Politikere har ladet sig besnakke af ideologiske biologer, der ikke ved noget om dyrevelfærd
26. maj 2021
Ifølge vores dyreværnslovgivning er det ikke tilladt at undlade at fodre dyr (sørge for foder/ fødegrundlag) fx for at søge viden om, hvordan husdyr klarer sig i naturen om vinteren, hvor lang tid der går, førend et vist antal dør eller må aflives på grund af utrivelighed og vægttab, fordi de ikke blev tildelt fodring efter deres behov.
Hvis man undersøger dette, må det betragtes som et dyreeksperiment, og man må søge myndighederne om tilladelse ift. gældende lov om dyreforsøg.
Det er mit indtryk, at det er præcis det, Molslaboratoriet (Naturhistorisk Museum, Århus) gør med deres heste og kvæg.
I Dyrevelfærdslovens § 3 står der om dyr man holder, hvilket indbefatter heste og kvæg, husdyr, man sætter ud på et indhegnet naturområde:
“Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”
Der er noget, rewildere tilsyneladende ikke ved
Juridisk set kan man ikke omdefinere husdyr som vilde dyr, fordi man stopper med at passe og fodre dem. Man kan ikke dermed slippe for denne lovgivningsmæssige fastlagte forpligtigelse. For heste og kvæg på et stort indhegnet naturområde/naturpark, vil pligten især opstå om vinteren. I sommerhalvåret vil der ofte være masser af græs, så dyrene kun har brug for opsyn, adgang til vand samt hjælp ved sygdom, fødsler eller tilskadekomst.
Personer som Rune Engelbreth Larsen Rasmus Ejrnæs og andre ”rewildere” har fået den ide, at udsatte husdyr (de indrømmer selv, at det drejer sig om husdyr/landbrugsdyr/dyr af tamracer) blot kan begynde at æde buske, træer, bark og blade, når græsset er gnavet i bund om vinteren.
Der er noget, de tilsyneladende ikke ved. Heste og kvæg har en anderledes fordøjelse og et andet ernæringsbehov end for eksempel hjortedyr, der ikke på samme måde er afhængig af græs som hovedernæringskilde. Hjorte kan bedre fordøje og udnytte blade, buske og grene.
Det gør en stor forskel og er årsagen til, at vi ser så mange sultproblemer netop med udegående heste og kvæg om vinteren, hvis de ikke fodres. De er mere afhængige af græsset, der stopper med at gro allerede sidst på efteråret. Det vil se værst ud i januar til marts, hvor sensommerens fedtdepoter vil være væk. For mange ukyndige er det ofte ikke synligt, da det kan være skjult af en vinterpels. Men for os, der ved lidt om disse dyr, ses det tydeligt.
Mange heste og kvæg vil sulte og lide
Det hjælper, hvis der er få dyr på arealet, men der er en fastlagt pligt til at fodre. En pligt, som vores miljøminister nu i øvrigt vil ophæve med et nyt lovforslag, som måske vedtages inden sommer. I forslaget vil hun og hendes regering sørge for, at § 3 ikke skal gælde i de nye naturnationalparker. Denne paragraf må tages bort, hvis man, som det er planlagt, ikke skal fodre.
Gid det ikke må komme dertil. Rigtig mange heste og kvæg vil sulte og lide, når de ikke fodres om vinteren. Nogle vil dø og have lidt forinden.
Det gør det ekstra slemt, når man betænker, at husdyr, der går ude om vinteren, bør have ekstra huld/fedtlag, så de kan modstå kulden og de for dyrene belastende skiftende temperaturer omkring frysepunktet, regn og derpå frost, der er så typisk for Danmark. Et forhold som blandt andet Det Veterinære Sundhedsråd talrige gange har gjort opmærksom på, ligesom rådet har præciseret behovet for supplerende foder for vores husdyr, hvis de går ude om vinteren.
Disse dyr (husdyr/landbrugsdyr/dyr af tamracer) er fremavlet i mange generationer til at være husdyr. Deres gener ændres ikke, og de bliver ikke vilde eller selvhjulpne i naturen om vinteren, fordi man sætter dem ud på store områder og lader dem klare sig selv. Veterinærvidenskaben og Darwin fortæller os også noget andet.
