Politik
Jeg er ikke engageret partipolitisk mere.
Jeg følger meget med i dansk politik og samfundsdebatten og er fortsat først og fremmest nationalkonservativ/nationalsocialkonservativ (ikke liberal/liberalistisk). Men jeg gik på pension i 2021 og er en glad og meget aktiv pensionist. Jeg er fortsat økologisk indstillet, naturelsker og kæmper meget for dyrs status og for god dyrevelfærd. Derfor bruger jeg for tiden meget energi på at prøve at få vores politikere til at forstå, at det er et meget alvorligt tilbageskridt, at man vil indføre rewilding (ja det har man jo allerede indført en del steder) og de nye naturnationalparker med urørt skov. Det er en katastrofe, der vil ændre vores land og vores dyresyn. Denne kamp er i ret høj grad tværpolitisk. Se mere om det her på siden og på min væg på facebook.
Og så er der problemerne for vores nuværende vildt, det er meget alvorligt, da de jo begrænses i deres fødesøgning og deres vandringer.
Se som sagt mere her på hjemmesiden (evt under emnet Rewilding naturpleje med planlagt sult ) og følg mig på facebook.
I 2018 skiftede jeg fra DF til Nye Borgerlige. Her er lidt om hvorfor, jeg skiftede (DF var blevet for slappe, syntes jeg, men er måske ved at vågne i dag? Jeg ville støtte og have Mette Thiesen ind, det kom hun, men i dag er hun jo i DF i dag :-) :
https://sn.dk/Hilleroed/Lene-Kattrup-stiller-op-til-Folketinget-for-Nye-Borgerlige/artikel/757845
Jeg skrev dengang om mit skift :
I de sidste par år måtte jeg sande, at mine synspunkter meget ofte var sammenfaldende med Nye Borgerliges politik. Derfor fandt jeg det naturligt at skifte fra DF til Nye Borgerlige. Jeg tog mig til sidst sammen til det efter en del opfordringer. Det er jeg glad for.
Men jeg tilhører ikke dem, der i stor stil finder det vigtigt/gavnligt at angribe DF, som vi ser mange gør. Dog mener jeg, at fx. DF’s planer om at gå i en regering, der jo må basere sig på EU’s og EMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) og konventionernes dominans, er helt uspiselig for mig. Desuden har jeg oplevet DF-byrådsmedlemmer, der faktisk stort set var “venligboeragtige” ift den politik, de støtter i kommunerne mm. Især i Hillerød, min base, men også andre steder. Helt uacceptabelt for mig. Det virkede ikke til at være noget, der bekymrede ledelsen i DF. Desværre. Min oplevelse var/er at DF var blevet for pragmatisk, måske pga. metaltræthed ? DF var alt for støttende ift Lars Løkke Rasmussen kursen, hvor jeg modsat DF mente, at det blev mere og mere nødvendigt at sætte hælene ned overfor, hvilket DF ikke gjorde i tilstrækkeligt grad. Ud fra partiets forhandlingsposition opnåede de mindre og mindre. Paradigmeskiftet ift indvandringen/udlændingepolitikken (misvisende ord) var fx. ikke rigtigt noget værd. Det vidste Venstre (og De Konservative samt LA) udmærket.
DF burde i det mindste have sagt stop og trukket tæppet væk under Lars Løkke Rasmussen, da han i december 2018 underskrev Marrakesh-aftalen. Såfremt det havde udløst en valg, var det blevet et valg om Danmarks udlændingepolitik. Det ville have været godt. Nu blev det i stedet et klimavalg i juni 2019.
DF har igennem årene samlet set har gjort et stort og samfundsgavnligt arbejde under vanskelige vilkår. DF har banet vejen. Her skal siges tak. Men jeg synes selv, at jeg som borgerlig, nationalkonservativ demokrat og anti-globalist/anti EU mm. hører mere hjemme i NB end i DF i dag. Mit håb er, at de to partier kan samarbejde om rigtigt meget politisk.
Nogle er bange for, at den liberalistiske linje kommer til at dominere over den konservative/borgerlige i Nye Borgerlige. Det tror, og håber jeg ikke, vil ske. Jeg er nationalkonservativ og ikke liberalistisk. Afgørende for mig har også været, at det virker til at være nogle gode og dygtige folk, der er i NB.
Nye Borgerliges principper incl. de velkendte tre ufravigelige krav, som jeg går meget ind for:
- Totalt asylstop, kun hjælp i nærområdet
- Udlændinge skal forsørge sig selv
- Kriminelle udlændinge udvises efter første dom
- Konventioner, der står i vejen, opsiges
- Integration er et personligt ansvar – ikke en offentlig opgave
Lidt om hvilken polisk retning og regering, jeg drømmer om – og vil arbejde for – i Danmark:
Jeg vil helst have en nationalkonservativ regering bestående af fremsynede, ansvarlige intelligente personer. De må gerne også være grønne i kanten – Roger Scruton agtigt – ikke så de kun tænker på klima, men mere eller især på miljø og natur, vores grundvand osv. (se lidt længere nede i denne tekst). Dog absolut også, så man bevarer vores landbrug, men ændrer, forbedrer samt fremtidssikrer det – gradvist og målrettet. Uden ulve i dansk natur i øvrigt. 
☘️
Det er tungt, men det er det, jeg ønsker. Og vil kæmpe for. Det er jo ikke nok at drømme.
Jeg definerer nationalkonservatismen/det at være nationalkonservativ som at være optaget af at værne om og passe på sit land, sit folk, friheden, freden/trygheden og demokratiet. Med en samtidig respekt for andre lande, som man i høj grad ønsker at samhandle og samarbejde med.
Jeg tænker på konservatisme indeholdene patriotisme, sådan som konservatismen tidligere var og stadig burde være. Patriotisme skal ikke forveksles med (udpræget) nationalisme. Jeg mener sådan set ikke, at Det Konservative Folkeparti i Danmark er “rigtigt” konservativt i dag. Partiet er som fx. Venstre domineret af et hovedfokus på internationalt samarbejde/internationalisme, fremfor at sætte Danmark og danskerne i centrum.
En konservatisme er åben for at ændre, men søger fortrinsvis at ændre for at bevare de ting, der er værd at bevare. Og man vil helst kun ændre med omtanke og forsigtigt/gradvist i respekt for ikke at fare for hurtigt frem og ødelægge uden omtanke. Man tænker desuden på de kommende generationer.
Der er et klart fokus på at bevare det smukke, det unikke, det vi holder af.
Efter Folketingsvalget 6.6.2019 og fremover:
Jeg var en stemme fra at blive 1. suppleant til Folketinget. Ulla Kokfelt blev 1. suppleant. Hun er dygtig og en ildsjæl. Hun gør en forskel og udfører især et stort og vigtigt politisk arbejde i sit lokalområde, Helsingør (følg hende på Facebook). Jeg stillede op for at bidrage til at få Mette Thiesen ind i Folketinget, og i det hele taget for at støtte Pernille Vermund og hendes stab. Ikke for selv at blive valgt, selvom jeg da naturligvis var parat, hvis nu… Men jeg var overrasket over at være så tæt på. Når folk spurgte mig til råds om, hvem de skulle stemme på, sagde jeg altid, at de skulle stemme på Mette, ikke på mig.
