Menneskers ligeværd
13. november 2006
Den herboende pakistanske jurist, Rubya Mehdi, foreslår i Information den 6. november 2006, at vi indfører en form for statskontrolleret sharia i Danmark og Europa. Hun argumenterer med, at sharialoven allerede bruges en hel del i det skjulte, således at vi allerede har et parallelt lovsystem. Det er hendes ene argument, det andet er, at en hel del muslimer ønsker det. Hun har ret i sine to påstande, mener jeg, og hun fortjener ros for at fortælle os sandheden, men hun har bestemt ikke ret i, at dette kan bruges som argument for, at vi derfor bør ‘give efter’ og sige ok til sharialoven. Demokratiet er ikke en tilfældig samfundsorden, men en indretning af samfundet, som en del af vores forfædre har kæmpet for med deres liv. De væsentligste hjørnesten i den demokratiske samfundsorden er, at mennesker er politisk ligeværdige, lovene skal være menneskeskabte og bygge på rationelle argumenter, som fordrer en folkelig debat hvor borgerne er frie og forholdsvist vidende og/eller oplyste samt rationelt tænkende og argumenterende. Demokratiet, hvor lovene aldrig kan være gud givne, er en rationel samfundsorden i sig selv. Demokratiet opstod, fordi fornuften sejrede og gjorde, at befolkningerne efterhånden indså, at ingen skal have eller bør have særlig ret til at bestemme, hvordan lovene skal være frem for andre. Det vil man ikke med logiske eller rationelle argumenter kunne forsvare. Argumentets kraft i sig selv skal i stedet være det bærende, ikke en særlig kaste, en særlig adel eller en særlig religion kan have et fortrin. Alle bør have lige ret. Ethvert forsøg på at afskaffe den vidensbaserede kritiske argumenterende metode og den rationelle tænken stiler mod at afskaffe det politiske ligeværd og giver mindre rationelle og på langt sigt mindre intelligente og bærende svar på de mange problemer og udfordringer, samfundet konstant står overfor. Det giver et mere fattigt og usselt samfund materielt og åndeligt set.
Søm i ligkisten
Når man accepterer sharialovens fundament om stor forskel på mænd og kvinder og på muslimer og ikke-muslimer samt dette, at argumenter kan være religiøse og baseret på indholdet i koranen, så slår man de første store søm i ligkisten til demokratiets afskaffelse. Noget andet væsentligt, som R. M. måske ikke har tænkt på, er, at religiøs lovgivning krænker individets ret til religionsfrihed, som er en af de vigtigste frihedsrettigheder. Denne krænkes, hvis man undergives religiøs lov. R. M. må vel vide, at det ydermere ofte er forbundet med udstødning samt ikke sjældent livsfare også her i Danmark at forlade islam. Hvis f.eks. en muslimsk kvinde er ulykkelig i et sharialovs-baseret ægteskab og ønsker at blive skilt, så kan hun ikke bare forlade sin tro og forsøge på denne måde at undslippe sharialoven ved f.eks. at blive ateist. Dette kunne hun måske ønske, da sharialoven medfører, at mænd kan blive skilt, mens kvinder i de fleste tilfælde er livsvarigt fanget i ægteskabet, og desuden normalt mister børnene, hvis det alligevel lykkes, fordi manden gik med til skilsmissen. R.M. sagde faktisk selv i Information for kort tid siden (18.10.):
“Man kan historisk konstatere, at islamiseringen af lovgivningen altid rammer kvinder.”
Når hun har indset det, så forstår jeg ikke, at hun er parat til at eksperimentere her i landet. For det er korrekt, at dette er de historiske erfaringer overalt i verden. Hun er her på linie med den meget respekterede sharialovsekspert, Sami Zubaida, der netop har udgivet en bog om sharialoven (Ret og magt i den islamiske verden. 2006. forlaget Vandkunsten), som er god at få forstand af. Han sagde om shariaen til Kristeligt Dagblad den 16.6.2006:
“Religiøs lov er aldrig ønskværdig, og den går altid værst ud over kvinderne,” samt at: “Der er en selvmodsigelse mellem islams love og menneskerettighederne.”
Uaccptabelt forslag
Hvis man som R. M. kan foreslå love, der skal være baseret på en religions indhold, så mener jeg ikke, man har forstået kernen i et sekulært demokrati eller også, går man ikke ind for demokratiet bevarelse, og jeg mener, at en sand demokrat også skal gå ind for at kæmpe for demokratiet selvopretholdelse. Det er en hård anklage, det beklager jeg, men jeg mener også, det er helt uacceptabelt og bekymrende, at en kvinde og jurist i fuld alvor kan foreslå blot en flig af sharialoven indført her i Danmark, når hun må vide, at det udgør en alvorlig trussel for vores retssamfund og demokrati. Jeg har behandlet dette mere grundigt i mit bidrag til antologien ‘Maskeret Tvang’, der netop er udkommet, og som omhandler muslimske kvinders levevilkår i Danmark. Bogen er udgivet af Foreningen Kvinder For Frihed.
Her uddybes også yderligere, hvorfor sharialoven afskaffer menneskers ligeværd og derfor er starten til en indskrænkning og den gradvise afskaffelse af det vestlige demokrati og frihedsrettighederne.