Sodomi – misbrug af dyr til sex
6. oktober 2006
Sex med dyr forekommer ikke så sjældent, som vi tror. Det er ekstremt tabubelagt, og det er svært at opdage. Hvis Folketinget vil beskytte dyrene, er der brug for at skærpe loven.
Menneskers anvendelse af dyr til sex – sodomi – har ofte været vurderet ud fra en æstetisk, religiøs eller moralsk synsvinkel. Men fokus bør i stedet være på en saglig og rationel vurdering af dyrs rettigheder og velfærd, kombineret med det samfundsmæssigt ønskelige med inddragelse af et etisk aspekt. På det grundlag bør den politiske afgørelse træffes om accept eller ej. Et lovforslag om en generel ulovliggørelse (’en præcisering af dyreværnsloven’) blev i foråret førstebehandlet i Folketinget; herfra blev spørgsmålet henvist til behandling i Det Dyreetiske Råd, der snart kommer med en udtalelse. Uanset hvordan den falder ud, er afgørelsen selvfølgelig politikernes. Spørgsmålet er efter min mening både principielt og vigtigt.
Den almindelige vurdering herhjemme er, at sex fordrer lighed, samtykke og evne til at kommunikere imellem parterne.
Som ved børn er det med dyr ikke muligt at opnå reelt samtykke. Tilsyneladende villighed kan ikke tages som samtykke. Når en ko går villigt hen imod det sted, den skal slagtes, er der ikke tale om samtykke. Her fordrer vi det heller ikke. Men med sex er samtykke et krav og et princip, jeg ikke mener, bør fraviges. Vi har hidtil i vores samfund vurderet, at man ikke må gennemføre sex med et andet levende væsen ved tvang. Min videre argumentation går ud fra konsensus om dette princip. Men hvis man går ind for sodomi, så er man ikke enig i dette, og så må konsekvensen af ens argumentation være, at man finder, det er i orden, at nogle dyr anvendes tvangsmæssigt til sex. Hvis vi omvendt kan blive enige om, at sex må fordre et samtykke, så må vi fortsætte vores argumentation og forsøge at trænge mere ind i emnet.
Dyr kan af og til forsøge aktivt at afværge, men hvis de ikke forsøger at afværge, kan det ikke tolkes som accept. Dyr er underlagt mennesker og afhængige af dem for at få mad, husly, omsorg osv.; det betyder, at der ikke er tale om lighed pga. denne afhængighed. Der er både individuelle og racemæssige forskelle, men mange dyr vil passivt og villigt finde sig i selv ting, der volder dem smerte. De kan endda finde på at opsøge smerte og lidelse, hvis de opfatter, at det ønskes af deres ejer eller omsorgsgiver.
Dyr er ude af stand til at kommunikere på en måde, som vi fuldt ud forstår. De kan heller ikke meddele om en uforsvarlig behandling eller et misbrug af dem. Derfor har vi i paragraf 2 i vores dyreværnslov skrevet, at dyr skal behandles omsorgsfuldt, og så deres behov og natur tilgodeses.
I udlandet er der foretaget undersøgelser om sodomi. En del af forskerne drager sammenligning med pædofili på det etiske område, fordi det på samme måde som med misbrug af børn er umuligt at opnå reelt samtykke, hvorfor enhver anvendelse af dyr må betragtes som et overgreb og et misbrug, uanset at der så på andre måder naturligvis er meget store og væsentlige forskelle.
Sodomi DELES ofte op i zoophilia og bestiality – begreber, som ikke tager udgangspunkt i dyret. Zoophilia bruges til at betegne anvendelsen af dyr til sex af mennesker, der har en klar seksuel præference for dyr og ofte en eller anden emotionel tiltrækning af dyr, hvor bestiality mere beskriver selve handlingen eller fænomenet uanset motiv og årsag. Nogle finder det væsentligt at skelne, men for dyret er det lige meget. I stedet bør man vurdere det rationelt og tage sit udgangspunkt i dyret og det, der sker, når det udsættes for menneskers anvendelse af det til sex. Hvis dyret udsættes for noget, der volder det smerte eller ubehag, så bliver det ikke bedre eller værre, fordi den person, der bruger dyret, føler en form for forelskelse, varme følelser eller hengivenhed over for dyret. Der er tværtimod eksempler på det modsatte. Det er mere relevant og sagligt at se på:
1) om dyr generelt set føler ubehag og smerter ved, at mennesker anvender dem til sex, og hvor ofte de får fysiske skader. Er der tale om et overgreb?
2) om fysiske (og evt. psykiske) skader vil blive opdaget?
