Byrådet befinder sig i middelalderen – Odense
1. december 2006
Byrådet vedtog at fastholde kønsopdelt svømning for muslimer, stod der i sidste uge i avisen. Jørgen Volmer skriver i sin beskrivelse af debatten i byrådssalen, at Alex Ahrendtsen fik maskerne til at falde. Ja, det er åbenbart rigtigt, men han fik ikke sine kollegaers manglende udsyn væk, således at de evnede at se klart i denne sag. De ser stadig ikke, at de går mændenes ærinde, at de tjener islamisternes sag. De formørkede mænds sag. Det er MÆNDENE, der ikke vil have at man kigger på “deres” kvinder! Pigerne finder andre steder i landet efterhånden ud af, at der ingen fare er i de svømmehaller. Der er faktisk allerede en del muslimske piger, der bader sammen med os andre. Når de kan, så kan de andre (der altså gerne vil) komme med – det tager lidt tid, men vi gør disse piger en bjørnetjeneste ved at give efter MÆNDENES pres.
Byrådet bøjer sig for et religiøst pres, og det hører ingen steder hjemme i et demokrati. Nogle kalder det så kultur i stedet, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Det er at diskriminere kvinder. Det er at gøre knæfald for de personer i det muslimske miljø, der vil lære pigerne, at kvindekroppen er uren og fristende.
Vi befinder os i 2006. Vi må opfordre medlemmerne af byrådet, som selv er blevet formørkede, til at læse det kapitel fra Ayaan Hirsi Alis bog: “Opbrud og oprør”, hvor hun for første gang selv skal i svømmehallen og have badedragt på sammen med sine hollandske veninder. Og hvor hun undrende må konstatere, at der faktisk IKKE er nogen mænd, som bliver blinde af begær. Sjovt nok leger de bare med børnene med badebolde og rutscher i rutschebane og bagefter går de hjem. Uden at være hverken fra sans og samling eller blinde af begær.
Måske skulle disse kvinder i Odense have lov til at forsøge det samme og opleve, at mænd faktisk godt kan opføre sig civiliseret. Det er jo det, de muslimske kvinder skulle opleve, denne frihed. I stedet for oplever de i Odense en bundethed, en forstokkethed og fastlåshed til gamle middelalderlige islamistiske forestillinger om, at kvinder skal dække deres kroppe til for ikke at friste mænd, og at vi skal have kønsapartheid.
I Sverige har det muslimske Forbund, der repræsenterer en meget stor del af de svenske muslimer, for nylig henvendt sig til Riksdagen med krav om, at der med henvisning til sharialoven bør indføres opdeling af børn i muslimer og ikke-muslimer og efter køn i en del af timerne i skolen, samt at visse dele af familielovgivningen, der jo bestemt ikke er til kvindernes fordel, skal ske efter islamiske retsprincipper. Vores byråd i Odense med undtagelse af én sand demokrat har åbenbart ikke principielt noget imod at indføre regler med religiøse begrundelser, uanset de kedelige frihedsbegrænsende konsekvenser for kvinder og børn.
Hvor vil byrådet stoppe?
Måtte de blive oplyst og besinde sig på det moderne samfund og den tid, vi lever i.
Lene Kattrup og Jette Plesner Dali, bestyrelsesmedlemmer i Kvinder for Frihed i Fyens Stiftstidende 01 december 2006