Biologerne må skabe biodiversitet på en anden måde
Desværre har en del eksperter/rådgivere for politikerne fået optaget et overdrevent naturlighedsbegreb og rewilding som fastlåst ideologi, hvor de tror, at husdyr kan indgå.
Uanset vi har denne vigtige forskel mellem heste og kvæg og så naturtilpassede vilde dyr som hjorte, er det i øvrigt sådan, at selv i Dyrehaven nord for København fodrer man i vinterhalvåret og regulerer bestanden.
Når så mange især biologer er forhippede på, at heste og kvæg ikke må vinterfodres, er det fordi, de mener, at der vil blive flere biller, sommerfugle, bier og blomster, hvis store græsædere som heste og kvæg tvinges til at æde af buske og træer, når græsset er væk/gnavet i bund. Så kommer der lys til jordbunden – det giver biodiversitet.
Formålet er ædelt, men det må man søge at opnå uden at udsætte heste og kvæg for sult for at tvinge dem til at indtage en ernæring, som ikke opfyldet deres ernæringsmæssige behov og heller ikke mætter dem. Græs og det foder, vi igennem mange år har vænnet dem til, er det, de tåler, fordøjer og har brug for. § 3 fastlægger at det er det, vi skal give dem.
Biologerne må skabe biodiversitet, som jeg også er varm tilhænger af, på anden måde end ved at udsætte husdyr for forsøg med uegnet og for lidt ernæring. Man kan groft sagt sige, at de laver ernæringsforsøg og sulte-eksperimenter i et forsøg på at skaffe mere biodiversitet i den danske natur.
Udsatte heste og kvæg vil blive til magre skeletagtige dyr
I Molslaboratoriet måtte man fra februar til marts 2020 fjerne over halvdelen af bestanden, 15 heste og 27 kvæg, der var utrivelige og/eller afmagrede, som formentlig ellers ville være døde af sig selv. Her fodrer man af princip ikke (selvom det må betragtes som klart ulovligt efter min vurdering. Stedet er anmeldt).
Denne vinter er det formentlig ikke gået helt så slemt, fordi man klog af skade har sørget for, at der var færre dyr. Men der bør alligevel fodres. På naboarealet forsøgte man også at lade være med at fodre udegående dyr på et stort areal, her døde fire køer og to stude af sult. En dyrlæge beskrev de øvrige dyrs tilstand (ca. 160) som meget kritisabel. Her påbegyndte man dog i al hast på at fodre.
Der var en høring 19. maj i Folketinget om dyrevelfærd i de nye naturnationalparker, hvor man planlægger at udsætte kvæg og heste. Det er vist efterhånden ved at gå op for nogle politikere, at der vil ske det, at nogle af de udsatte heste og kvæg vil blive til magre skeletagtige dyr, og nogle vil dø af sult, hvis man fastholder at der – af ideologiske/rewildings grunde – ikke må vinterfodres.
Politikerne har ladet sig besnakke af veltalende rewilding-biologer
Mit forslag til dem er følgende. Lav parker uden husdyr (og gerne uden alle de planlagte hegn). Men ellers, så hav kun heste og kvæg i dem om sommeren.
Dyrene må slagtes, sættes på stald eller sælges om efteråret. Så undgår I dyrplageri/dårlig dyrevelfærd, og I behøver ikke at stryge den vigtigste og mest centrale paragraf af dyrevelfærdsloven. Hvilket vil være et uhørt og skamfuldt stort tilbageskridt for dyrevelfærden her i landet.
Hvis I insisterer på, at der skal være udegående husdyr i parkerne om vinteren, så sørg for at det via en bindende vejledning eller præciseret lovtekst fremgår, at dyrene skal have supplerende fodring om vinteren tilpasset deres behov.
Politikerne har ladet sig besnakke af nogle meget veltalende rewilding-biologer, der nok ved en del om natur, men ikke om kvæg og heste.
Lene Kattrup i Altinget 26. maj 2021
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/dyrlaege-kvaeg-og-heste-i-naturnationalparker-boer-fodres-om-vinteren