Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Omskæring kan ikke gøres om

22. juli 2012

OMSKÆRING af drengebørn er et uafvendeligt indgreb. Hvis drengen senere fortryder, hvad enten det skyldes, at han måske ikke kan forlige sig med den kulturelle og/eller religiøse identitet, omskæringen symboliserer, eller det er, fordi han har fysiske eller psykiske men, så er der ingen fortrydelsesret.I mine øjne er det især det, der gør det forkert. Desuden har forhuden nogle vigtige funktioner. For en del mænd giver det senere problemer, både for dem selv og deres partner, at skulle undvære den.

Der er medicinsk viden på området, der indikerer, at det har sin pris at være omskåret.

Mænd, der er omskårne, har svært ved at vurdere det, da de aldrig har prøvet andet.

De ved ikke, hvordan det ville være, hvis de havde fået lov at beholde den forhud, hvis funktion det blandt andet er at beskytte glans, der må udvikle en speciel hård hud, når forhuden mangler.

Det har været fremført, at det hygiejnisk set er en fordel, når forhuden er fjernet. Men sæbe og varmt vand er i vores del af verden let tilgængelig, og de fleste drenge er opdraget til at tage et dagligt brusebad med grundig vask også under forhuden, hvorfor der ikke er megen fornuft i at fjerne forhuden af hygiejniske grunde.

Man kan sammenligne omskæring af drenge med tatovering.

Det har vi forbudt på børn under 15 år, blandt andet fordi det er svært at gøre om.

Og her er der endda tale om, at en eller flere tatoveringer i de fleste tilfælde kan fjernes.

 

JEG KAN HUSKE, Martin Krasnik i en tv-debat for et par år siden nævnte, at omskæring kunne sammenlignes med, hvis børn fik rettet flyveører eller skæmmende modermærker.

Desuden slog han på forældrenes suveræne frihed til at afgøre, hvad der er bedst for deres egne børn, samt at samfundet bør anerkende forældres behov for at markere et kulturelt/religiøst fællesskab og identitet. Flyveører og modermærker retter, henholdsvis fjerner man kun i dag, hvis det afgjort må formodes at være til barnets bedste. Man gør det ikke, hvis der kun er kosmetiske eller andre for eksempel kulturelle begrundelser.

Man vægter hensynet til barnet højere end forældrenes ønsker. Med omskæring bliver vi efter min vurdering også nødt til at nå frem til i højere grad at vægte hensynet til barnet – og senere den unge mands liv og fremtid. Nogle af disse drenge ville have valgt at beholde forhuden, havde de haft valget, men de kan ikke senere fortryde eller gøre det om.

Derfor kan vi etisk set ikke tillade os at foretage indgrebet.

Drengen må selv have lov at vælge, og han bør være mindst 15 eller 18 år, når det foretages.

Jeg går ind for 18 år.

Jeg kan ikke nå frem til andet end, at det etisk set er dybt betænkeligt at foretage et så indgribende kirurgisk indgreb på små drengebørn, der ikke senere har mulighed for at gøre det om.

Politiken 22.7.2012 af LENE KATTRUP, DYRLÆGE OG MEDLEM AF DET ETISKE RÅD

 

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver