Grænseoverskridende kriminalitet. En udvisning er ikke en dom
10. maj 2011
VIGGO FISCHER SKREV den 6. maj, at magtens tredeling skal bevares. Han finder derfor, at det ikke er okay, hvis vi eventuelt udviser bandemedlemmer eller andre kriminelle, der ikke er danske statsborgere, uden en retssag, men han foreslår, at politiet i stedet får flere ressourcer.
Nu er sagen bare, at riget fattes penge, og når grænsen står så åben som nu, så bliver vi nødt til enten at lukke den mere, så vi kan afvise kriminelle personer på vej ind i landet, eller også må vi have en lettere adgang til at udvise kriminelle.
Det er nødvendigt, hvis vi ønsker at dæmme op for den voksende kriminalitet og beskytte borgerne bedre mod indbrud, overfald og røveri med mere.
Jeg kan ikke af økonomiske grunde gå med til Viggo Fischers forslag og vil gerne vide, om han har regnet på det og har et finansieringsforslag? For det bliver utroligt dyrt.
VI VED, at personer fra de baltiske lande står for en stor del af den organiserede kriminalitet, nok omkring 80 procent i Norden, og blandt andre personer fra Nordisk Politiforbund har peget på, at en ændring af Schengen-aftalen eller genindførelse af grænsekontrollen kunne være en mulighed, da de finder, at situationen er ved at komme ud af kontrol. Rumænien og Bulgarien er endvidere på vej ind i Schengen.
Hvis jeg for eksempel tager til et andet land og får nogle måneders opholds- eller arbejdstilladelse, men enten begår kriminalitet eller melder mig ind i en klub, som har det erklærede formål at udføre kriminalitet eller samfundsnedbrydende handlinger, så mener jeg, det må være landets legale ret at bede mig om at tage hjem igen.
Jeg kan ikke forlange, at dette lands stat skal påtage sig en udgift i den anledning til en bekostelig og langvarig retssag. Samt lade mig blive i flere måneder ekstra på grund af denne retssag. Det drejer sig jo ikke om en domfældelse, men blot om, at jeg bliver erklæret for uønsket af landet og bedt om at forlade det igen.
Det er mig, der ikke har overholdt min del af betingelserne eller af aftalen, da jeg har opført mig på en måde, som en gæst ikke bør. Jeg har forsøgt at skade landet.
Hvis jeg i mit hjem har ladet en bekendt bo et par dage, og jeg opdager, at denne bekendte stjæler eller ødelægger noget af indboet, har jeg også lov til at bede ham eller hende om at tage hjem igen uden at bekoste en dyr retssag.
Dette naturligvis medmindre jeg også vil forlange erstatning eller ønsker den pågældende dømt.
Vi skal huske, at en udvisning ikke pr. automatik er det samme som en domfældelse; det er en ret bestemt anmodning om at forlade det land, hvor man var gæst.
Og årsagen er, at man ikke har ageret, som en gæst bør gøre.
Jeg vil give Viggo Fischer så meget, at det kommer an på, hvorvidt der er tale om en person, der har opholdt sig her længe, og der bør være tale om andet end bagatelagtige handlinger. Personen skal eventuelt have lov til for egen regning at anlægge en sag mod den danske stat.
Jeg finder blot ikke, at den danske stat i alle tilfælde, hvor en gæst her i landet skader landet, skal have pligt til dyre og langvarige retssager for at bede personer om at forlade vores land igen.
Og så finder jeg ikke, det er en sammenblanding mellem den lovgivende og den dømmende magt. Tværtimod mener jeg, at Viggo Fischer som politiker må bære hovedansvaret for at indføre love og regler samt sørge for deres håndhævelse, så retstilstanden for borgerne holdes på et rimeligt niveau her i landet.
Det er ikke tilfældet nu.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad den 10.5.2011