Kan vi acceptere en dyrevelfærdslov i frit fald?
22. oktober 2022
Regeringens rewilding-ideologi om naturnationalparker sætter dyrs velfærd over styr
Danmark er et civiliseret land, der burde gå forrest med hensyn til dyrevelfærd. Med vedtagelsen af den nye lovgivning om naturnationalparkerne er vi sat hundreder af år tilbage
Kronikørernes navne findes i bunden af artiklen
Miljøminister Lea Wermelin (S) hævder, at dyrevelfærden bliver god med de nye naturnationalparker, hvor naturen bliver til ”vild natur”, og de udsatte dyr skal leve ”vildt” efter “dyrene skal klare sig selv-ideologien”. Man formoder, at heste og kvæg, selvom de har husdyrgener, kan blive til vilde, naturtilpassede og selvhjulpne dyr i vores natur og klima. Deraf navnet rewilding, genforvildning.
Da dyrene skal betragtes som “vilde” bortfalder de nuværende krav til ly, tørt leje, og vinterfodring med mere. En stor del, cirka 20 procent, af vores statsejede skove skal indhegnes.
Vi har brugt mange år på at domesticere vores tamdyr. I vores klima vokser græsset ikke i mange måneder om året. Vi vinterfodrer, for at dyrene skal kunne overleve med god velfærd. Selv Molslaboratoriet, der har ført an i rewilding-debatten, skrev i sin statusrapport i 2017:
“Det er meget få steder i Danmark, at man har erfaringer med at køre kreaturer igennem en hel vinter uden tilskudsfodring.” Og Molslaboratoriet beretter, at flere af kreaturerne den første vinter var tæt på at dø.
Den veterinærfaglige og dyreetisk baserede holdning, som udtrykt af Det Veterinære Sundhedsråd, er, at det ikke er forsvarligt at lade heste og kvæg være udegående og hele vinteren undlade proaktivt at tilføre supplerende føde efter behov.
Det ved enhver landmand og enhver dyrlæge.
Alligevel er Lea Wermelin og et flertal i Folketinget overbevist om, at vinterfodring kan undlades. Rewilding-ideologien dominerer politikernes tanker (bortset fra Dansk Folkeparti, Venstre, og Nye Borgelige samt muligvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne). Derfor blev en ændring af Dyrevelfærdsloven vedtaget i 2021, så der kan dispenseres fra den helt centrale paragraf 3, der siger, at “enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”.
Alligevel siger Wermelin og regeringen gang på gang, at dyrene vil få det prima i de nye parker. Men hvis det er tilfældet, hvorfor har de så indført en dispensationsmulighed? Det eneste svar, vi får, er et modsvar om, hvorvidt vi tror, at dyrene i produktionslandbruget har det bedre.
Dårlig dyrevelfærd i dele af landbruget retfærdiggør ikke sult, mistrivsel og vanrøgt af vores dyr i naturnationalparkerne eller anden naturpleje. Fortalerne for genforvildning siger, at det er robuste dyr, der udsættes. Men robusthed går på evnen til at leve udegående året rundt, og selv robuste kvæg- og hesteracer har brug for ly og tørt leje i et koldt, fugtigt blæsende klima, som vi har her i Danmark. Og de kan ikke trives uden egnet og tilstrækkeligt fødegrundlag, uanset hvor robuste de er.
Hvis der er tale om gode, store, rummelige kvalitetslæskure eller meget tæt granskov og supplerende fodring fra vinter til sent forår, er det en anden sag, for så har dyrene et godt og frit liv i naturen. Men det under man dem ikke på grund af rewilding-ideologien. Vedvarende sult om vinteren vil på sigt nedbryde dyrenes organer. Hvis de overlever et par vintre, vil de have endnu sværere ved at klare den følgende vinter.
Dyreejerens eget tilsyn i de nye naturnationalparker skal ske på bestandsniveau, ikke på individniveau. Sådan er det allerede, når myndighederne en sjælden gang kommer på velfærdskontrol. Der kigges blot ud over en del af flokken. Det enkelte dyr går under radaren, idet der først reageres, når dyret er blevet så tyndt eller sygt, at det kan ses trods vinterpels, og eksempelvis ikke længere har kræfter til at følge sin flok. Et sådan tilsyn er ikke meget eller intet værd.
Dyr bag hegn er ikke vilde dyr. Reaktiv forvaltning af dyrehold på flokniveau er meget langt fra det, der er krævet i den nuværende dyrevelfærdslov.
