Øjeblikket, hvor et dyr aflives og/eller slagtes, er jo ret kort, medmindre man taler om den grusomme aflivningsmetode, der hedder tyrefægtning. Eller halalslagtning samt den jødiske schæchtning foretaget uden bedøvelse, som jeg er modstander af.

Imidlertid er det allervigtigste, hvordan dyret har levet sit liv forinden. Hvis dyret har haft et usselt liv fra fødsel til død, så vil der jo samlet set være tale om mere lidelse. Der er stor forskel på dyrenes behov i relation til velfærdEt svin har behov for at kunne udfolde sin beskæftigelses- og rode/ undersøge/ fødesøgningsadfærd, der er helt grundlæggende for et svin. En høne har behov for at kunne skrabe, og en fuldblodshest for brug at komme ud og løbe hver dag, mens en flodhest har det frygteligt, hvis den ikke har adgang til at komme i vandet etc.  Hvis de dyr, vi har i vores varetægt, i væsentlig grad berøves muligheden for at udfolde deres adfærdsmæssige behov, så har de et dårligt liv, som det f.eks. er tilfældet med en stor del af vores industri-landbrugsdyr.

Dyrene i Zoo har fået det meget bedre

Da mine børn var små, var det ikke så rart at komme i Zoo i København. Mange af dyrene havde små bure, og de kunne slet ikke udfolde deres naturlige adfærd. Bagefter skrev mine børn ofte et brev og sendte til Zoo, hvor de bad om mere plads til især elefanterne. Man må sige, at dyrene i Zoo har fået langt bedre rammer i dag. Det fortjener haven stor ros for.

Giraffen Marius havde et godt liv, og han blev også aflivet på en ordentlig måde, så jeg synes kritikken har været lidt overdreven.

Men i en zoologisk have regner de besøgende med, at man kan tillade sig at nyde og komme til at holde lidt af de enkelte dyr, der vises frem, fordi de kun undtagelsesvist aflives, hvis de f.eks. er syge eller meget gamle.

Zoo i København har ændret holdning til formering og aflivning

Zoo i København har nu meldt ud, at man fremover vil til at tillade en mere fri formering blandt havens dyr, og gjort opmærksom på, at de nye dyr kan bidrage til fodring af de store rovdyr. Det vil give flere aflivninger i fremtiden. Hvis havens fastholder denne kurs, er der tale om en ændring af konceptet for Zoo, der bør debatteres mere i offentligheden.

Mange synes ikke, at man bør opdrætte dyr til slagtning, når det drejer sig om en zoologisk have, der fortrinsvis har særlige, bevaringsværdige eller sjældne dyr, der befinder sig i Zoo for at skulle vises frem for et publikum.

Nogle vil tage anstød af, hvis man både har dyr, der fødes og opdrættes med slagtning som formål og så andre dyr, publikum kan betragte som særligt værdifulde zoo-dyr, fordi haven giver dem navne, så publikum kan beundre dem og knytte sig til dem med følelser.

Især hvis Zoo har undladt at få fortalt tydeligt om denne dobbelthed. Publikum er naturligvis klar over, at der fodres med kød fra slagtede dyr, som fortrinsvis kommer fra de mere almindelige og gængse kanaler.

I debatten om Marius synes jeg, man fik fremstillet den almindelige protesterende dansker lidt dummere, end hvad sandt er. (Der er dog nogle, der har overreageret så meget, at de må være syge, men dem vil jeg ikke tale om her).

Meget tyder på, at Zoo i København har et kommunikationsproblem. De har ikke fået meldt klart nok ud, hvis deres koncept er ændret.

Zoo har selv skabt forventninger

Og Zoo har hidtil i deres måde at agere på opnået, at publikum tror, der er tale om, at dyrene kan nydes, fordi det er særlige værdifulde dyr med navne, der fodres og passes særligt godt.

Der laves nærmest mediestunt, når en unge fødes, og der lægges op til landesorg, når en anden unge dør. Det har ikke været pressen alene, der har gjort det. Derfor mener jeg, at Zoo selv har været med til at skabe en indtryk af – og en forventning om – at aflivning kun er noget, der sker rent undtagelsesvist.  Samt at rovdyrene nok fortsat primært ernæres af aflivede rideheste, indkøbt slagteaffald osv.

