Kynisk Tankegang bag nationalpark
2. april 2022
Fussingø og Gribskov Naturnationalpark er de første to ud af flere på landsplan. Udsigten til en vækst i indhegningen af skove og naturarealer rundt omkring i landet med over to meter høje hegn, kombineret med, at man ikke vil vinterfodre de mange udsatte store husdyr, selvom det drejer sig om dyr bag hegn, giver massiv borgermodstand.
Hvis man sætter sig ind i planerne for Naturnationalpark Gribskov, som i praksis er en indhegnet dyrehave, forstår man, at det drejer sig om et eksperiment, der hviler på et delvist uvidenskabeligt grundlag.
Det fremgår, når man læser ”Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer for forvaltning af Naturnationalpark Gribskov” april 2021 som følger referatet ”Noter fra det 1. møde i den videnskabelige arbejdsgruppe den 26.11.2020 vedrørende etablering af naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov”. Disse to udgør fundamentet.
Det er desværre flere steder rystende læsning præget af kynisme overfor de dyr, man har planlagt at indkøbe og udsætte.
Indholdet er også præget af stor usikkerhed – de ved ikke rigtigt, hvad de har at gøre med, når det drejer sig om udsætning af de store dyr. Det skriver de flere steder lige ud – men forklarer så, at man vil prøve sig frem. Derfor vil man primært operere med reaktiv forvaltning, når det gælder hvilke og hvor mange okser, elge, krondyr og evt. senere heste, man vil udsætte og have.
Det er en tilståelsessag. Så kan man nemlig så bakke lidt, når det går galt/er gået galt. Når der er negative effekter, som de kalder det for i rapporten.
Sagt på gammeldags dansk, når der er dyr, der har sultet, som enten allerede er døde af sult og mistrivsel, eller som man har måttet aflive i sidste øjeblik, inden de selv segnede.
Det kaldes for reaktiv bestandsforvaltning.
Planerne domineres af den ideologi, der for tiden synes at have indtaget Miljøministeriet samt dets styrelser, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er tale om rewildings-ideologien med et uberørthedsideal, hvor man især ønsker udsætning af de ”store græssere”, heste og kvæg. Der er en voldsom ivrighed for at undgå at fodre dem om vinteren, fordi ideen er, at de så vil blive rigtig vilde og lære at klare sig på egen hånd i naturen som fx hjortedyr.
Det vil ikke ske med kvæg og heste, selvom man ”leger”, at de er vilde. Flere steder i landet begynder man nu i naturplejesammenhæng at kalde exmoor-ponyer for vildheste og kreaturer for skovgræsningskvæg/urokser, for at få sig selv og borgerne til at tro, at de kan have velfærd og trives i en skov eller et naturareal bag hegn uden foder hele vinteren igennem. Det er et uvidenskabeligt bedrag. De kan blive forvildede, fordi man udlader at passe og fodre dem, men de kan ikke ændre sig genetisk på nogle få vintre.
Heste og kvæg har et andet ernæringsbehov og en anden fordøjelse end for eksempel hjortedyr inkl. elge, der er browsere, som langt bedre kan fordøje og udnytte blade, buske, kviste, skud og grene osv., når græsset er væk om vinteren. Især i skovene er der i forvejen sparsomt med græs.
Dette er årsagen til, at vi ser mange sultproblemer og mistrivsel med udegående heste og kvæg om vinteren, hvis der ikke fodres. Værst er det sidst på vinteren, hvor sommerens fedtdepoter er væk-
Mange borgere reagerer, fordi vi i Danmark plejer at have et dyresyn, der siger, at dyr bag hegn er vores ansvar, og de må ikke sulte. Sult = lidelse. Dette dyresyn clasher med rewildings-biologernes dyresyn, hvor de har en tendens til at tale om arter og næsten sidestille fx insekter med heste og kreaturer, som for os andre drejer sig om individuelle dyr og individer. Disse biologers dyresyn forekommer os ofte kynisk.
I Gribskov vil man udsætte kvæg, elge og krondyr. Hjortene og elgene vil bedre end kvæget kunne klare sig uden supplerende foder om vinteren, men mange med viden om elge siger, at de bør have meget mere plads, end de vil få her, samt at elge skal have frihed til at vandre for at kunne trives. Derfor bør de ikke være bag hegn. Man kan så også diskutere, om vi har brug for elge i Danmark. Det mener jeg ikke.
Imidlertid er det det dyrevelfærdsmæssige, der først og fremmest er mit anliggende.
Hvis der i Danmark ønskes naturpleje med heste eller kvæg, bør man vælge kun af have dyrene på arealerne om sommeren, såfremt man (af ideologiske grunde) ikke vil tilskudsfodre om vinteren. Ellers skal man holde sig til dyr af hjortefamilien.
Men også her bør man nu være klar til at vinterfodre, når dyrene er bag hegn og ikke kan vandre frit, som de fx gør i Jægersborg Dyrehave, der har en høj biodiversitet
Vi kan få biodiversitet uden at skulle udsætte heste og kvæg for mistrivsel og sult, og uden at skulle indhegne så stor en del af Danmarks skove og natur med over 2 meter høje hegn. Hegn, der skæmmer naturen og ødelægger rigtigt meget for de nulevende vilde dyr samt besværliggør og indskrænker borgernes frihed og adgang.
Hvad er det egentlig Miljøministeriet og biologerne har gang i?
Lene Kattrup i Frederiksborg Amts Avis 14.8.2021
(Forkortet lidt i avisen)