I naturnationalparkerne er der tale om en designet natur, hvor den eksisterende natur ændres til det, biologerne mener er rigtigt. Blandt andet fældes mange træer. Der skal være store sump- og mudderområder, oversvømmelser og nye søer med mudderbredder. Det kan få tunge dyr til at sidde fast, synke ned uden at kunne komme fri, og der vil ske drukneulykker. Det er ikke naturlige habitater for køer og heste, der har brug for tørre græsarealer. Og da rigtig mange nåletræer fjernes, vil dyrene mangle ly og tørt leje. Løvfældende træer yder ikke ly om vinteren.
Der findes vinter-nødfodringsplaner. Men de er reaktive og alt for sent indsættende. Lea Wermelin henviser ofte til Det Dyreetiske Råd. Det Veterinære Sundhedsråd nævnes sjældent eller aldrig.
Det Dyreetiske Råd består primært af personer med en manglende faglig viden om heste og kvæg. I rådet sidder blandt andre Bengt Holst og Sebastian Klein, der begge er positive over for rewilding-ideologien. Om rewilding har rådet sagt, at det godt kan acceptere ”at dyrene i perioder oplever en vis grad af sult, tørst og kulde”, dog er det problematisk, hvis dyrene overlades til lidelse med mulig dødelig udgang, fortsættes der.
Vi finder det opsigtsvækkende og sørgeligt, at et dyretisk råd kan sige sådan. Nogen sult accepteres, når blot dyrene ikke – af sig selv – ligefrem dør af det. Vi mener, at sult er uacceptabel. Dyr, der sulter, lider. Dyr som heste og kvæg er henholdsvis langsomme stortarmsfordøjende eller drøvtyggere, der alene af fysiologiske grunde aldrig bør faste mere end otte timer.
Det Veterinære Sundhedsråd accepterer ikke sult. Og rådet siger, at dyr som heste og kvæg, der er udegående om vinteren her i Danmark, på intet tidspunkt må være under godt huld, altså ikke under normalvægt.
Det Veterinære Sundhedsråd er i modsætning til Det Dyreetiske Råd et råd bestående af dyrlæger med faglig viden om heste og kvæg. Men i 2017 fik rådet mundkurv på og måtte herefter kun udtale sig om veterinære spørgsmål på begæring af en offentlig myndighed eller af parter i en straffesag.
Hvorfor mon dette kompetente råd ikke mere frit må udtale sig, og hvorfor mon vores ministre ikke henviser til dette råds udtalelser?
Vurdering af dyrenes tilstand er allerede blevet ændret i flere naturplejeprojekter, især de offentligt ejede. I forventning om den dispensation fra dyrevelfærdsloven, som loven giver mulighed for, accepteres en forringelse af dyrevelfærden med accept fra både de tilknyttede dyrlæger, Fødevarestyrelsen, politi og statsadvokat.
Danmark er et civiliseret land, der burde gå forrest med hensyn til dyrevelfærd. Med vedtagelsen af den nye lovgivning om naturnationalparkerne er vi sat hundreder af år tilbage.
Denne kronik handler ikke om, at vi ikke gerne vil have mere natur og bedre biodiversitet. Bestemt ikke, for det vil vi meget gerne. Men der må ledes efter andre og bedre metoder.
Uanset valgresultat ændres planerne måske. Rewilding bliver et varmt valgtema. Vi tror, en del borgere vil reagere skarpt mod rewilding, når de efterhånden finder ud af, hvad det går ud på.
Tue Villebro, Eiliv Svalastoga, Lars Kunstmann, Lotte Bøgedal, Lars Erik Larsen, Dorthe Andersen
Mogens T. Christophersen, Asbjørn Elazar, Karen Timling, Jens Kristoffersen, Gunnar Yde, Jana Clausen, Klavs Olesen, Lene Kattrup, Julie Fjeldborg, Sisse Holm-Thomsen og Kirstin Dahl-Pedersen er alle dyrlæger.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/regeringens-rewilding-ideologi-om-naturnationalparker-saetter-dyrs-velfaerd-over-styr
Kronik af 17 dyrlæger med meget forskellig baggrund (professorer, praktiserende, etikere, privatansatte mm), der står blot dyrlæger for at understrege, at vi er forenede i det at være dyrlæger, og vi fremfører den veterinærfaglige argumentation,