3) hvor udbredt er fænomenet?
Sex med dyr forekommer ikke så sjældent, som de fleste forestiller sig. Det må formodes, at omkring 5 procent mænd og 2 procent kvinder har prøvet at have seksuel kontakt mindst en gang med et dyr. Blandt bl.a. volds- og seksualforbrydere er der dog flere. Som avisen 24timer forleden kunne afdække (14.9.2006), er der opstået dyrebordeller herhjemme. Udbuddet på Internettet er betydeligt, og dyr bruges her i landet kommercielt til produktion af pornofilm. Også privates heste og hunde ’lånes’ ud til sex. Nogle studerende rykkede herhjemme en annonce i avisen, hvoraf det fremgik, at de søgte dyr til sex; på to dage fik de 50 henvendelser.
En større undersøgelse fra 2003 viste, at børn, der selv havde været udsat for seksuelle overgreb, udsatte dyr for alvorlig mishandling 6 gange så hyppigt som andre børn, og de havde 16 gange så hyppigt forsøg på seksuel interaktion med dyrene som normalt. En tredjedel af de dømte sexforbrydere, som havde misbrugt børn, havde også misbrugt dyr til sex.
Blandt unge voldsforbrydere blev der fundet lignende resultater. Sexmordere havde en meget høj forekomst af dyremishandling og af vold mod andre mennesker forinden afsoning, og en fjerdedel af dem oplyste, at de ønskede at anvende dyr til sex. Der er mange undersøgelser, der viser et link mellem dyremishandling og vold mellem mennesker. Familier, der udsætter dyr for omsorgssvigt eller mishandling, udsætter også ofte deres børn for mishandling, misbrug eller omsorgssvigt. En undersøgelse viste, at 23 af 24 personer, der sagde ja til, at de havde misbrugt dyr seksuelt, også havde begået sexforbrydelser mod et andet menneske. Data viser, at misbrug af dyr til sex er hyppigere hos personer, der har været udsat for volds- eller sexforbrydelser, eller som selv har udsat andre for det. Der er en sammenhæng.
Vi ved ikke præcist, hvor ofte sodomi medfører smerte, lidelse og skader på dyrene. Det vil relativt ofte være tilfældet. Der er visse anvendelser, der ikke behøver at betyde fysisk skade eller smerte. Psykisk skade ved vi ikke så meget om, men der foreligger oplysninger om nervøsitet og nedsat fødeindtagelse.
I nogle tilfælde vil gerningsmanden være ligeglad med, om hans aktivitet medfører skader og smerte for dyret, det kan være en del af formålet. Når dyret bliver betragtet som en genstand eller et redskab, hvis formål det er at give seksuel tilfredsstillelse til det menneske, der anvender det, så fokuseres der mindre på dyret. Hermed trænges det i baggrunden, at der er tale om et levende væsen, der bør være omfattet af dyreværnslovens beskyttende paragraffer, der til formål har at værne om dyret. Samtidig kan en person let forglemme sig pga. den seksuelle ophidselse. For dyret er konsekvensen og en evt. smerte og lidelse under alle omstændigheder den samme.
Vi bør tage med i vores vurdering og overvejelser, at der blandt brugerne af dyr til sexformål er en overrepræsentation af psykopater samt sex- og voldsforbrydere. Det er en viden, vi har i dag.
Vi ved desuden, at mange skader ikke vil blive opdaget. Sexmisbrugte hunde med små eller ingen skader forblev uopdaget hos dyrlægen, og hvis der var tale om mere betydelige skader, så blev dyrene ofte ikke bragt til dyrlæge pga. ejerens skam og frygt for anmeldelse. Selv om vi i dag er seksuelt frisindede, så betragter mange enhver anvendelse af dyr til sex som et overgreb og/eller dyremishandling: Under alle omstændigheder vil dyr med skader efter sexmisbrug ofte ikke blive bragt til dyrlægen, fordi det at påføre dyr skader med forsæt er ulovligt, uanset hvordan det er sket.
Ud over at det at påføre dyret smerte kan være indbygget i det seksuelle, forekommer det, at udøveren vil sørge for, at dyret dør ved kvælning eller på anden måde, mens det bliver anvendt. En foreløbig hypotese eller en tommelfingerregel om, at mellem 50 og 75 procent alle de dyr, der anvendes til sex, bliver udsat for væsentlig smerte og lidelse og/eller pådrager sig betydelige skader, synes ikke helt forkert. Fysisk tvang anvendes hyppigt, vold eller sadisme er rapporteret at forekomme i omkring 50 procent af tilfældene.