Det var en god oplevelse at deltage i valget, der var teamwork og en god stemning i Nye Borgerlige i Nordsjælland. Min plan fremover er, at jeg vil forsøge at ”geare ned”. Det var også grunden til jeg ikke gik efter selv at blive valgt. Tiden vil vise, om jeg kan finde ud at sætte farten lidt ned, arbejde lidt mindre osv – jeg øver mig.
Man kan følge mig på Facebook, det er mest her, jeg stadig skriver en del.
Jeg har tidligere være byrådskandidat i Hillerød Kommune 2013 for Dansk Folkeparti, her manglede jeg kun 11 stemmer i at blive valgt (fik 307 stemmer). Var lige flyttet til kommunen et halvt år forinden. Desuden har jeg stillet op til Folketingsvalget 2011 for Dansk Folkeparti i Århus.
Mine politiske mærkesager var – og er :
Et totalt stop for indvandring af mennesker, asylmigranter og familiesammenføring incl., der havner på overførselsydelser og/eller modarbejder vores demokrati. Velfærdstaten bryder sammen, hvis vi ikke begrænser indvandringen meget mere end vi gør nu, både mængdemæssigt og ift. selvforsørgelse samt integrationspotentiale. Vi er desuden 5. 9 millioner mennesker nu, og det er for mange. Folketallet stiger hastigt, i følge Danmarks Statistik vil vi være 6 millioner om få år. Denne overbefolkning giver problemer for vores infrastruktur bredt set, herunder veje, offentlige transport, sundhedsvæsenet mm der slet ikke er fulgt med. Bla. derfor må vi hele tiden spare på vores velfærd. Befolkningsforøgelsen er i høj grad de sidste 30-40 år er båret af ikke-vestlige indvandrere, der ikke i så høj grad som den oprindelige befolkning er erhvervsaktive og bidrager. Den offentlige sektor er overbebyrdet og nogle steder ligefrem nedslidt, borgerne sidder i kø på vej til og fra deres arbejde osv. Jeg ville foretrække vi igen blev færre, vi burde ikke være flere end max 5 millioner.
Større hensyn til og respekt for dyr – også vores landbrugsdyr. Bedre dyrevelfærd generelt set. Vi har i Danmark brug for et decideret dyreværnskorps eller dyrepoliti. Forbud mod sodomi/dyresex har jeg kæmpet aktivt for i mange år – det er en af de kampe, der lykkedes. Det samme gælder et forbud mod religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse/halalslagtning, der er delvist lykkedes. Men der importeres stadig en del kød fra dyr slagtet uden bedøvelse (som EU synes er ok), det bør ikke være tilladt, og hallal-fødevarerne, hvor der skjult er betalt store afgifter til muslimske fællesskaber, er et kæmpe problem.
Energieffektivitet og bæredygtighed. Natur og miljø skal beskyttes bedre, økologien skal fremmes. Nej til atomkraft. Bedre beskyttelse af vore vandressourcer.
Sund mad fra sunde dyr med rimelig dyrevelfærd og planter.
Vi har for mange i den arbejdsduelige alder med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har også brug for bedre rammer og støtte til initiativtagere og små selvstændige. Skattelettelser for de små indtægter (ikke for personer på overførselsindtægter i den arbejdsduelige alder)
Vi skal stå fast på det danske sekulære demokrati, vores kultur og tradition. Og på ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og retten til religionskritik og kritik af alle tankesystemer. Parallelsamfund og religiøs/kulturel særbehandling skal ikke – IKKE – accepteres.
Ja til multietnicitet, nej til multikulturalisme.
En god skole og tilegnelsen af faglig viden er nøglen til et godt liv, og en forudsætning for udvikling og fremgang i samfundet. Der skal være pensumkrav. Lærerne skal have et uddannelsesløft.
Bedre tid til omsorg og værdig behandling af de ældre og handicappede. Patienten i centrum. Effektiv og hurtig behandling af livstruende sygdomme.
JA til samarbejde i Europa mellem selvstændige stærke lande om grænseoverskridende problemer og frihandel, NEJ til overstatslige, politiserende domstole og konventioner, der påfører Danmark store problemer og udgifter.
Genindførelse af grænsekontrollen 100 % og opsigelse af Schengen-aftalen for at give Danmark en mere fair chance mod kriminaliteten.
Jeg er mod social dumping (samt miljø – og dyrevelfærdsdumping).
Særligt om klima, natur, miljø og dyrevelfærd:
Jeg synes miljøet og naturen i en del år er blevet glemt, fordi vi kun taler om klima.
Jeg afviser ikke selv klimahypotesen. Jeg lægger dog af og til lidt luft til klimahykleriet samt klimahysteriet. Fx. når EU gør alt for at tilgodese og fremme transport herunder med fly og unødvendig transport af store mængder levende slagtedyr på kryds og tværs på lastvogne i EU (det er også dyrplageri), der belaster klimaet (da det passer med deres ideologi), mens de taler med bekymrede miner om klimaet.
Og så synes jeg, man i denne debat er begyndt kun at tale om klimaet, mens man har glemt at tale om naturen, miljøet og vores dyr, dyreværn og så videre. Herunder vigtigheden af befolkningens adgang til smuk og unik natur. Fokus på naturens værdi i sig selv. At vi skal undgå overbefolkning og uønsket/unødvendig befolkningstilvækst (også her i landet), og undgå ødelæggelsen af natur, fordi der skal bygges flere og flere boliger samt flere og flere veje. Den store værdi af at bevare vores jord frugtbar og vores grundvand rent. Og ikke mindst tage den alvorlige forurening af vores miljø med tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer herunder pesticider meget mere alvorligt.
Som jeg tidligere har skrevet om, er der en del forskning, der tyder på, at det går ud over vores børns evne til at indlære og kunne sidde stille i skolen mm (især drengenes) samt vores evne til overhovedet at kunne få børn på naturlig vis uden assistance. Hvilket koster vores samfund mange penge, men naturligvis også er alvorligt på anden vis, det er jo kun toppen af isbjerget. Hver tiende dreng fødes herhjemme med misdannede kønsorganer. https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-alarm-ukontrollerede-kemikalier-hjerneskader-born
Udpluk fra avisdebatten fra min hånd – fra i år 2018 og derpå nogle få lidt ældre (jeg har skrevet ret meget igennem en del år):
Fra Kristeligt Dagblad 23.8.2018
Det er politikerne, der skal handle
af Lene Kattrup Folketingskandidat for Nye Borgerlige i Hillerød
I et indlæg i avisen 8. august kritiserede Lars Aslan Rasmussen (MF for S) de danske imamer for at være tavse, når deres kolleger fx. opfordrer til drab på jøder og erobring af Vesten. Eller når imamer, der går ind for drab på homoseksuelle og vold mod kvinder, inviteres til landet. Hvorfor er der ikke en eneste almindelig imam eller nogen af tilhørerne, der reagerer og siger ”Vi tager afstand fra disse udtalelser”.
Et centralt spørgsmål. Sagen er, at det stammer fra islams hellige tekster.
Det er godt, Aslan Rasmussen peger på problemerne. Det skal han have tak for. Jeg er dog ikke enig, når han siger, at de mørke kræfter kun kan og skal bekæmpes af muslimerne selv. Her løber han fra sig eget ansvar som politiker. Han har været med til, at vi har importeret personer til landet med dette samfunds- og menneskesyn, hvilket vi stadig gør fx i form af familiesammenføring. Vi kan se, at gruppen vokser hastigt i Danmark. Som KD oplyste 4.august, var der i Danmark i 1980 kun 1 % ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, i dag er der ca. 8 % ikke-vestlige indvandrere, 500.000 personer. En stor del er muslimer. I Europa vokser antallet af muslimer (også uden yderligere indvandring) hurtigere end alle andre religiøse grupper inkl. de kristne, fordi muslimerne i Europa har en betydelig lavere medianalder – otte år lavere- end gennemsnittet. Der er derfor flere i den fødedygtige alder. Samtidig er fertiliteten højere. (Pew Research rapport 2017” The Changing Global Religious Landscape”). For de kristne I Europa er det stik modsat, de ligger i den anden ende med den højeste medianalder og en lav fertilitet.
Det er de danske politikere, der bestemmer, hvordan indvandringen til Danmark skal være. De afgør hvilke lande, vi vil modtage mennesker fra. Det er ikke fremmede magter, der bestemmer det. Som ansvarlig politiker kan man heller ikke blot overlade det til skæbnen. Der skal navigeres.
Vi ved fra bla. en Rambøll- (2006) og en Wilke-undersøgelse (2015) foretaget for Jyllands-Posten, at en stor og i øvrigt stigende andel af de danske muslimer, 52 %, ikke går ind for en modernisering eller reformation af islam, hvor islam for de muslimer, der bor her, kan tilpasses et vestligt samfund. 40 % siger, at Koranen skal indgå i dansk lovgivning, mens 77 % mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. (tidligere var det 62 %). Hvordan kan Lars Aslan Rasmussen mene, at opgøret med islamismen kan overlades til de muslimer, der allerede er her.
På baggrund af disse dystre tal bør han i stedet tale om, hvad han selv og hans parti vil foretage sig.
Som han siger, haster det jo. Der er ikke tegn på, at imamerne eller de sekulære, vestlige demokratiske muslimer, vi har her i landet, får startet et opgør med de dele af islams indhold, der ikke kan forenes med demokratiet og vestlige værdier. Tværtimod.
http://www.pewforum.org/2017/04/05/the-changing-global-religious-landscape/
Fra Jyllands-Posten
DEBATINDLÆG 14.03.2018
Sløseri med skatteydernes penge i Jyllands-Posten
af LENE KATTRUP, DYRLÆGE, SLANGERUP
Vi mistede 12,3 mia. kr. på et ineffektivt skattesystem og en dårlig ledelse. Det skortede ikke på advarsler undervejs. Nogle, vel især ret velhavende personer, har scoret kassen på bekostning af den almindelige flittige lønmodtager.
Man solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion – inklusive børnevaccinerne – til Saudi-Arabien for kun 15 mio. kr. Det kan man vel knap få en god stor villa for i det område af København.
Salget skete til en velhavende saudiarabisk købmand/koncern med bånd til Det Muslimske Broderskab….
Der er desværre mange eksempler.
Regeringen og Socialdemokratiet vil øge antallet af flygtninge, indvandrere og familiesammenførte mennesker med opholdstilladelse, så flere vender hjem til deres oprindelseslande, f.eks. Nigeria, Somalia, Irak eller Syrien, ved at øge de såkaldte repatrieringsydelser.
Hjemsendelserne bør øges, det er både fornuftigt og rigtigt. Det bør imidlertid gøres på anden vis, samtidig med at vi også får bremset det antal mennesker, vi fortsat hvert år modtager fra Mena-landene samt Afghanistan og Pakistan. Det er nemlig stadig alt for højt, selvom statsministeren antyder noget andet. Han udelader i sin omtale antallet af familiesammenførte, som jo skal med.
Repatrieringsydelsen udgør 136.543 kr. pr. voksen og 41.643 kr. pr. barn. Hvis vi tager en familie med fem børn, hvoraf det ene barn er over 18 år, får familien langt over en halv mio. kr. for at rejse hjem (576.201 kr.).
Desuden kan der gives en række ydelser til hjælp i hjemlandet til f.eks. lægebehandling, hospitalsbehandling, medicin, skolegang, erhvervsetablering med mere.
Og herunder kan nogle få op til 4.500 kr. om måneden i fem år eller op til 3.600 kr. om måneden i livsvarig ydelse.
I en del tilfælde kan man endda fortryde.
Jeg synes, det er uanstændigt over for de danske borgere og skatteydere.
Hvis du er enig og stemmer på et af regeringspartierne V, LA eller K, eller Socialdemokratiet, så spørg din folketingskandidat, hvordan dette kan ske, og om han/hun synes, det er o.k. Og hvad han eller hun evt. vil gøre for at ændre det.
En gennemsnitlig dansk lønmodtager vil være 10 år eller mere om at kunne spare det beløb op, som vi giver til udlændinge til repatriering, som normalt vil være, efter at vi har forsørget familien og sørget for kost samt husly igennem nogle år.
Imens må vi spare mere og mere på vores sundhedsvæsen, ældrepleje m.m.
Fra Jyllands-Posten
DEBATINDLÆG 23.01.2018
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke en domstol
af LENE KATTRUP, DYRLÆGE, SLANGERUP
Den er en blanding af et parlament og en regering, og den er venstreorienteret på det værdipolitiske område.
EMD bliver reelt lovgiver på basis af nogle upræcise konventioner, som politikerne i de enkelte lande og borgerne har svært ved af forudse, hvordan domstolen vil tolke. En lov bør være præcis. Konventionerne burde derfor kun være væsentlige etiske rettesnore for den konkrete og præcise lovgivning, som et flertal af politikerne i landets parlament (hos os Folketinget) kan blive enige om.
Folketinget bør tage magten tilbage. Det undergraver demokratiet, at en – endda international – domstol kan bestemme, hvilken lov der skal gælde i Danmark, samt hvordan vi skal forvalte den. Det er et ekstra parlament, vi har. Som borgere har vi bare ingen indflydelse, det har politikerne ikke engang, derfor er det udemokratisk.
EMD er en blanding af et parlament og en regering. Men personerne er jurister og ikke folkevalgte. Det vil sige, de skal ikke stå til ansvar over for borgerne, som derfor ikke kan vælge at vælte dem ved næste valg.
Det uforudsigelige og uigennemskuelige ved denne fejlkonstruktion gør også, at der let kan laves fejl.
Deres afgørelser kan synes ret uforudsigelige og systemet relativt ugennemskueligt. Det eneste, man kan sige, er, at domstolen, der i virkeligheden er en slags overparlament, har en klar venstreorienteret slagside.
Fra Weekendavisen 18.8.2018
Høy & Krasnik
af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ, Trykkefrihedsrådet
Jeg synes, at Martin Krasniks svar på Ulrik Høys kritik den 6. juli var svagt.
Han startede med at informere om, at han som ung var startet med Politiken, Carsten Jensen og Dan Turèll, som i øvrigt blev læst ret overfladisk. Det overraskede mig ikke. Han skriver, at han grublede over, hvordan han kunne blive journalist og lige så velskrivende som Ulrik Høy. Men han grublede åbenbart ikke over ting i samfundet, der var skæve eller uretfærdige, samt over landet og verdens tilstand i det hele taget. Eller over andres problemer og ulykke.
Flere år senere trak han tæppet væk under Ulrik Høy, sådan ser det i hvert tilfælde ud efter først at have inviteret ham hjerteligt. Det ligner lidt det tv-interview, Krasnik lavede med Lars Hedegaard lige efter attentatet mod ham
Krasnik finder det dybt kritisabelt, at Ulrik Høy brugte vendingen” skærpet selvforsvar mod griske flygtninge”. Men det kan jo være netop sådan, de mennesker/ofre, der har været udsat for tyveri, vold eller seksuelle overgreb, oplever det. Overalt i Europa, inklusive Danmark, har der desværre været eksempler på overgreb begået af flygtninge.
Fra kronik i Jyllands-Posten 28.06.2018
Børn skal ikke kunne skifte køn
Det biologiske køn skal være bærende i vores samfund, men det betyder ikke, at vi ikke skal udvise større rummelighed over for personer, der afviger fra idealet.
af LENE KATTRUP
dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd
Problemerne med, at nogle børn føler og oplever sig som værende af et andet køn, skal løses på anden vis uden at ændre CPR-lovgivningen og anden følgelovgivning. Det drejer sig først og fremmest om et forældreansvar. Vi skal derfor ikke indføre det kønsløse samfund for at hjælpe forældrene eller barnet, som jeg heller ikke mener, vi hjælper på denne måde. Kun forældrene hjælper vi på kort sigt. Jeg er desuden dybt betænkelig ved, at sundhedsvæsenet nu er begyndt at give børn hormoner og evt. ændre deres biologiske køn. Efter 18 år er det en anden sag.
Det biologiske køn som et bærende element i vores samfund skal bevares, men vi bør udvise langt større rummelighed over for personer, der afviger i forhold til det typiske kønsideal. Det er tiltrængt. Her er god plads til forbedringer. Og vi skal lade være med at presse enhver lille pige ned i en sukkersød, flink, positiv, naiv, lyserød overfeminiseret Barbie-rolle, mens vi har travlt med, at enhver lille dreng kun må gå med blåt/lyseblåt og lege med biler og legetøjsvåben osv.
Der er i dag tale om en stigning i antal børn og forældre, der henvender sig til sundhedsvæsenet med ulykkelige børn, der ønsker eller oplever, at de har et andet køn. Det er bekymrende, og det afspejler, at vi har et for kønsfikseret og efterhånden overseksualiseret samfund. Vi skal se mennesket – og barnet – bag kønnet.
fra KRONIK i Jyllands-Postens 01.08.2018
Tak til Folketinget for at forbyde burka og niqab
Det skyldes en forfejlet indvandringspolitik, at vi nu må ty til at forbyde symboler for at forsvare demokratiet.
LENE KATTRUP
dyrlæge, fhv. medlem af Det Etiske Råd, Slangerup
Normalt kan man som borger i et frit vestligt sekulært demokrati nøjes med at passe sit daglige arbejde, være en god samfundsborger og så passe godt på sig selv og sine nærmeste. Samt være omhyggelig med at få stemt på den rigtige politiker, der vil sikre freden og demokratiet nu og for vores børn og børnebørn. Som også har fokus på fremtiden.
Dette var tidligere politikernes hovedfokus. De var naturligvis desuden optaget af at sikre gode relationer til udlandet og gunstige muligheder for samhandel. Imidlertid var det primære altid hensynet til deres eget land og deres egne borgere.
I dag er dette blevet byttet om. Noget har ændret sig.
Et flertal af vores politikere er i stigende grad mere optaget af ”internationale hensyn” m.m. En vending, de ofte bruger, når de skal forklare befolkningen, hvorfor de ikke kan – eller vil – vedtage de love, der er nødvendige for at værne vores land.
Det var også tilfældet, da den nye burkalov, der gælder fra 1. august, skulle vedtages.
Hvad er ”internationale hensyn”?
Tja, det virker som om, vores politikere ikke altid ved det. Det er en luftig, ofte lidt uforudsigelig størrelse, en uklar blanding af FN, EU, konventionerne og deres institutioner og domstole, der har fået en del politisk magt. Hvilket er imod demokratiets forudsætninger, og som svækker de enkelte landes selvbestemmelse. Jeg er bange for, at dette forsøg ikke falder heldigt ud. Mange mener, som jeg, at demokratier ikke i længden kan leve uden stærke selvstændige lande, der både kan og vil navigere og føle sig frie til at vedtage præcis de love, der bedst sikrer deres lands fremtid.
Forbuddet mod at bære niqab og burka handler om et nødvendigt forsvar for demokratiet, som ikke overraskende har vist sig skrøbeligt over for islamismen.
Når vi ser os omkring, ser vi stadig et pragtfuldt land, måske det land i verden, hvor borgerne har den største grad af tryghed, velstand, lighed, fred, frihed og harmoni. Der er sorte skyer i horisonten. Demokratiet efter vestlig frihedsmodel er en skrøbelig konstruktion. Det er ikke stærkere end styrken og viljen hos politikerne og den befolkning, der står bag.
Jeg voksede op i en dejlig lille tryg kommune, Gentofte, i efterkrigstidens skygge, hvor jeg dagligt blev konfronteret med, at demokratiet og friheden ikke skal tages for givet. Min farfar og far havde været involveret i kampen mod nazismen, min farfar slap ikke levende fra det, min far blev handicappet og havde siden smerter hver dag. Han fortrød dog aldrig sin kamp mod den totalitære ideologi nazismen.
I dag har vi en ny totalitær ideologi, som er en del af en religion. Jeg taler om islamismen, der truer og nedbryder demokratiet, som alle totalitære ideologier gør.
Et af islamismens fremmeste symboler er den islamiske hovedbeklædning. Denne uniform – i forskellige former – breder sig i de lande, hvor islam som samfundssystem breder sig. Og symbolet signalerer sharialoven.
Måske er vores politikere ved at blive klar over, at de må navigere anderledes på grund af den særlige situation, vi står i. Som når man navigerer et skib i et uroligt hav med en dårlig vejrudsigt forude. Helt anderledes end i rolig sø.
Dette forbud er et første lille forsigtigt skridt i den rigtige retning. Et skridt, Folketinget foretog med stor tøven især grundet alle disse internationale hensyn, hvor man let glemmer sit primære fokus.
Det skyldes en forfejlet indvandringspolitik, at vi nu må ty til at forbyde symboler for at forsvare demokratiet.
Alle islamiske særkrav skal konsekvent afvises. Islam som en personlig religion, der ikke påtvinges andre individer, kan naturligvis accepteres.
Fra 9.1.2017 Jyllands-Posten
Byrådsmedlemmerne skal sige nej til udgifter til flygtninge/emigranter
Af LENE KATTRUP, DYRLÆGE, SLANGERUP
Vi kender den type udgifter fra kommuner over hele landet. Pengene må skaffes ved nedskæringer på fx ældreområdet, sundhedsområdet og skoleområdet, hvor kommunens øvrige borgere så må opleve, at der skal spares markant.
Det siges, at det er dikteret fra Folketinget (igennem Udlændingestyrelsen mv.), så kommunerne skal løse opgaven, og derfor bliver man som medlem af et byråd nødt til at medvirke til at finde pengene og stemme for udgifterne. Det er jeg ikke enig i. For jeg mener, at vi er nået til et punkt, hvor det er tydeligt, at vores folketingspolitikere svigter deres ansvar for at passe på landet og på borgerne.
Derfor må kommunerne nu begynde at sige nej og nægte. Dette nej kan startes ved, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne simpelthen begynder én efter én at stemme imod disse voldsomme bevillinger og udgifter. Så vil fornuftens stemme begynde at brede sig og måske til sidst nå igennem Christiansborgs tykke mure.
Burde hjælpes i nærområderne
Jeg synes, at staten må huse disse flygtninge/migranter, som jeg finder, at vi slet ikke burde modtage. De burde hjælpes i nærområderne, hvor vi kunne hjælpe flere for de samme penge – også de, der er for svage eller fattige til, at de kunne klare at rejse til Europa.
Jeg er sådan set ligeglad med, om de er ”rigtige” flygtninge, fattigdomsflygtninge eller migranter. Vi kan heller ikke skelne. Anis Amris’ historie (Berlin-terroristen), og hvordan han rejste igennem flere lande, er et godt og sørgeligt eksempel. Flygtningene og migranterne kommer i de fleste tilfælde fra fejlslagne stater, hvorfor vi ikke kan kontrollere deres oplysninger.
Ofte er de blevet snydt af en menneskesmugler, der har franarret dem deres sidste penge og lovet dem guld og grønne skove i Europa. De bliver skuffet, uanset hvad vi gør. Og de trives sjældent her.
Personerne, som ofte er unge mænd, var i mange tilfælde i dyb nød. Derfor tog de afsted. Det er klart. Udtalt fattigdom er også nød. Men jeg synes alligevel, at alle flygtninge og migranter fra Afrika, Mellemøsten, Pakistan og Afghanistan kun skal hjælpes i lokalområderne, så godt vi kan, og så meget vi kan. Her bør vi bidrage gerne meget mere end nu. De skal slet ikke modtages her.
Enkelte lidt ældre indlæg:
Kristeligt Dagblad 25.6.2013 Manglende håndtryk er grundet i urimeligt kvindesyn:
SHERIN KHANKAN skrev i avisen den 22. juni om, at man også kan hilse med hjertet. Derfor kan håndtrykket undværes, mener hun. Det er sandt, at et varmt blik, et nik eller et smil kan varme og bygge en bro mellem to mennesker. Det skaber kontakt og kan bane vejen for en mere indgående kommunikation. Hvor jeg bor, nikker man og smiler, når man passerer hinanden på sin vej til købmanden, eller når man går tur med hunden og mødes og så videre.
Imidlertid er det i mange situationer et fast håndtryk med øjenkontakt, der udgør den accepterede og naturlige hilsen. Det gælder, når man ankommer som gæst til en fest, ved starten af et møde eller for eksempel i eksamenssituationen, hvor det er håndtrykket, der er en hævdvunden og god tradition her i landet.
Hertil er det så, at Khankan siger, man jo også kan hilse med hjertet. Men hvis håndtrykket fravælges, fordi den anden betragtes som uren eller mindre værd på grund af sit køn, så er der ikke noget hjerteligt i det. Og man fravælger hermed det, der er et meget vigtigt fundament i vores kultur – anerkendelsen af alle menneskers grundlæggende ligeværd uanset køn, uddannelse, alder, baggrund, religion, etnicitet, situation og så videre. Det er jo derfor, en elev som noget naturligt kan trykke sin professor eller censor i hånden og se denne i øjnene.
Andre kulturer vil ofte finde det mere naturligt og rigtigt, hvis man som elev i stedet fortrinsvis kigger ydmygt ned i gulvet. I visse kulturer især hvis man er en kvinde. Når det byder os imod, at man ikke kan hilse med hånden og se hinanden i øjnene uanset forskel i køn, religion, status, uddannelse og så videre, så er det, fordi vi fornemmer, at dette fravalg ikke er et udtryk for hjertelighed.
Vi fornemmer derimod, at fravalget er et udtryk for en accept af en forskel mellem mennesker, der er uacceptabel for os i vores vestlige, demokratisk forankrede kultur. En forskel, vi finder både moralsk og rationelt set helt forkert.
Omskæring. Fokus på børns rettigheder i Frederiksborg Amts Avis og Sj. medier den 1.5.2013
Som barn syntes jeg, min far var perfekt og fuldstændig, selvom han manglede det ene ben, som han havde fået sat af, fordi han var blevet skudt i knæet. Han havde desværre fantomsmerter resten af sit liv. Men det vigtige her er, at det kun var ham selv som individ, der kunne vurdere – også udover smerterne – præcist, hvad det betød for ham og for hans liv at mangle det ben. Ingen andre mennesker kunne vurdere dette.
Han havde levet med to ben, indtil han var 22 år, så han kunne endda sammenligne med livet før. På samme måde er det kun individet selv, der kan bedømme konsekvenserne af at mangle forhuden, herunder betydningen for livskvaliteten inkl. seksuallivet. Og i øvrigt allerbedst vel en mand, der har prøvet både at leve med en forhud og senere uden en. Derfor er det kun personen selv, der som myndig kan træffe valget at blive forhudsamputeret på et informeret og oplyst grundlag, der kan give mulighed for at overskue konsekvenserne. Etisk set kan man på ingen måde tillade sig at fjerne forhuden på et barn, medmindre der er tale om en særlig individuel sygdomsindikation. At forhuden er uhyre vigtig og har en funktion, behøver man vel næppe at forklare.
Emnet drejer sig også om, hvor meget kultur og religion må fylde i det offentlige rum. Jeg er selv kristen og mener, at et velfungerende demokrati skal give plads til religion i det offentlige rum. Men derfor skal religion ikke have politisk magt til at kunne bestemme eller sætte sig ud over gældende love samt frihedsrettigheder i samfundet. I et demokrati skal lovene begrundes rationelt/ logisk efter en fri folkelig debat, hvorefter de vedtages i et parlament, hos os Folketinget. I et sekulært demokrati kan man ikke have religiøst begrundede love, der jo afskaffer den politiske ligeværdighed og religionsfriheden, der begge er demokratiets grundsten. Og der skal være lighed for loven, som skal gælde for alle borgere uanset religiøst elle kulturelt tilhørsforhold.
På den anden side bør staten kun, som bl. a. den engelske filosof John Stuart Mill udtrykte det, begrænse borgerne handlinger gennem lovgivning, hvis disse handlinger skader fællesskabet eller andre mennesker.
Med omskæring har vi at gøre med en handling, der skader en lille dreng. Det begrænser i øvrigt også drengens religionsfrihed som voksen, da indgrebet er irreversibelt.
En kulturel eller religiøs begrundelse må ikke i et demokrati trumfe samfundets krav om, at børn bør beskyttes mod at få foretaget smertefulde, irreversible og unødvendige kirurgiske indgreb.
Kristeligt Dagblad 8.4.2013 Nuancer: Vi bør skelne mellem islam og islamisme:
Religionskritik og det, at enhver borger har ret til at fremsætte kritik af et trosgrundlag eller et tankesystem, er noget, der ikke kan undværes i et velfungerende vestligt demokrati. Personligt finder jeg, at fremsat religionskritik bør være saglig og velbegrundet. Men det forhindrer ikke, at vi må bakke op om, at enhver har retten til at kritisere og tage afstand fra en religion på sin egen måde.
I vores samfund gives der heldigvis spalteplads til islamkritik og kritik af andre religioner. Det virker, som om Baig, både bedømt ud fra disse udtalelser og ud fra indlæggets indhold i øvrigt, sætter lighedstegn mellem kritik og had for at forsøge i det hele taget at miskreditere eller delegitimere selve retten til at kritisere islam. Er enhver kritik af islam lig med had i Baigs optik? Og er det i øvrigt ikke i orden at nære en inderlig frygt for eller modvilje imod islam, uden Baig straks vil betegne det som had? Hvilket i øvrigt ikke er forbudt, selv hvis der er tale om had. Som bekendt sagde Georg Brandes, at han hadede kristendom, det var der ikke mange, der løftede et øjenbryn over.
Baig begår sin anden fejl, når han ikke skelner mellem kritik af islam og kritik af muslimer. Islam er en religion, en muslim er et medmenneske. Hedegaard sagde i interviewet, at han ikke har noget imod muslimer, han præciserede undervejs, at det er islam, han har noget imod. Brandes hadede kristendommen, men han hadede næppe de kristne af den grund – det er muligt at skelne.
Jeg finder dog, at der kan være et gran af sandhed i, at debatkulturen på området er præget af for store grøfter, så sagligheden forsvinder. Imidlertid bidrog Baig klart selv til at grave grøfter, fordi han synes at miskreditere enhver islamkritik. Han bør forholde sig sagligt til islamkritikken, når han er imam og ikke blot stille sig fornærmet op og lade forstå, at man ikke kan diskutere eller kritisere islams indhold. Her kan og skal vi holde fast i, at islam ikke behandles anderledes end andre religioner og fredes.
På det seneste har katolicismen været udsat for en del kritik blandt andet i disse spalter, hvor repræsentanter for katolicismen på mange forskellige måder er gået sagligt ind i kritikken og har svaret på den. Jeg har ikke bemærket indlæg, hvor det synspunkt blev gjort gældende, at katolicismen ikke kunne eller ikke burde kritiseres.
Kronik 6. august 2013 Jyllands-Posten “Religiøs lovgivning i Danmark”:
Når man afliver eller slagter et dyr og vil gøre det på forsvarlig og civiliseret vis, må det afgørende være, hvor stor smerte, chok og lidelse man udsætter dyret for, og desuden hvor lang tid der går, før dyrets hjerneaktivitet og bevidsthed ophører……..
Det mere barske dyresyn i det sydlige og østlige Europa dominerer og vinder over Nordens. Samme tendens så vi med langtransport af slagtedyr, hvor debatten er døet ud, fordi vi har måttet strække våben. Dyrenes lidelser fortsætter, og de, der håbede på, at et flertal i EU ville indføre forbedringer for dyrene på dette område, blev skuffet. Meget tyder imidlertid på, at de danske politikeres dyresyn også bevæger sig i en forkert retning. Politikerne finder, at religiøse hensyn kan aflyse det krav om bedøvelse af større dyr, der ellers havde vundet indpas i vores lovgivning.
I den nye bekendtgørelse er slagtning efter religiøs ritus ikke længere blot en dispensationsmulighed eller en undtagelse. Særkrav, om at det kun må foregå på et eksportautoriseret slagteri, er væk. Det religiøse fylder nu halvdelen af hele lovteksten! Rituel slagtning dominerer og er blevet gjort til normalen. Metoderne beskrives grundigt, hvorimod de mange andre beskyttende regler og præciseringer, der var en vigtig del af den gamle bekendtgørelse, er fjernet. Man får klart det indtryk, at vi her sidder med en religiøs domineret lovgivning, som udgør en nyskabelse og et opgør med dansk retstradition.
Den Korte Avis 19. august 2013 Vestagers hykleri i sagen om halalslagtet kød:
Jeg kan faktisk have en vis sympati for Margrethes Vestagers ord om, at hun ikke har nogen holdning til halalslagtning og religiøse særhensyn. Hun har dybest set ret i, at hun som politiker ikke burde blande religion ind i lovgivningen. Men min sympati ophører, når jeg ved, at det nok er tomme ord. For sandheden er jo, at hun og hendes parti desværre favoriserer halalslagtning og religiøse særhensyn. Hendes holdning overfor halalslagtning er positiv diskriminerende.
Hun vil jo netop ikke ændre slagtebekendtgørelsen, så der bliver lighed for alle uanset tro, og så alle dyr uden undtagelse skal bedøves inden slagtning. Således man ikke mere kan opnå en undtagelse for bedøvelseskravet, der er klart beskrevet i landets lovgivning og helt tydeligt begrundet religiøst.
I lovgivningen står klart, at det er lovligt at slagte islamisk eller jødisk ritus og undlade bedøvelse, hvis slagteriet kan dokumentere en religiøs efterspørgsel. Ellers skal alle slagtedyr bedøves forinden slagtning. Kun religion kan medføre, at man må undlade bedøvelse. Alt dette med religion og religiøs slagtemetode fylder desværre næsten halvdelen af hele denne lov, der slet ikke burde have haft et religiøst indhold. Hverken ordet islamisk eller jødisk burde forekomme i en landsdækkende slagtelovgivning. Der er ingen journalister, der endnu har set, at Vestager nok er den politiske leder, der har det allerstørste forklaringsproblem. Et forklaringsproblem, som hun uanset sin store retoriske dygtighed, vil have svært ved at komme udenom.
I Information 13. august 2013 Landbrug & Fødevarer vildleder
I Radioavisen den 12. august udtalte formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, at det ikke er nødvendigt med et mærke på kødet om, at det er ikke-religiøst slagtet, da man overholder de danske regler om, at alle dyr er bedøvede inden slagtning. Jeg mener, at han på dette område udtalte sig upræcist og på grænsen til det direkte vildledende. Sagen er, at det faktisk er tilladt at slagte uden bedøvelse herhjemme.
28. juli 2012 i Weekendavisen markedsdreven videnskab og forskning
Når det som her var forudbestilt, at rapporten skulle »gavne dansk svineproduktion« og påvirke politikerne i den retning, så mener jeg under alle omstændigheder, at forskningen og undersøgelsen er blevet for bundet, og det kan undre mig, at man overhovedet ønsker at indgå i den slags samarbejde. Men universiteterne og forskningen er afhængige af økonomiske midler fremskaffet fra industrien.
Der er behov for en nøjere granskning af problemets omfang med henblik på lovgivningsinitiativer, der kan sikre, at vi får en bedre, mere reel og sikker forskningsfrihed samt information. Det er ikke mit indtryk, at Sandøe-sagen er enestående.
Kristeligt Dagblad 17.11.2010:
”Jeg er imod, at vi har taget så højt et antal ikke-vestlige indvandrere ind de seneste 30 år. Jeg er imod det af hensyn til vores tillidskultur og sammenhængskraft, den sekulære, fredelige, demokratiske samfundsorden, vores kristne kulturarv og desuden af hensyn til økonomien.
Desuden grundet den belastning af naturen og vores infrastruktur, det har givet, at vi nu er over 5,5 millioner mennesker, hvilket er alt for mange for vores lille land.
For få år siden (1970) var vi under fem millioner, og det passer bedre til landets størrelse.
Vi er ved at være overbefolkede.
Men uanset at jeg har været politisk imod denne voldsomme indvandring, må jeg konstatere, at et flertal i Folketinget har ønsket det. Og vi har en pligt til at tage godt imod. Vi må forsøge at få det til at lykkes, uden at velfærdsstaten går fallit, og uden at kultur-og religionsmødet medfører, at det, vi igennem mange år havde bygget op her i landet, går fløjten”.
Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde og Frederiksborg Amts Avis 21.5.2010:
Vesselbo fandt frem til, at fra 2002 til 2009 er der blevet givet opholdtilladelse til 370.000 personer, hvilket er langt over, hvad der blev givet i hele Nyrups regeringstid, hvor mange ellers mente, at vi havde et stort problem.
