Berøringsangst minister
8. december 2007
Den fransk/iranske forfatter, Chahdortt Djavann, har skrevet god en bog, der hedder Kast Sløret. Det islamiske tørklæde er alt andet end blot et tørklæde, og det forstår man, når man læser hendes bog. Det er jo ikke tørklædet, men det, det står for, der må interessere. Tørklædet stempler de kvinder, der ikke bærer dem som urene, samt alle kvinder som værende underlagt det andet rene køn, og desuden som seksualobjekter, der bærer ansvaret for, at der ikke ”sker noget”, når de er sammen med mænd, de ikke er gift med. Vores ny integrationsminister, Rønn Hornbech, læste og anmeldte Djavanns bog. Men hun mente, at Djavanns budskab blev ”svækket af den fanatisme, hvormed der hele vejen igennem argumenteres mod sløret ”og anførte, at Chahdortt Djavann nok var ”skadet af sin opvækst”, hvor hun var tvunget til at bære slør. Logikken var, at når Djavann var så kritisk og negativ overfor sløret, så måtte hun være skadet, og så kunne man ikke helt fæste lid til hende. Det samme siges jo til tider om Ayaan Hirsi Ali, at hun nok er skadet af sin opvækst, så man ikke kan regne helt med hendes ord. Man behøver ikke at være skadet, fordi man er meget kritisk. Der er snarere tale om, at både Djavann og Hirsi Ali simpelthen ved, hvad de taler om. Og begge kvinder virker stærke, intelligente og modige, men afklarede og kritiske overfor islam/islamismen. Rønn Hornbech føler sig åbenbart mere tryg ved de studerende her i landet, som fortalte hende, at tørklædet blot er en ”beskyttelse af deres identitet” som hun sagde til JP 1.12. Hvilken identitet og hvordan den beskyttes af tørklædet, har Rønn Hornbech vist ikke overvejet så nøje. Som integrationsminister burde hun gå frem og plædere for, at meget synlige og stærke politiske/religiøse symboler bør man lade blive hjemme, når man deltager i offentlige undervisningstilbud.
I samme interview sagde hun også, at hun mener, vi skal lade være med at tale så meget om tørklæderne, for ellers er der nok bare flere muslimske studerende, der tager det på i trods. Her synes jeg disse unge kvinder omtales, som om de er små piger i trodsalderen. Vores nye minister skulle hellere selv turde at forholde sig kritisk, og få sat gang i en grundig og uvildig undersøgelse om, hvorvidt tørklædet i skolerne og på vores læreanstalter får de andre piger og kvinder til at føle sig diskriminerede og urene, samt om de tørklædeklædte piger og kvinder har deres fulde frihed til at tage tørklædet af igen uden store problemer og omkostninger. En undersøgelse af dette i Frankrig viste jo overraskende resultater. Senere i JP interviewet sagde Rønn Hornbech, at vi desuden bør ændre tonen og kalde indvandrerne for første eller andengenerationsdanskere. Vi har ligesom hørt det hele før. Hvis vi ikke taler om problemerne – her tørklæderne – så kan det være de forsvinder. Og hvis vi også passer på tonen, taler udenom, og omskriver lidt, så kan det også hjælpe. Mon ikke, der skal lidt mere til?
Lene Kattrup i Jyllands-Posten 8.12.2007