I sommeren 2004 havde Danmark en del tilfælde af skader på heste bl.a. med kniv og stikskader omkring kønsdelene på hopper, hvor man i ca. halvdelen af tilfældene mistænkte mishandling med seksuelt motiv. Hestene blev normalt ikke regelret obduceret (det er dyrt og vanskeligt), ligesom der normalt ikke blev udtaget vævsprøver, sædprøver eller andet til dna-bestemmelse eller lignende. Eventuelt bevismateriale blev ikke sikret. I pressen blev bekymrede hesteejere opfordret til at kontakte politiet, hvis de så »noget mistænkeligt«, men flere henvendte sig med iagttagelser, der blev afvist med henvisning til, at sodomi ikke var ulovlig.
En landmand henvendte sig for nylig til politiet, fordi han havde pågrebet en person, der flere gange om natten var gået ind i hans stald og dyrkede sex med søerne. Landmanden blev afvist af politiet, der oplyste om, at det ikke var ulovligt, og at han blot måtte holde sin stald aflåst. Det er ikke praktisk altid at holde sin stald låst, og hvad skal man gøre med sine dyr på marken?
I en nyere svensk undersøgelse med ca. 200 sager fandt man, at der især var tale om anvendelse af heste, hunde, kvæg og katte. Dyrene havde skader på kønsorganerne, der sås vaginale og anale penetrationsskader, snit- og stikskader, skader efter stump voldsanvendelse samt spontane aborter. Både anvendte genstande samt den udøvendes egen penis havde givet anledning til penetrationsskader, ofte med dødelig udgang for dyret. Der var desuden skader andre steder på kroppen – også her i nogle tilfælde med dødelig udgang.
Resultaterne ligner, hvad vi har set i andre undersøgelser. En engelsk undersøgelse viste ret alvorlige skader på hunde, en trommestik ført ind i endetarmen op til leveren medførte en tæves død, andre tæver havde alvorlige skader efter samleje og/eller indførsel af forskellige skarpe eller spidse genstande i skeden, på hanhunde sås hævelser og læderet væv rundt om anus og udvidet/ødelagt anal ringmuskel, fortykkede øreflapper og alvorlige skader pga. snore eller elastikker anbragt rundt om scrotum eller penis.
Et betydeligt antal dyr med skader bliver enten ikke behandlet, eller, hvis det sker, så vil der til dyrlægen gives en ’anden historie’ end den seksuelle. Nogle dyr vil dø, nogle selvhelbredes. På hundyr vil skaderne dybt i skeden ofte blive overset. Det er ikke muligt at undersøge her uden hjælpeudstyr og narkose. Anvendelsen af f.eks. en hunhund eller en hoppe uden for brunst vil altid for dyret være smertevoldende og med relativ stor risiko for læsioner, fordi skeden og slimhinden da befinder sig i en slags dvaletilstand, hvor vi for forståelsens skyld må sammenligne med en umoden pige, der endnu ikke har fået udviklet sine kønsorganer. Det er her fysiologisk og anatomisk set umuligt at gennemføre et samleje for dyret uden smerter.
Størrelsen på dyret er naturligvis af betydning, men et dyr uden for brunst er slet ikke i stand til at blive seksuelt parat og ophidset.
Som dyrlæge kan jeg ikke stille noget op med den viden, som lovgivningen udgør nu. Hvis Folketinget ikke vil gennemføre en præcisering af loven, så enhver seksuel anvendelse af dyr fra menneskers side gøres ulovlig, vil jeg i det mindste bede om, at det bliver ulovligt at anvende hundyr, og at personer, der anvender handyr, skal have gennemgået og bestået et kursus mindst på niveau med, hvad inseminører gennemgår.
Da det ofte er umuligt at skelne mellem brug af vold/sadisme, skader påført uagtsomt, med forsæt eller ej, og da sodomi desuden er tabubelagt og foregår skjult, vil det i virkeligheden være et betydeligt antal dyr, der ikke vil være beskyttet mod uforsvarlig behandling, mod smerte og mod vold, hvis lovgivningen ikke præciserer, at kønslig omgang med dyr er forbudt. Både Den Norske Veterinærforening, Sveriges Veterinärförbund og Den Danske Dyrlægeforening ønsker dyrene lovgivningsmæssigt beskyttet mod menneskers anvendelse af dem til sex.
Hvis FOLKETINGET overordnet set har til hensigt at beskytte dyr mod overgreb i forbindelse med menneskers anvendelse af dem til sex, så er en præcisering af gældende lov absolut nødvendigt. Dette er efter min vurdering ikke til debat.
Lene Kattrup kronik i Politiken Fredag 6. oktober 2006