Hamas’ ideologi og formål
17. januar 2009
I enhver krig eller konflikt må man forsøge at finde ud af, hvad de to parter står for, og hvad deres formål er.
I den aktuelle krig i Mellemøsten møder man tit den holdning, at det er uforståeligt, at de to parter ikke blot kan mødes på halvvejen og få fordelt jorden. Men hvis man siger sådan, så er det tydeligt, man ikke har forholdt sig til substansen af konflikten, til hvad de krigsførende parter ønsker og kæmper for. Krigen er primært en kamp mellem islamismen og demokratiet. Det handler ikke kun om jord.
Da de allieredes tropper i sin tid gik ind i 2. Verdenskrigs sidste faser, var der ikke mange, der var i tvivl om, at på den ene side stod frihed og demokrati, og på den anden side nazismen, som havde ødelagt alt for tyskerne og nu også truede den øvrige verden. Det var ikke ligegyldigt, hvem der vandt. Og man kunne ikke mødes på midten i et kompromis, hvor man kunne indføre en blanding af nazisme og demokrati i Europa.
I dag skøjter mange henover den afgørende ideologiske brudflade mellem islamismen på den ene side og demokratiet på den anden i den nuværende krig mellem Hamas og Israel.
Også her er det umuligt at mødes på midten. Hamas’ Charter kan man finde på Internettet. Der står klart, hvilket samfund de vil have, hvorfor og hvordan de vil opnå det. Hamas står for islamisk modstandsbevægelse.
Målet er udbredelse af kalifatet, og metoderne er vold og terror. Der står f. eks. i artikel 7: » Ret færdighedens/ timens dag vil ikke komme, før muslimer kæmper mod jøder, indtil jøderne gemmer sig bag sten og træer, som vil sige: Oh muslim, der er en jøde, der gemmer sig bag mig. Kom og dræb ham «.
Forstår mere
Man forstår mere om konflikten, når man læser dette charter. Desværre passer virkeligheden med ordene. Hamas kom til magten på demokratisk vis, men afskaffede straks demokratiet, som nazisterne gjorde det. De lagde ud med at torturere og lemlæste Fatah-tilhængerne.
Der er i dag indført et voldsdiktatur baseret på det islamiske teokrati. Personer, der ikke overholder sharialoven, går det ilde.
Lederne i Hamas udtaler sig og handler i pagt med formålet. Man vil bestemt ikke, som nogle tror, blot have noget mere land. Islamismen skal udbredes, man vil have hele Israel, alle jøderne skal væk, og man vil sandsynligvis ikke lade sig nøje med Israel, men fortsætte.
Historisk har vi før set, at stærke ideologier kan brede sig og blive magtfaktorer, især hvis man ved udbredelsen bruger effektive metoder til at » erobre « folks hjerner, som vi så ved stalinismen eller nazismen.
Når Israels forsøg med at afgive Gaza ikke lykkedes, skyldes det Hamas’ ideologi.
Hvis det var gået godt, er der meget, der tyder på, at Israel ville have fortsat med jordafgivelser på Vestbredden.
Og hvis Gaza havde ageret fredeligt, havde Israel heller ikke behøvet at næsten lukke grænsen, så Gaza-området måtte nøjes med at benytte grænsen til Egypten. Denne grænse er nu i øvrigt ikke så lukket, som man siger, når man kan få så enormt mange våben ind i landet. Det havde været bedre for den stakkels plagede og efterhånden fuldstændigt hjernevaskede palæstinensiske befolkning, hvis det var p-piller/ kondomer, såsæd, skolebøger og råvarer samt viden til en begyndende industri og genopbygning af landet, man havde indført for de store beløb, man har modtaget fra de vestlige og andre lande i ulandsstøtte og nødhjælp igennem årene.
Disse penge er gået til våben.
Fordi pressen bruges aktivt af parterne til at forsøge at vinde sympati, siger man, der også føres en mediekrig. Kan man fremvise mange civile ofre, vinder man denne krig. Hvis man bygger mange beskyttelsesrum og sørger for at beskytte sine borgere, så har man færre civile tab og taber mediekrigen. Men de israelske familier, der i byer tæt på Gaza dagligt måtte søge i beskyttelsesrum for ikke at blive ramt af Hamas’ raketter, levede i evig angst. Situationen kunne ikke fortsætte. I stedet for at vælge krigen kunne Israel så have valgt at rømme disse byer, som de rømmede Gaza? Ville det overhovedet have hjulpet? Da Israel tvangsflyttede og rømmede bosættelserne og gav Gaza til palæstinenserne i 2005 hjalp det jo ikke. Hamas blev ved med at angribe og sende selvmordsterrorister og raketter ind over Israel. Igen skyldes det Hamas’ ideologi.
Israel havde ikke andet valg tilbage end at angribe Hamas for at stoppe oprustningen og angrebene.
Hamas er hovedskyldig i det ulykkeligt store tabstal, der har været for civilbefolkningen i Gaza i den nuværende krig. Når Hamas sender raketter ind i Israel og får de unge til at blive selvmordsterrorister, så går de målrettet efter civile. Israel forsøger at undgå at ramme civile.
Bl.a. Edward N. Luttwak har for nylig sagt, at han mener, Israel under de givne meget svære omstændigheder må have gjort alt, hvad de overhovedet kunne for at opnå en meget præcis bombeoffensiv og forsøge at undgå civile, hvis det er sandt at ca. 25 % af tabstallene udgøres af civile.
Der har været mange beretninger, der indikerer, at Hamas bruger civile som bombeskjold. Alan M. Dershowitz nævnte i en kronik i Jyllandsposten 6. januar et eksempel, hvor man havde erfaret, at en privat beboelse i Gaza blev brugt til raketter, der skulle affyres mod israelske civile.
Det israelske forsvar ringede for at advare familien, så de kunne flygte, inden man bombede huset. Men i stedet blev flere kvinder og børn beordret op på taget af huset. Hamas beskytter ikke civilbefolkningen, men bruger civile som skjold, dels af krigsstrategiske grunde, dels fordi det giver sympati og pluspoint i mediekrigen. Hamas lederen, Nizar Rayan, der nu er blevet dræbt i krigen, sendte selv to af sine sønner i selvmordsaktioner i Israel, der kostede mange civile døden.
Døden -en industri
En anden af lederne, Fahti Hammad, har sagt lige ud, at » for det palæstinensiske folk er døden blevet en industri « og forklaret, at » de har dannet menneskelige skjolde af kvinder, børn og ældre « fordi » vi ønsker død, ligesom I ønsker liv «. Han siger ikke noget om, at befolkningen presses/ tvinges og hjernevaskes til det. Det er en syg ideologi, en dødskult.
Dele af ideologien er nu begyndt at finde vej til Europa inkl. Danmark.
Det har bl.a. vist sig i forbindelse med nogle af de demonstrationer, der har været i den senere tid i byer over hele Europa. Foran den israelske ambassade i København blev der i forrige uge råbt » Der er ingen anden Gud end Allah, og jøderne er Allahs fjende «. Den 10. januar blev der holdt en fredelig pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen med ca. 500 deltagere.
Ved en ikke anmeldt moddemonstrationen blev der råbt arabiske slagord samt » alle jøder skal slagtes « og: » Down, down Israel, down USA, down demokrati «. I flere byer i Europa har der været lignende demonstrationer.
Det går igen, at politiet må bruge mandskab til at beskytte pro Israel-fløjen, mens den anden fløj ikke behøver beskyttelse, men tit selv er ufredelige. Også i København endte det med, at politiet måtte anholde en del af moddemonstranterne, der optrådte voldeligt.
I Norge har politiet i Bergen netop meddelt, at de ikke kan garantere for sikkerheden ved et større pro-Israelsk fakkeltog, der skulle have fundet sted i dag med overskrifterne » Israels ret til selvforsvar «. Det viser, at konflikten også handler om islamistisk antisemitisme.
Værste fjende
Hamas er palæstinensernes værste fjende og en forhindring for fred. Fra barn af læres enhver borger i Gaza op til at elske døden og Allah, men hade jøder, frihed, demokrati og den frie verden. Skolerne indoktrinerer.
Resten klares ved at bruge vold og frygt effektivt. Sådan fungerer destruktive totalitære ideologier. De har en indre selvforstærkende dynamik, det har vi set flere gange i historien.
I den aktuelle konflikt er det alvorligt for os alle, for hele den frie verden, hvis Israel ikke klarer sig. Det eneste lyspunkt i konflikten/ krigen er, at Hamas udadtil står lidt mere isoleret i den arabiske verden end ventet. Hvis Vesten og Europa pga. tankeløshed og manglende forståelse på økonomisk og anden vis ubetænksomt kommer til at støtte Hamas, så gør vi skade, og så hjælper vi ikke palæstinenserne eller freden.