Arbejder imamer for sharia?
29. oktober 2011
Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, er bekymret over, at nogle islamister siger, at de vil indføre sharia-zoner i nogle af vore ghettoområder
Det er godt, hun er bekymret, men det forekommer uigennemtænkt og naivt, at hun har drøftet situationen med Islamisk Trossamfund, som mange med indsigt netop siger går ind for at få indført shariaen som en del af den danske lovgivning.
Allerslev bør fremlægge dokumentation for det modsatte, og det tror jeg, hun får svært ved. Når man taler med almindelige vestliggjorte og demokratisk sindede muslimer, så har jeg personligt oplevet, at de altid fortæller mig, at de fleste imamer og dette trossamfund arbejder i den forkerte retning.
Det vil sige, at de ønsker at modvirke integration og tilpasning for de unge muslimer. Især ønsker de, at pigerne og kvinderne ikke har eller får deres frihed.
Jeg synes, at Allerslev pådrager sig et ansvar ved at samarbejde med de kræfter, som mange af de demokratiske unge fra disse miljøer siger, at de frygter, fordi de udøver en undertrykkende og frihedsbegrænsende magt og bidrager til at forstærke den sociale kontrol i miljøet. Måske finder borgmesteren og hendes embedsmænd det lettere at kommunikere med de muslimske organisationer, men det er kritisabelt, hvis disse står for en islamisering af lokalsamfundet og støtte til shariaen som et parallelt lovsystem.
Det vil sikkert ikke fremgå, når imamerne og talsmændene er inviteret til møder på rådhuset, men politikerne bør i stedet opsøge og tale med de unge velintegrerede muslimer – af begge køn – der ikke ønsker denne lov i deres områder. En lov, som jeg tror, Allerslev forstærker med sin nuværende indsats.
Under fire øjne
Husk, at disse unge ikke altid kan tale frit – det skal være samtaler under fire øjne, hvor andre ikke ved, at de udtaler sig.
En del vil kunne fortælle, at sharia-zonerne allerede er en realitet flere steder. Så det handler om, hvis muligt, at trænge shariaen tilbage fra allerede erobrede områder og hindre fremvækst nye steder. Allerede i 2006 beskrev jeg i bogen ”Maskeret Tvang” mit møde med nogle muslimske gymnasiepiger, der efter studentereksamen ønskede at læse jura og medicin. Herefter ville de gerne have lov til at arbejde og bruge uddannelsen samt gifte sig med det, de kaldte for vestlige mænd og forlade islam.
En umulig drøm
Men de fortalte mig, at det var en umulig drøm. Den ene sagde til mig, mens hun nervøst holdt øje med sine forældre, der stod i den anden ende af rummet:
»Danmark kan slet ikke hjælpe mig, om jeg så skifter navn og flytter til Skagen, vil jeg ikke være i sikkerhed, de vil altid kunne finde mig. Hvis jeg bliver gift og får børn, vil jeg altid hele mit liv vide, at jeg også udsætter mine børn for en fare, for hvis min familie en dag finder os – og de vil altid lede – så dræber de mig, og de dræber eller bortfører børnene. Kun hvis jeg både skifter navn og flytter til USA, kan det være, jeg vil være i sikkerhed.«
De tilføjede, at sådan var det for alle de muslimske piger, de kendte fra deres by. Disse piger er borgere og født her i landet, men de oplever ikke, at de kun lever under den lov, der er vedtaget i Folketinget.
Allerslev pådrager sig et ansvar ved at samarbejde med de kræfter, som mange af de demokratiske unge fra disse miljøer siger, at de frygter
Lene Kattrup, dyrlæge, medlem af Det Etiske Råd 29.10.11 Jyllands-Posten