Fryser du også om fingrene?
6. december 2013
Mennesker med sygdommen Raynauds syndrom fryser let på hænder og fødder og må ofte finde vintertøjet frem før de fleste andre. Kun i sjældne tilfælde kan Raynauds syndrom hænge sammen med gigtsygdom, siger ekspertFrostvejr og kolde dage har meldt deres ankomst i Danmark, og mens det for landets bilister atter er nødvendigt at afsætte tid til at afise bilen om morgenen, inden man kan drage på arbejde, må cyklister og fodgængere finde handsker og huer frem, hvis ikke cykel-eller gåturen skal blive en alt for frysende affære.
Mens de fleste mennesker skal hen sidst på efteråret eller først på vinteren, inden de finder handskerne frem fra gemmerne, er der dog en særlig befolkningsgruppe, som kan være nødt til at iføre sig varme gevandter noget tidligere. For nogles vedkommende allerede i slutningen af august, hvis det er en kold sensommer. Det er mennesker, der lider af sygdommen Raynauds syndrom – en sygdom, der først og fremmest er kendetegnet ved, at fingrene skifter farve – først til hvid og så til blå – når de udsættes for kulde. Farveskiftet sker, fordi blodårerne ved mødet med kulden trækker sig ekstra meget sammen, så blodtilførslen til fingrene bliver dårlig.
Det er helt normalt, at blodårerne i fingrene trækker sig sammen, når det bliver koldt, men for mennesker med Raynauds syndrom er det ekstra slemt og forbundet med ubehagelige smerter, når det sker.
En af de danskere, der lider af sygdommen, er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd Lene Kattrup. Hun har først som voksen fået konstateret sygdommen, men har minder om forfrosne fingre og fødder mange år tilbage.
” Jeg kan huske tilbage i min barndom, at jeg og mine søskende stod på skøjter på Gentofte Sø, og at jeg næsten altid stod ved kanten og græd af kulde og bare gerne ville hjem. Også når hænder og tæer atter blev tøet op, græd jeg, fordi det gjorde voldsomt ondt. Men dengang fik jeg bare at vide, at jeg nok var hysterisk, selvom jeg ellers på de fleste andre punkter var rask, sej og kunne klare meget,” fortæller hun.
Først da Lene Kattrup blev uddannet som dyrlæge, fandt hun ud af, at hun ikke blot var almindelig kuldskær, og at hendes beklagelser over at fryse ikke skyldtes hysteri, men derimod at hun led af Raynauds syndrom.
” Oprindeligt var det min drøm at få en landpraksis, men det måtte jeg opgive.
Selvom staldene er opvarmede, blev det simpelthen for koldt for mig, og jeg kunne blandt andet ikke holde på blodprøver fra dyrene, fordi jeg rystede af kulde på hænderne,” fortæller hun.
I stedet kom Lene Kattrup til at arbejde med mindre husdyr, hvilket var i bedre overensstemmelse med hendes sygdom. Sygdommen har dog betydet, at hun i dag i sit hverdagsliv må tage visse forbehold.
For eksempel børster hun tænder i varmt vand og skyller ikke hænderne under en kold vandhane, og noget af det værste, hun ved, er at komme i svømmehallen, fordi det er lig med klaprende tænder og iskolde, smertende hænder.
Hun har også i dag affundet sig med, at hun i vinterhalvåret er nødt til at iklæde sig varme overtræksbukser, hvis hun skal udenfor og for eksempel bare lige ned at handle.
Det har ikke altid været så sjovt.
” Som kvinde vil man jo gerne være feminin, så da jeg var yngre, var det da ikke lige sagen, at jeg var nødt til hoppe i de her skibukser, når jeg skulle ud. Men i dag har jeg et afslappet forhold til det.
Det skyldes ikke mindst mit møde med den Rudolf Steiner-børnehave, som mine børn gik i. Af dem lærte jeg en masse om naturlighed, og at der selvfølgelig ikke er noget galt i at iføre sig skibukser, hvis man fryser,” siger Lene Kattrup, der godt kan forestille sig, at det for mange unge kvinder er et problem med den megen påklædning.
For det er oftest kvinder, der får gener af Raynauds syndrom – i befolkningen regner man med, at 20 procent lider af sygdommen i en eller anden grad. Langt de fleste har milde symptomer, som skyldes kulde og koldt vejr. I nogle tilfælde, omend sjældent, kan sygdommen være forbundet med gigtsygdomme, for eksempel sklerodermi.
Det fortæller Merete Lund Hetland, klinisk professor i reumatologi ved Københavns Universitet.
” Mange gigtsygdomme rammer fortrinsvis kvinder, uden at vi præcist ved hvorfor.
Men er man i tvivl om, hvorvidt man samtidig med Raynauds syndrom har en gigtsygdom, så skal man naturligvis gå til sin læge,” siger hun og gør opmærksom på de forbehold, man kan tage i forhold til sygdommen.
” Man skal sørge for at holde sig varm og bruge handsker.
Desuden forværres symptomerne, hvis man ryger og/ eller har et dårligt kredsløb. Derfor vil et godt råd også være at lade være med at ryge,” siger Merete Lund Hetland og forklarer, at Raynauds syndrom skyldes, at blodkarrene anfaldsvis trækker sig sammen.
” Hvis man er meget generet, kan man drøfte med sin læge, om det kan være en idé at forsøge behandling med salve eller tabletter, som modvirker kramperne i blodkarrene,” siger hun.
For mennesker, der ikke lider af Raynauds syndrom, kan mødet med en råkold vinterdag også resultere i både kolde tæer og fingre, ja sågar ører og næse kan blive godt nedkølede, hvis kulden rigtigt sætter ind.
Og følgevirkningerne heraf kan være en omgang forkølelse – det fortæller Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for international sundhed, immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet.
” Selvom det er et lidt kontroversielt emne, så tyder flere undersøgelser på, at bliver man perifert afkølet – det vil sige på fødder, hænder, næse og ører – så kan det påvirke blodkredsløbet i næseslimhinden på en måde, så man lettere bliver forkølet,” fortæller han.
Men kulde gør det dog ikke alene. For at blive forkølet er det en forudsætning, at man i forvejen har noget virus i kroppen. Virus, man umiddelbart forinden har været udsat for, men som endnu ikke rigtigt har fået fat. Her kan ændringer i slimhinden være kritiske i forbindelse med at afgøre, om en egentlig infektion etableres eller nedkæmpes, allerede inden man får symptomer.
” Hvis man befinder sig et sted på indlandsisen helt alene og fryser, så vil man altså ikke blive forkølet, for så er der netop ikke noget virus, som man kan blive smittet med,” siger Allan Randrup Thomsen.
(Email er skjult - JavaScript skal være slået til)
i Kristeligt Dagblad 6. december 2013 JANNIE IWANKOW SØGAARD