Favoriserer politiet den ene part?
27. juli 2006
I krigen i Mellemøsten kæmper Israel mod både Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon, som begge er støttet aktivt af Iran. De er af FN og EU anerkendt som terrororganisationer og erkender åbent, at de kæmper for islamismens udbredelse, og at de ønsker den jødiske stat opløst. 21. juli afholdt Hizb ut-Tahrir en demonstration, hvor de gik fra Nørrebro til Rådhuspladsen og råbte: »Allah er stor«, »Død over Israel« og »Vi vil styres af Koranen«. Samme dag var der også en demonstration på Axelborg arrangeret af venstrefløjen, bl.a. Enhedslisten. Ved begge demonstrationer så man Hizbollah-flag, billeder af Hassan Nasrallah og det nazistiske hagekors. Ved den førstnævnte demonstration, der udgik fra Nørrebro Station, blev en fotograf angrebet af fire Hizb ut-Tahrir demonstanter, der truede med at slå ham ned og smadre hans kamera. Senere på dagen gik det igen galt. En person, der havde deltaget i dagens tredje demonstration, der var pro-israelsk, blev i bussen på vej hjem overfaldet, fordi han havde ladet et dansk og et israelsk flag stikke op af tasken. Der blev bl.a. taget kvælertag på manden.
Norges Mosaiske Trossamfund har for nylig måttet opfordre jøder til ikke at bære kalot og undlade at tale hebraisk på gaden af frygt for overfald. En forening, der kalder sig Stop Islamiseringen af Danmark, havde ønsket at afholde en fredelig demonstration på Nørrebro mod Hamas, men har fået afslag, fordi politiet mener, der er risiko for ballade. Da de i juni afholdt en sådan demonstration i Århus, blev de massivt angrebet, men reagerede ifølge pressen fredeligt selv. På DRs Tekst-TV er chefpolitiinspektør Per Larsen citeret for at have sagt, at »Der er god grund til at være forsigtig med Folkebevægelsen Stop Islamiseringen af Danmark«. Er Per Larsen fejlciteret? Jeg finder det urimeligt, hvis politiet lader foreninger som Hizb ut-Tahrir få lov til at demonstrere på Nørrebro, men siger nej til andre. Den slags organisationer er meget stærke og bliver normalt ikke selv angrebet; tværtimod har de tilsyneladende selv et stort problem med at holde temperamenterne og volden nede i egne rækker, mens mere fredelige organisationer eller grupper, der sympatiserer med Israel og/eller er imod islamisme, er en mere krævende opgave for politiet.
Derfor meddeler politiet måske afslag eller beder dem om at holde sig væk fra steder med mange muslimer som f.eks. Nørrebro. Det kan ikke være meningen, og jeg mener, at politiet og Per Larsen har et forklaringsproblem.
Danmark bør være et demokrati, der står vagt om demonstrationsretten for alle. Det er tankevækkende og illustrativt, at der 22. juli i hjertet på Israel, i Tel Aviv, blev afholdt en demonstration med 1.000 fredsaktivister, der råbte: »Vi elsker dig, Libanon«. Hvilken provokation må det ikke være for en befolkning at skulle tolerere dette, når landet er i krig; familierne risikerer at måtte begrave døde familiemedlemmer, og mange har måttet flygte sydpå eller må tilbringe megen tid i beskyttelsesrum. Alligevel blev denne demonstration blot mødt med fredelig hovedrysten fra israelernes side. Det er pinligt for Danmark og i øvrigt i strid med Grundloven, hvis politiet giver pro-islamistiske organisationer lov til at demonstrere, mens pro-israelske og/eller anti-islamistiske foreninger begrænses og ikke kan få lov til det samme, fordi de i modsætning til de andre risikerer at blive angrebet. På den måde favoriseres jo de foreninger, der selv er stærke eller medbringer ballademagere. Ingen vil vove at angribe Hizb ut-Tahrir, så derfor er det lettere for politiet at sige ja til dem
Lene Kattrup i Berlingske Tidende 27 juli 2006, 2 . sektion side 8