24-års reglen har til dels virket, som man har ønsket, men der er åbenbart opstået utilsigtede store »nye huller«. I Danmark nærmer vi os nu en befolkning på 5,5 millioner, mens vi for få år siden kun var fem millioner. Vores veje og miljøet er flere steder ved at være overbelastet, og vores infrastruktur er ikke gearet til det.
Nykredits chefanalytiker har beregnet, at kun 56 ud af 100 indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede, samt at vi mister en produktionsværdi på minimum 24 milliarder om året alene på dette. For otte år siden beregnede økonomen Lars Jansson den samlede årlige udgift til indvandring i Sverige til 267 milliarder kroner. Han delte udgifterne op i centrale samfundsudgifter, udgifter relateret til skole, sundhed, retsvæsen, øget kriminalitet, integrationsfremmende aktiviteter, forsørgelses og overførselsydelser, tab for det offentlige pga. en nedsat arbejdsevne og erhvervsfrekvens hos indvandrere samt øvrige afledte udgifter. Jeg er ikke dygtig nok til at kunne gennemskue dette regnskab, men jeg mener, at vi har brug for en eksakt og præcis beregning for, hvordan dette regnestykke ser ud her i Danmark -både nu og for de kommende år.
Og vi skal have alle de relevante udgifter med inkl. de afledte udgifter.
Om parallelsamfund i i Danmark ghettoerne – i Jyllands-Posten 29.10.2011:
Disse unge kan ikke altid kan tale frit – det skal være samtaler under fire øjne, hvor andre ikke ved, at de udtaler sig. En del vil kunne fortælle, at sharia-zonerne allerede er en realitet flere steder. Så det handler om, hvis muligt, at trænge shariaen tilbage fra allerede erobrede områder og hindre fremvækst nye steder. Allerede i 2006 beskrev jeg i bogen ”Maskeret Tvang” mit møde med nogle muslimske gymnasiepiger, der efter studentereksamen ønskede at læse jura og medicin. Herefter ville de gerne have lov til at arbejde og bruge uddannelsen samt gifte sig med det, de kaldte for vestlige mænd og forlade islam. Men de fortalte mig, at det var en umulig drøm. Den ene sagde til mig, mens hun nervøst holdt øje med sine forældre, der stod i den anden ende af rummet:
»Danmark kan slet ikke hjælpe mig, om jeg så skifter navn og flytter til Skagen, vil jeg ikke være i sikkerhed, de vil altid kunne finde mig. Hvis jeg bliver gift og får børn, vil jeg altid hele mit liv vide, at jeg også udsætter mine børn for en fare, for hvis min familie en dag finder os – og de vil altid lede – så dræber de mig, og de dræber eller bortfører børnene. Kun hvis jeg både skifter navn og flytter til USA, kan det være, jeg vil være i sikkerhed.«
De tilføjede, at sådan var det for alle de muslimske piger, de kendte fra deres by. Disse piger er borgere og født her i landet, men de oplever ikke, at de kun lever under den lov, der er vedtaget i Folketinget.
Jyllands-Posten 26. november 2010:
Fødevareminister Henrik Høegh (V) siger til JP 17/ 10, at ideen om gradvis nedtrapning af den betydelige landbrugsstøtte i EU-området er en død sild, fordi de andre lande ønsker den bevaret. Han har formentlig ret. Han omtaler, at der i stedet er planer om en vis omlægning, så de nyoptagne østeuropæiske lande vil modtage forholdsvis mere i fremtiden, hvilket vil ramme det danske landbrug. Han foreslår, at man kunne »gøre en del af støtten betinget af, at landmændene løser opgaver i forhold til klima, miljø og natur«. Det lyder fornuftigt, men hvorfor tænker Henrik Høgh ikke på også at medtage dyrevelfærd og dyreværn som vigtige parametre? EU har i mange år skadet sit omdømme ved så markant at tingsliggøre og markedsgøre landbrugsdyrene i Europa, så de i stigende grad lever i fabrikslignende, dyrefjendske stalde, hvor de ofte ikke trives, har en alt for høj sygdomsfrekvens og dødelighed, og hvor vi har problemer med antibiotikaresistente bakterier, som kan overføres til mennesker.
Vi vælger medicin i stedet for at forbedre pasningen og deres levevilkår, så disse tilpasses dyrets natur og behov. Samtidig har EU direkte og indirekte fremmet langtransport af slagtedyr igennem Europa, så produktionen kan flyttes til steder med små krav til velfærd.
Politiken 06.02.2010:
NÅR MARGRETHE VESTAGER om Holbergskolens udelukkelse af fædrene til et forældremøde siger, at hun mener, denne beslutning er jordnær og fornuftig, så skylder hun os en forklaring på, hvordan hun kan opfatte religiøst begrundede krav som fornuftige. Hun burde kunne skelne mellem fornuftsbaserede, rationelle argumenter og religiøse? Der findes kun religiøse argumenter for, at kvinderne ikke må eller kan deltage, såfremt der også tillades adgang for mænd til et sådant møde om vores børn, som vi er mange, der finder i høj grad også er et anliggende for mænd og fædre.
Mon ikke der også er en del af de mere sekulære muslimer, der mener det, men bare er under pres fra en sharialov, vi ikke bør hjælpe frem. Vi skal finde andre veje.
På grund af en stigende tendens til, at alle går rundt og føler sig krænkede, hvilket var overskriften på en god artikel i Kristeligt Dagblad den 14. maj, så vil paragraffen i fremtiden blive brugt mere til at begrænse kritik af religiøse fortolkninger og udlægninger.
Kristeligt Dagblad 19.05.2010:
Retten til at udøve religionskritik og religionssatire, herunder lave film som Monty Pythons Life of Brian eller Ayaan Hirsi Alis vigtige film Submission, mener jeg er afgørende for, at vi kan bevare demokratiet og religionsfriheden.
Uden en mulighed for at frigøre sig fra religiøse åg og dogmer ved at udstille dem ved hjælp af satire og kritik forhindres dette. I øvrigt ville den reformation af kristendommen, som Luther forestod, heller ikke have været mulig. Jesus var selv en blasfemiker, og han blev korsfæstet på grund af denne anklage, som var rigtig, men blasfemi bør tolereres. Vi burde i dag være blevet klogere.
Kristeligt Dagblad 05.03.2011
Da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev nedsat, var det på ingen måde forudset, at dens rolle ville blive så markant for hele Europa, at den ville være i stand til at brede sig til så mange områder og i det hele taget vokse sig så stor. Man havde forestillet sig noget helt andet, og intentionen var faktisk ret langt fra det, den i dag er blevet til.
EN DOMSTOL vokser sig ikke stor, medmindre politikerne lader den gøre det, og det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. Vi bør stoppe op og tænke efter, om det er hensigtsmæssigt, at domstolen har fået så dominerende en rolle på blandt andet kultur- og religionsområdet, som vi i dag kan konstatere er tilfældet.
Er det i overensstemmelse med den demokratiske samfundsorden og udvikling, vi ønsker i Europa? Hvad med Montesquieus princip om magtens tredeling i en lovgivende, dømmende og udøvende del som en forudsætning for et velfungerende demokrati? Der ligger heri, at en domstol alene kan og skal forholde sig til ret konkrete love, som en folkevalgt lovgivende forsamling eller parlament har vedtaget. Findes konkrete og præcise love ikke på et område, så bør domstolen holde sig i skindet – og undlade at fælde dom, for ellers kommer den til at sætte loven og politisere. Så enkelt er det.
Sker der en sammenblanding, så retten giver lovene, er det mod demokratiets filosofi. Dommere og jurister kan ikke som folkevalgte afsættes af folket. Hvis de får politisk magt, har de mulighed for at ændre væsentlige ting i samfundet, uden at de kan blive stillet til regnskab.
Uanset dyb utilfredshed vil befolkningen ikke kunne gøre så meget.
Ekstra Bladet 18. februar 2011
Jeg erfarer en del tilfælde og får tilsendt flere billeder end før i tiden af stærkt undervægtige heste med trøstesløse, tomme øjne, der befinder sig i stalde, der ikke burde kaldes stalde. Og det er ofte svært at få politiet/myndighederne til at håndtere sagerne effektivt.
Fødevarestyrelsen har for nylig besøgt nogle rideskoler for at tjekke ulovlig medicinopbevaring.
De burde gå lige så målrettet efter dyreværn og dyrevelfærd. Og nu har styrelsen for nylig meddelt, at de har udskudt den uanmeldte kontrol med hestemarkeder et helt år. Det er uacceptabelt.
Her ser man i sæsonen også rigtig mange af disse udtærede, stakkels hestehandlerheste, som cirkulerer rundt fra marked til marked, for til sidst at blive læsset på en vogn med henblik på langtransport til Sydeuropa til slagtning.
Jyllands-Posten 6. januar 2011:
Et eksempel er den meget omtalte sag med en hestehandler fra Stepping ved Christiansfeld, hvor 39 ponyer måtte aflives på stedet, og seks blev fundet døde pga. sygdom og/eller sult kort før jul. Sagen var anmeldt mange gange forinden, og manden var under opsyn, men alligevel gik det så galt.
Når jeg ser de mange presseklip igennem, kan jeg se, at ord som ”ked af det”, ”synd for”, ”ryster på hånden”, ”skilsmisse”, ”ikke råd til dyrlæge”, ”det gik galt denne gang”, ”der var for mange heste”, ”ikke været sjovt for manden”, ”det voksede ham over hovedet”, ”alene om at passe dyrene” osv. går igen. Der bruges passiv form, hvor ansvaret hænger i luften.
Tingene vokser som oftest ikke én over hovedet, medmindre man lader dem gøre det. Og at man har 45 dyr, som man ikke har råd til at fodre, skyldes vel, at man ved aktiv handling har anskaffet sig dem. Det er uansvarligt. Jeg ville faktisk ikke selv have råd til dyrlægehjælp og foder til 45 heste. Man kan sørge for ikke at anskaffe sig flere dyr, end man har mulighed for at passe ordentligt. Og går det alligevel galt, må man kontakte en dyreværnsorganisation.
Jeg finder heller ikke, at en skilsmisse kan undskylde, at man lader dyr sulte. Netop dette argument hører vi ofte, når vi anmelder alvorlige dyreværnssager. Det undrer mig meget.
Jydske Vestkysten 23.12.2010:
I den pågældende sag var der tale om, at manden er blevet anmeldt mange gange igennem længere tid. Meget tyder på, at bl.a. politiet ved sine – efter det oplyste – månedlige besøg ikke har haft indsigt nok til at se, at det var helt galt. Jeg har igennem længere tid fulgt sagen og var for over et år siden med til at klage til statsadvokaten over politiets manglende handling. Vi blev afvist, og det fandt jeg helt forkert.
Weekendavisen 04.06.2009 om EU:
Hvad ikke alle kan og vil, må ingen lande gøre, synes mantraet at være. Det er jo ikke frihed, og det er jo ikke liberal politik. Lande, der gerne vil indføre bedre regler og gå foran, bremses. Så er et samarbejde ikke så meget værd. Især ikke for driftige lande som de skandinaviske; problemet kan være mindre for lande som Portugal, Grækenland og Spanien.
Her har vi overordnet set årsagen til, hvorfor det ikke går godt med EU-projektet, og hvorfor Uffe Ellemann-Jensen har svært ved at sælge varen. Europa var et kludetæppe af meget forskellige frie lande, der var unikke og specielle på hver deres måde. Er det et sovjetagtigt projekt, man ønsker, med ensretning, hvor grænserne godt nok er væk? Er det ypperste mål, at vi skal være ens? Tager det ikke charmen, energien, dynamikken og fremdriften ud af EU? Var det ikke netop landenes forskellighed, der gav Europa sin rigdom og styrke? Giv landene friheden tilbage på de områder, hvor det er tydeligt, at EU ikke gør det særligt godt, og indrøm, at der er et alvorligt demokratiunderskud i EU, så vi kan få startet en debat om, hvad der kan gøres. I mellemtiden bør EU sættes på slankekur, tempoet bør sættes ned, og borgerne bør naturligvis have lov til at stemme om Lissabon-traktaten, der ikke bare skal trækkes ned over hovedet på dem.
Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde og Frederiksborg Amts Avis 13.10.2009:
Tag præstekjolen af, når I politiserer. Folkekirken: Desværre har Ramsdal og en del af de danske folkekirkepræster i Brorsons Kirkesagen ageret på linje med de imamer, vi kritiserer for ikke at skelne mellem politik og religion. De har brugt Gud i deres politiske kamp, men lander uvægerligt i den situation, som alle politiserende kristne kirker og kristne hellige altid ender i – de står afklædte til skindet.
Per Ramsdal fra Brorson Kirke, der husede de afviste asylansøgere fra Irak, er tilbage fra en ufrivillig ferie, men fortsætter tilsyneladende sin linje med at udbrede politik i kirken. ”Love kan være så rigide og umenneskelige, at de ikke nødvendigvis bør overholdes”, sagde han fra prædikestolen forrige søndag. Men hvis vores kristne folkekirkepræster ønsker at kæmpe politisk, så skal de stige ned fra prædikestolen, gå ud af kirken og stille sig på en ølkasse eller noget andet samt tage deres præstekjole af. Så er det helt okay – ellers er det ikke. De lever i et sekulært demokrati, der er skabt og vedtaget politisk. Det understøttes også af deres egen religion, kristendommen. Det går som en rød tråd igennem Det Ny Testamente, og det er ikke kun i historien om Jesus, der befaler os at give kejserens hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.
Politiken 13.02.2009: Et ideologisk symbol
Tøger Seidenfaden (TS) skrev (7.2.) om tørklæde på dommerne: »Jo, hvis vi betragter religiøse symboler som en form for propaganda og samtidig ser religionen som en trussel mod statens sikkerhed eller enhed, så kan man forsvare et forbud mod symboler«.
TS har ikke fået med, at de fleste tørklædemodstandere ikke mener, at det muslimske tørklæde er et religiøst symbol, men at det er et symbol på islamismen, en totalitær politisk ideologi, som faktisk er ‘en trussel mod statens sikkerhed’. Fordi det islamiske tørklæde er et stærkt og magtfuldt ideologisk symbol, bør det undgås i skolen, i retten og på hospitalerne på alle de personer, der er ansat og repræsenterer den danske stat. Hvis en læge, sygeplejerske eller dommer ikke kan afføre sig sit tørklæde, når hun passer sit arbejde, så tyder noget på, at det enten ikke bæres helt frivilligt eller er led i en lov, som hun åbenbart mener, hun skal følge til punkt og prikke.