Bertel Haarder
24. april 2016
Bertel Haarder har et fast blik og en rank ryg. Han er dertil velformuleret og sympatisk. En person man får tillid til. Så når han til Berlingske den 29.3.2016 siger, at han vil stille større krav til imamer, så er man tilbøjelig til at tro, at han vil komme med noget, der vil gøre en forskel.
Hvis ikke det lige var for, at det plejer at være ord og ikke handling.
Han har skuffet mig mange gange.
For nogle år siden (i 2005) skrev jeg i en kronik om, hvorfor jeg havde svært ved at tilgive ham, at han som undervisningsminister især i den sidste periode, hvor han havde en historisk chance for at redde folkeskolen, blot fortsatte nedturen, hvor der ikke blev sørget for pensumkrav til eleverne samt oplæring af dem til at være nysgerrige, vidende og flittige samfundsborgere.
Der har været en del gange siden, hvor han ikke leverede varen.
Nu har han indrømmet (BT 25.03), at han i 30 år har vidst, at vores dyre integrationsprogrammer, som der har været mange af, ikke virkede. Alligevel har han været tavs som graven om det og stemt for dem.