Al religion må kunne kritiseres
1. juli 2009
Erling Salomonsen har i sine to indlæg 13. og 15/ 6 givet udtryk for, at jeg hader islam og muslimer. Men han forveksler kritik af islam eller islamismen med kritik af muslimer. Og han sætter kritik lig med had. Netop nu kæmper mange muslimer i Iran selv mod islamismen. Det er vel kritik af islam. Jeg har i mine skriverier påpeget, at islamismen udgør en stor fare i vor tid. Had er et stærkt ord.
Som ung hadede jeg nazismen for, hvad den havde gjort ved min far og min farfar og mange andre. Med islamismen vil jeg mere sige, at jeg frygter den og forsøger at bekæmpe den aktivt med ord. Dens ofre, som jo især er mennesker født som muslimer, berøvet de universelle frihedsrettigheder herunder religionsfriheden, har jeg ondt af.
De voldelige islamister, der ønsker, at islamkritik skal forbydes og stoppes, behøver kun relativt få eksponerede skræmmeeksempler for at opnå en markant skrækeffekt. Det har de opnået også i den vestlige verden.
Forfattere, forskere, revyer, museer, pressen, kunstnere osv. tør i dag ikke kritisere islam. Selvcensuren vinder frem.
Okay dengang
Georg Brandes udtalte: Jeg hader kristendommen.
Det var okay dengang. I dag er vi blevet mindre frie eller mindre tolerante overfor religionskritik.
Vi er blevet skræmte af truslerne og de eksempler, vi har set med f. eks.
Robert Redeker, Hirsi Ali, Theo Van Gogh, Naser Khader, Kurt Westergaard, Salman Rushdie.
Men i et demokrati bør islam kunne kritiseres. Kernen i denne religion rummer elementer, der er klart uforenelige med demokrati. Derfor er der brug for en saglig, direkte samt modig kritik af islam. En manglende mulighed for islamkritik vil føre til, at endnu flere muslimer bekender sig til islamismen.
Vi bør skelne mellem islam og islamismen.
Islamismen er den totalitære ideologi, som islam bliver til, når den fortolkes ordret og fundamentalistisk.
Islam bliver lettere til islamisme, hvis man ønsker at begrænse eller forbyde kritik af islam. Man skal ikke være tolerant over for totalitære ideologier. At islamismen udspringer af en religion, medfører let en berøringsangst, men, som Salman Rushdie, Caroline Fourest m. fl. skrev i deres manifest under Muhammed-krisen i 2006, er islamismen vor tids største trussel på linje med andre store totalitære ideologier som stalinismen, nazismen og fascismen.
Som muslim bliver man nødt til at frasige sig det indhold i Koranen og hadith, der er i modstrid med demokratiet og de vestlige frihedsrettigheder, hvis man er demokrat. Kristendommen har ikke denne grundlæggende uforligelighed med demokratiet.
Mange muslimer tager afstand fra de dele af islam, der er uforenelige med demokratiet, men en del af dem modtager trusler eller bliver udstødt pga. dette.
Islam er kun problematisk ved bogstavelig og fundamentalistisk fortolkning. Problemet er bare, at vi i disse år ser mange især unge muslimer, som fortolker islam bogstaveligt, og dermed radikaliseres og bliver islamister. Kun nogle er voldelige, men de, der ønsker sharialoven gradvist indført ved hjælp af demokratiet, skaber også en trussel mod demokratiets overlevelse. Det må vi have lov at drøfte. Totalitære ideologier skal have markant modstand i skrift og tale for at holdes nede også fra Salomonsen, håber jeg.
Det er en sørgelig kendsgerning, at islamismen er den form, vi for tiden ofte ser islam i.