Etisk Råd angribes for at være konfliktsky
13. august 2010
Det Etiske Råd og Børnerådets afvisning af at undersøge, hvorvidt muslimernes fastemåned påvirker skolebørns helbred, møder stor kritik. Berøringsangst, lyder kritikken
Flere retter nu en massiv kritik mod Det Etiske Råds formand og Børnerådets formand, fordi rådene afviser at undersøge, hvorvidt ramadanens faste påvirker muslimske skolebørns helbred. Angrebet kommer både fra Det Etiske Råds egne rækker og fra læger og politisk hold. Kritikerne er uforstående over for, hvorfor de to råd forrige år gik ind i sagen om religiøs omskæring af drengebørn, hvilket medførte en storm af kritik af de to råd, mens de nu afviser at se på den religiøse faste. Derfor beskyldes rådene for at have “berøringsangst” for religiøse områder.
Ifølge Lene Kattrup, der selv er medlem af Det Etiske Råd, er rådets formand, Peder Agger, på afveje, når han henviser til, at rådets ressortområde ikke dækker “religiøse skikke.”
“Jeg er meget ked af den udtalelse fra vores formand. Jeg mener, at rådet skal agere inden for rammerne af et sekulært demokrati, og derfor skal vi ikke tage særligt hensyn til religiøse skikke. Det betyder, at der kan være sager om omsorgssvigt af børn, vi ikke vil røre ved, fordi de handler om religiøse skikke.”
Hun henviser til, at rådets område ifølge loven omfatter “etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet.”
“Jeg læser sætningen sådan, at sundhedsvæsenet som sådan har noget med Det Etiske Råd at gøre. Vi har jo også været inde over piercing og omskæring. Jeg forventer derfor, at rådet vil diskutere, om ikke børns ernæringsbehov er en del af sundhedsvæsenets opgaver,” siger Lene Kattrup, der også retter en kritik mod Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen for ikke at reagere nu:
“Vi skal reagere, før børn mistrives. Og jeg vil vurdere, at der er tale om manglende omsorg, hvis et barn ikke får mad og drikke i 16 timer hver dag i en måned.”
Preben Rudiengaard (V), der er læge, formand for Folketingets sundhedsudvalg og tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, mener, at fasten kan skade børns helbred.
“Og hvis børn mistrives eller er ukoncentrerede i skolen, fordi de ikke får mad på grund af ritualer betinget af religiøse forhold, så har vi et etisk problem. Og det bør Det Etiske Råd kigge på. Rådet har tidligere kigget på omskæring, så hvor er snitfladen, hvis man ikke vil kigge på fasten?”.
Det samme undrer Morten Kvist, valgmenighedspræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd, sig over. Han kritiserer Peder Aggers afvisning i et debatindlæg i dagens Kristeligt Dagblad:
“Selvfølgelig kan sagen blive farlig, ja den er det vel allerede, men det er ikke en god begrundelse for at afvise den.”
Børn- og ungelæge Vibeke Manniche, der sammen med folketingspolitiker Naser Khader (K) skød debatten i gang ved at opfordre Det Etiske Råd og Børnerådet til at undersøge, hvorvidt fasten er skadelig for børnene, peger også på, at de to råd tidligere er gået ind i sagen om religiøs omskæring:
“Så det her afspejler den massive berøringsangst, der er. I mange år har vi set passivt til, og dermed er man med til at sanktionere udsultning i religionens hellige navn. Børnene er taberne.”
Børnerådets formand henviser til serviceloven, der beskytter børnene. Hun afviser, at hun har berøringsangst over for religiøse emner. Og trods kritikken mener Peder Agger stadig ikke, at børns religiøse faste er omfattet af rådets virkeområde. Han henviser også til loven om Det Etiske Råd:
“Vi skal ikke beskæftige os med alle etiske problemer. Når vi tidligere gik ind i sagen om omskæring, har det ikke været uden svære overvejelser i forhold til, om vi gik ud over grænsen for rådets virksomhedsområde. Men figenbladet var, at omskæring af børn foregår under lægeligt opsyn, og derfor er det en del af sundhedsvæsenet. Og dermed et område for rådet. Men jeg medgiver, at der er og var tale om en fortolkning.”
af Laura Elisabeth Schnabel, Tobias Stern Johansen
Kristeligt Dagblad den 13.8.2010