Dyremishandling: Det Dyreetiske Råd svigter dyrene
10. december 2006
Det står i paragraf 25 i Dyreværnsloven, at Det Dyreetiske Råds opgave er at følge udviklingen inden for dyreværn og afgive udtalelser herom. Rådet skal have fokus på dyreetik (det ligger også i rådets navn) og dyreværn. 30.11. 2006 fremkom rådet med en udtalelse om menneskers anvendelse af dyr til sexformål, også kaldet sodomi, hvoraf det fremgår, at »der ikke er behov for en lovgivning, der forbyder privatpersoners seksuelle omgang med deres egne dyr«. Rådet tilføjer, at der derimod er eller kan være »behov for tiltag, som forbyder eller forhindrer, at seksuel omgang med dyr kan foregå i organiseret eller kommercielt regi som f.eks. sex-shows, udlejning, bordeldrift eller produktion af pornografi«.Rådet er nok undervejs i sit arbejde blevet klar over, at vi desværre ser en vis stigning i forekomsten af sodomi, som nogle i øvrigt mener, kan relateres til en manglende indgriben, fordi dyreværnsloven i praksis ikke yder dyr beskyttelse mod menneskers seksuelle anvendelse af dem. Men enten er det vel dyreværnsmæssigt forsvarligt, eller også er det uforsvarligt at anvende dyr til at tilfredsstille mennesker seksuelt, så rådet synes inkonsekvent i sin udtalelse.
Formentlig mener et flertal af de danske dyrlæger, at der er klare veterinærsaglige argumenter for, at enhver anvendelse af dyr til sex er i strid med paragraf 1 og paragraf 2 i dyreværnsloven. Men da politi og anklagemyndighed i dag tolker således, at der kun er tale om en ulovlighed, hvis dyrene er fysisk skadet, så er virkeligheden, at dyrene ikke engang undersøges (så findes med garanti ingen skader), og dette kan have lagt grunden til denne tilsyneladende stigning herhjemme i misbrug af dyr til sex, som bør blive forsøgt bremset ved, at Folketinget vedtager en præcisering af gældende dyreværnslov.
Det bliver nævnt i udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, og det blev gentaget ved pressemødet, at der er et tungtvejende »hensyn til at udvise respekt over for andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet«. Der blev draget sammenligning til homoseksuelle, men hvis man endelig skal drage sammenligninger, så havde det været mere nærliggende at sammenligne med pædofile, da dyrene jo ikke kan optræde som ligeværdige, give den fulde accept, som de fleste vel kan blive enige om, at sex må kræve, samt da skaderne på dyrene ligner dem, man ser ved pædofili.
Rådet har indblandet hensyn til menneskers seksuelle behov, som let kan tilgodeses på utallige andre måder end ved, at man anvender dyr. Rådet måtte i 2005 fortryde en tidligere udtalelse om rituel slagtning, hvor der heller ikke i fornøden grad havde været fokus på dyrene. Fra udenlandske undersøgelser ved vi, at der i dag er tale om anvendelse af primært heste, hunde, kvæg og katte. Der ses skader efter stump vold, stik og snitskader samt skader efter genstande, placeret i åbninger på dyrene. En trommestik ført ind i endetarmen og op til leveren medførte en tæves død, andre tæver havde alvorlige skader efter samleje og/eller indførelse af forskellige skarpe eller spidse genstande i skeden, bl.a. en kniv. På hanhunde fandt man vævskader rundt om anus og ødelæggelser af ringmusklen samt fortykkede øreflapper og skader efter elastikker, der var anbragt rundt om pungen eller penis.
I gruppen af personer, der anvender dyr til personlige sexformål, ses en overrepræsentation af voldforbrydere, psykopater og sexforbrydere. Dette kan være medvirkende til, at der er rapporteret om alvorlige skader på dyr, der anvendes til sex. Denne gruppe af personer, der ønsker at anvende dyr til sex, mener Det Dyreetiske Råd, at vi skal beskytte.
En enkelt undersøgelse viste, at når hunde og heste anvendes seksuelt af mænd, bruges 50-70 procent vaginalt (i skeden) og 15-40 procent i endetarmen. Det Dyreetiske Råd skriver i udtalelsen, at hundyr uden for brunst (hvilket hos mange af vores hundyr kun er få dage om året) ikke »nødvendigvis vil lide overlast ved vaginal penetration – heller ikke uden for brunstperioden, når der blot udvises passende forsigtighed, tålmodighed og bruges tilstrækkelig glidecreme«. Her mener vi, at Rådet for alvor er på tynd is veterinærfagligt set, og det uanset, hvem rådet har fået til at bistå sig med en sådan udtalelse (der nævnes eksperter i sexologi). Uden for brunst tilbagedannes de indre og ydre kønsorganer til en slags dvaletilstand, så bl.a. skeden og dens slimhinde svarer til tilstanden hos et kønsligt set umodent ungt (juvenilt) dyr.
Det betyder, at når der indføres en genstand, eller når der indføres en erigeret penis, som endda til sex skal bevæges frem og tilbage på et dyr, der ikke uden for sin brunst kan bringes til at være seksuelt parat eller ophidset, så vurderer vi, at der er en nærliggende og relativt stor risiko for skader. Det er i øvrigt misvisende, at rådet her kun taler om penetration. At der er tale om smerte for dyret, mener vi, siger sig selv. Og det gælder også ved anal anvendelse i øvrigt. Derfor kan sex med dyr sammenlignes med anvendelsen af kønsligt umodne individer til sex, hvor vi jo heller ikke mener, at glidecreme og forsigtighed, der i øvrigt er svært at administrere hos en seksuelt ophidset person, gør det acceptabelt. Og heller ikke tilstrækkeligt til at overkomme de anatomiske og fysiologiske problemer.
Det Veterinære Sundhedsråd har i 2004 i en udtalelse vedrørende lægmands rektalundersøgelse (undersøgelse at endetarmen) af hest sagt: »Rådet skal derfor udtale, at det ud fra en dyreværnsmæssig og veterinærfaglig vurdering er helt uacceptabelt, at lægmand udfører rektalundersøgelser på hopper, hvad enten disse er egne eller andres«. Der er ikke nogen seriøs saglig begrundelse for, at det er bedre, hvis man med sex for øje indfører en genstand eller eventuelt en mands penis, der endda sandsynligvis ikke kun skal indføres, men bevæges frem og tilbage med relativt større risiko for smerter og skade på dyret.
I april 2005 udtalte Den Danske Dyrlægeforening: »Den danske Dyrlægeforening finder, at menneskers kønslige omgang med dyr (sodomi) ikke alene er uetisk, men også i strid med Dyreværnslovens bestemmelser«. Vi er enige og mener, at Det Dyreetiske Råd kommer til at omgøre deres udtalelse.
Vi må anbefale Folketinget at præcisere den gældende dyreværnslov, så det er klart, at menneskers anvendelse af dyr til eget sexformål, herunder at søge tilfredsstillelse ved at anvende dyr til samleje analt eller vaginal, må anses for ulovligt. En præcisering, som egentlig ikke burde have været nødvendig, men som på grund af udviklingen og fortolkningen af loven nu er blevet det.
I Politiken 10. december 2006 af
Rådet har indblandet hensyn til menneskers seksuelle
behov, som let kan tilgodeses på utallige
andre måder
Sex med dyr kan sammenlignes med anvendelsen af kønsligt umodne individer til sex. Derfor bør det være ulovligt under alle former.
Af Folke Rasmussen, Lene Kattrup, Kiwa Riis-Olesen og Jan Ilkjær Birch