Krogerup & islam, De skal demokrati-påvirkes
16. november 2007
Anni Brems beder mig 9/11 om en definition på en islamist. En kort definition er, at en islamist er mod det vestlige, frie demokrati med de rationelt begrundede, menneskeskabte love og individets frihedsrettigheder, men i stedet ønsker et samfund baseret på religiøs lov, sharialoven. Dette mål ønskes opnået fredeligt via demokratiet selv eller for nogle fås vedkommende med voldelige metoder. Jeg har tydeligt forklaret, at det er shariaen som lovgivningsgrundlag, hvilket er identisk med islamisterne mål, som er et antidemokratisk anliggende, jeg er imod. Det må Anni Brems prøve at forstå, og det må være fremgået, bl.a. skrev jeg 24/10: »Shariaen som en privat tro for den enkelte muslim er en anden sag, en privatsag«. Det er shariaen som lov, vi taler om.
Sami Zubaida, der regnes for ekspert på området og har udgivet en god bog om sharialoven (Ret og magt i den islamiske verden 2006, forlaget Vandkunsten), siger om sharialoven, at den strider mod menneskerettighederne samt, at den: »Aldrig er ønskværdig, og den går altid værst ud over kvinderne«. Det kan vi desværre se mange steder i verden.
Forskellig tolkning
Annie Brems anfører, at hun mener, sharialovens lovregler kan tolkes meget forskelligt. Vi har undersøgelser, der tyder på både en vis tilslutning og enighed om i hvert tilfælde sharialovens grundlæggende bud om, at en muslim ikke må forlade sin tro, at mænd står over kvinder samt de strafferegler, der fremgår ordret af Koranen.
En engelsk undersøgelse fra i år viste bl.a., at 74 % af de unge muslimer mente, at kvinder skal være tildækkede, 36 % fandt, at en muslim, der forlader islam, skal dræbes og 37 % ville foretrække at leve under sharialoven. I Danmark viste en undersøgelse i 2006, at 28 % mener Koranens indhold bør indgå i vores lovgivning, 47 % mente, at det ikke var tilladt den enkelte muslim at tolke Koranens indhold selv. Det tyder på, at Anni Brems ikke har ret i, at den enkelte muslim kan tolke frit og individuelt. Jeg ved fra samtaler med muslimer her i Danmark, der ønsker at forlade islam og/eller i hvert tilfælde lægge luft til og blive fri for sharialoven, at de oplever det som et stort problem og ikke tør at gøre det. De har jo så ikke deres religionsfrihed pga. indholdet i denne sharialov.
Også vores egen Naser Khader har sagt om sharialoven, at den er i modstrid med Grundloven, ikke respekterer individernes frihed og klart er til fordel for mændene. Men uanset indholdet af denne lov, så er det overordnede, at vi aldrig kan bruge en religiøs lov, dvs. en religiøs begrundelse for lovene i et vestligt sekulært demokrati, hvis demokratiet skal bestå. Det går jeg næsten ud fra, at Anni Brems må være enig i. Noget andet er så, at jeg undres, hvis Anni Brems specielt som kvinde kan have sympati for sharialovens indhold.
Hvordan mener jeg så, vi bør vi reagere på alt dette? Jeg mener bl.a., vi må gøre alt, hvad vi kan for at forsøge at »demokratipåvirke«, inkludere og engagere muslimerne, der er her, i vores samfundsfællesskab, samtidig med vi forsøger meget mere aktivt at modarbejde islamisterne, der prøver at trække de unge i en anden retning. Vi bør gå op mod samt begrænse den indoktrinering og antidemokratisk frihedsbegrænsende påvirkning af især børn og unge, der finder sted mange steder.
Lene Kattrup i Frederiksborg Amts Avis 16 november 2007