Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

DRs utroværdighed

5. februar 2007

Simon Emil Ammitzbøll, MF (R), kritiserer i Berlingske 1. februar statsministeren for i et tidligere interview i avisen vedr. den omdiskuterede Afghanistan-dokumentar at angribe DRs troværdighed – i stedet for at forholde sig til det konkrete. Men debatten i sig selv har vist, at Fogh Rasmussen har ret. DR mangler troværdighed, og der mangler dokumentation. Samme dag kunne man faktisk se på P1s egen hjemmeside, at ud af 1.421 lyttere mener 40 pct. ikke, at DR er troværdig. Det er da meget konkret, og det er et stor problem for en public servicekanal, som kun kan bekræfte, at Fogh desværre har fat i et konkret og nærværende problem, der efterhånden må gøres noget ved.

At et flertal af journalisterne måske nok stemmer til venstre for midten burde ikke hindre kanalen i at opfylde sin alsidighedsforpligtelse og have sin dokumentation i orden, i særlig grad i dokumentarudsendelser. Alt andet er uprofessionelt. Og det er ikke normal standard med så stor mangel på tillid til en public servicekanal i et frit vestligt veludviklet land.

Lene KattrupBerlingske Tidende 05 februar 2007

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver