Dyrlæge: Vi er nødt til at tage ansvar for dyr, vi anbringer bag hegn. Sult skal ikke accepteres
19. april 2022
I lederen den 8. april bakker Kristeligt Dagblad op om ”vild natur”, som ud over de nye naturnationalparker indbefatter urørte skove og derfor et noget større areal, end det, der fremgik af lederen.
I forhold til vild natur fremmer og støtter staten i dag, at der skal udsættes ”store græssere”, primært kvæg, heste og bisoner, som udgangspunkt uden supplerende fodring også om vinteren. Det er kommet på mode, at man i modsætning til tidligere skal undlade at fodre og passe dyrene, da “rewilding”-idealerne går ud på, at også dyr med husdyrgener kan blive til vilde og selvhjulpne dyr.
Det går nu ikke så godt med de praktiske erfaringer, hvilket ikke overrasker mig.
Danmark ligger i den nordlige skandinaviske tempererede klimazone med høj vinterfugtighed, hvor græsset typisk ikke vokser i minimum cirka fem måneder pr år. Og de store græssere kan ikke i samme omfang som for eksempel hjorte i stedet for bundvegetation ernære sig af knopper, blade, grene, kviste og så videre om vinteren.
I de senere år har der været en del eksempler på meget magre eller afmagrede dyr, især kvæg – de klarer sig dårligst – men også heste, der har gået på naturarealer på helårsbasis uden vinterfodring. Myndighederne har efterhånden udvist en vis accept af det og har sagt, at borgerne skal til at vænne sig til at se heste og kvæg, der er under deres normalvægt i disse naturplejeprojekter om vinteren. Vi ser et vist lovskred. Som eksempler kan nævnes Fussingø, Mols Bjerge og bisoner på Bornholm. Der er en del andre, som ikke er kendt i offentligheden.
I relation til dyrevelfærd og vores etiske forpligtigelse til at minimere lidelse for dyr, vi holder, er det efter min mening et problem, at disse nye ikke-fodrings-idéer nu testes så massivt. Heste og kvæg er fra naturens side ikke skabt til at faste og heller ikke til at tabe sig om vinteren, så de kommer under normalvægt. Når de sulter, så lider de.
Molslaboratoriet – det første rewilding-projekt herhjemme – oplyser i sin statusrapport fra 2017, at: ”det er meget få steder i Danmark, at man har erfaringer med at køre kreaturer igennem en vinter helt uden tilskudsfodring”.
Enig.
På stedet havde man det, der i rewilding-kredse kaldes for et økologisk kollaps, i foråret 2020, hvor mange dyr måtte fjernes eller aflives i sidste øjeblik.
Det Veterinære Sundhedsråd har sagt følgende om at holde dyr bag hegn:
“Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes”.
Og rådet har gjort opmærksom på, at i Danmark vil tilførsel af supplerende foder kun lejlighedsvis og i kortere perioder af og til kunne undlades om vinteren, såfremt der er rigeligt føde på arealerne, og dyrene tilses dagligt. Det vil sige ikke hele vinteren igennem.
Jeg synes, vi skal tilbage til det.
Til sidst i lederen nævnes, at man med vild natur risikerer, at få oplevelser, der ikke umiddelbart er behagelige, men som er naturlige. Mon man tænker på disse sultproblemer, det fremgår ikke.
Under alle omstændigheder finder jeg det mest naturligt, at vi tager ansvar for de dyr, vi anbringer bag hegn, som grundet deres størrelse må forblive bag dette. Sult skal ikke accepteres. I det hele taget bør sultproblemerne, som er betydelige, medtages i en vurdering.
Lene Kattrup er dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/dyrlaege-vi-er-noedt-til-tage-ansvar-dyr-vi-anbringer-bag-hegn-sult-skal-ikke-accepteres
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad den 19.4.2022