Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Kom nu med en afstemning

2. december 2008

Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til, om jeg finder det tragisk eller morsomt. Men i denne tid finder man i vores aviser annoncer fra Europa-Nævnet, som er et nævn, vores politikere har nedsat til at fremme debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union og Europa.Nævnet har nogle økonomiske midler, som det efterlyser modtagere til. Det er jo set før – især i EU sammenhæng. Der er flere puljer, men især ydes der støtte til privatpersoner og projekter, der kan fremme deltagerdemokrati. Der spørges i annoncen: “Hvilken retning tager udviklingen i Europa” og “Hvordan fremmes deltagerdemokrati”.

Jeg finder, at svaret ligger lige for. Hvis man fra politisk side gerne ser en demokratisk udvikling i Europa, og hvis man finder, at det ville være en god ting at fremme deltagerdemokratiet i EU, så var det en rigtig god idé at se at få afholdt den afstemning om Lissabon-traktaten, som på udemokratisk vis blev aflyst.

Lene Kattrup i Information 02.12.2008

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver