden af.
Jeg har stor sympati for Aminah Tønnsens projekt eller formål, som jeg opfatter som et forsøg på at få en mere menneskelig, fredelig og demokrati-forenelig version af islam frem. Det kan jeg kun støtte.
Men disse blodige eller voldsbefalende passager findes i islams hellige skrifter, og de fylder en del. Jeg mener ikke, vi hjælper en god udvikling på vej ved at foregive, at det ikke er tilfældet.
Lene Kattrup, dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd Kristeligt Dagblad 18.august 2016.