Hvis Zoo ikke mere vil forsøge at regulere og begrænse formeringen, når der ellers fødes for mange, men bare vil lade stå til og så senere aflive, må de oplyse helt ærligt om det.

Skal Zoo være en kødproduktion?

I så fald driver Zoo også en slags landbrug med kødproduktion udover en Zoo have, hvor folk kommer for at nyde synet af dyrene. Det kan være okay, men det skal så meldes ud og der skal åbnes for en bred diskussion om det – det skal ikke blot listes ind ad bagdøren. Zoo i København er en delvist offentlig finansieret have. Og der er også økonomiske overvejelser, det lyder dyrt.

Personligt kan jeg nu bedst lide dyreparker og haver, der efter bedste evne forsøger at begrænse formeringen/ regulere deres bestande, så de normalt ikke behøver at aflive dyrene.

Og når det sker, synes jeg ikke, man behøver at lave et mediestunt ud af det (som med Marius). I store naturanlæg som dyrehaven er det klart, at regulering må ske ved afskydning. Men i zoologiske haver plejer man at bruge en vis ”familieplanlægning” dvs. isolering af han- og hundyr i brunstperioder, medicin mm. i det omfang, det er muligt.

Jeg synes, det er logisk, at man bør begrænse tilvæksten for zoo-dyr, der lever i fangenskab via planlægning. Kød til foder bør mest skaffes udefra. Jeg finder det klogest og hensigtsmæssigt, hvis man forhindrer dyrene i at formere sig mere, end der er plads og foder til eller evt. afsætte til Zoo-haver eller dyreparker i andre lande.

Når det er sagt, kan man i enhver Zoo naturligvis komme til at planlægge og disponere forkert, og så er det helt i orden at man må aflive. Også en giraf. Det skal bare ikke være noget, man stiler imod og planlægger efter – synes jeg.

Der er noget forkert i Zoo’s tilsyneladende modstand mod at ville sørge for, at dyrene ikke formerer sig mere end, hvad der passer naturligt til havens størrelse og havens behov for nye dyr. Bengt Holst er citeret for at sige, at han slet ikke synes, man bør begrænse dyr, når de ønsker at parre sig. De skal kunne udfolde al deres adfærd også parringsadfærden, synes han.

Det finder jeg faktisk lidt overromantiseret. Så ville det også være “synd” eller forkert, at vi kastrerer vores katte og hunde. Eller hingste osv. når det er nødvendigt. Det hele skal ligne det naturlige dyr i Afrika mv., men det drejer sig jo om dyr i fangenskab på mindre arealer– det er og bliver dyr i en zoologisk have. I naturen er der i øvrigt f.eks. en del både handyr og hundyr, der ikke får lejlighed til at parre sig. Det er naturligt.

Jeg vil altid bakke op om, at både børn og voksne bør vide, hvor kødet kommer fra. Desværre er mange fremmede overfor det i dag. Børnene skal dog have en vis alder, før de ser aflivning og obduktion af dyr, og de skal forberedes på det, så de ikke får et chok. Tilsyneladende var nogle af børnene ikke forberedte på det med Marius, de havde fået en forståelse af, at han var et dyr, man aldrig ville dræbe. Så de fik et chok. Naturlighed og ærlighed er en god ting.

Men giraffen Marius havde et godt liv og blev aflivet på en pæn måde. Hvorimod det liv vi f.eks. byder et moderne fabriksopdrættet konventionelt svin, er så sølle, at dyrevelfærd i dag må betragtes som et fremmedord. Disse svin lever i et fattigt betonmiljø uden plads og uden noget at tage sig til. Man under dem normalt ikke engang et halmstrå.

Så hvis man ikke i hverdagen fortrinsvis køber økologisk svinekød eller kød fra velfærdsopdrættede frilandsdyr (eller måske er vegetar), så synes jeg faktisk ikke, man kan kritisere Zoo for andet end at have fejlkommunikeret en del. Hvilket heller ikke er så godt.

Lene Kattrup i Den Korte Avis 17.2.2014