Afskaf blasfemiparagraffen. På den måde kan vi bekæmpe islamisterne
3. maj 2010
ERLING TIEDEMANN skrev i Kristeligt Dagblad den 29. marts, at han ønsker landets blasfemiparagraf bevaret. Det er sandt, som han skrev, at den søger at beskytte samfundet mod reaktioner fra personer, der kan reagere voldeligt på hån, spot eller latterliggørelse af deres troslærdomme eller gudsdyrkelse, som der står i paragraf 140 i straffeloven.
Men han har overset, at denne paragraf på grund af vores situation i dag virker som en håndsrækning, der forstærker de ufredelige islamisters magt, vold og trusler, som de ret flittigt bruger mod både de demokratiske muslimer og ikke-muslimer, der til gengæld udelukkende bruger ord eller tegninger.
Den 3. april skrev Cherif El-Ayouty i et indlæg på internetmagasinet 180grader, at han som muslim her i landet ønsker ubetinget ret til at konvertere til andre religioner, komplet lighed mellem mand og kvinde i alle henseender samt en fri ret til kritik af profeten Muhammed både for muslimer og ikke-muslimer. Han skrev, at han ønsker at reformere islam, så det indhold, der er i strid med et moderne samfunds menneskeforståelse, kan vælges fra som ubrugeligt. Resultatet vil blive en slags islamisk protestantisme, mener han.
Jeg synes, man bør støtte dette projekt, som jeg nu finder meget tungt på grund af islams indre kerne. Men det er dybt bekymrende, at Cherif El-Ayouty tilføjer, at han ved at være fortaler for at påbegynde – ja, blot omtale et sådant projekt – måske udsætter sit eget liv for fare, fordi han så udfordrer, hvad han kalder for magthaverne i troen.
Magthaverne i troen er islamisterne, og deres magt styrkes i disse år i Danmark og i Europa. De betragter demokratisk sindede muslimer som El-Ayouty, der ønsker at omfortolke eller reformere islams lære, som deres fjender.
Islamisterne mener, der er tale om frafald eller blasfemi, ofte kalder de det for, at man har udvist foragt for profeten Muhammed eller krænket hans ære.
EN DEL AF DE islamistiske danske talsmænd og foreninger krævede af Morgenavisen Jyllands-Posten, at den foruden at undskylde for Muhammed-tegningerne, fremover skulle omtale profeten på en mere positiv måde. Det er ikke mange måneder siden, en person trængte ind i en af tegnernes hjem for at dræbe ham, fordi han havde krænket profetens ære.
Ayaan Hirsi Ali har sagt, at det er, fordi hun vil have lov til at kritisere og ændre nogle af islams dogmer, at hun står på en dødsliste og må have livvagter.
Den muslimsk fødte mellemøstekspert og tidligere islamist Hamed Abdel-Samed sagde den 15. januar til Weekendavisen: For 13 år siden forlod jeg Egypten for at kunne leve i frihed. Nu bor jeg midt i Europa og er henvist til politibeskyttelse, fordi jeg gjorde brug af min ret til at udtrykke min fri mening. Af artiklen fremgik det, at han ønsker at debattere og udfordre islams dogmer og læresætninger, blandt andet fordomme mod jøder, islams sexopfattelse og kvindeundertrykkelsen, hvilket af islamisterne opfattes som blasfemi.
Man kunne blive ved. Der er desværre rigtig mange eksempler i den tid, vi lever i netop nu.
Blasfemiparagraffens bevarelse skal ses i lys af den tid og det samfund, den aktuelt eksisterer i. Vi beskytter bedst islamreformatorerne og de personer, der ønsker at kunne kritisere og lave satire over en religions indhold eller en politisk religionsideologis dogmer, ved at afskaffe blasfemiparagraffen.
Islamisterne ønsker naturligvis blasfemiparagraffen bevaret og styrket. Vi bør ikke støtte dem, men gå den anden vej og afskaffe den. Det styrker samfundet og de fredelige demokratibevarende kræfter.
Her må vi vælge side til fordel for de fredelige og turde satse på, at de voldelige islamister kan holdes i skak på anden måde end ved, at vi forbyder eller indskrænker kritik af dem eller deres troslære/ideologi og gerninger.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 03.05.2010