Individet først – altid
10. februar 2016
Informeret samtykke er en grundpille i vores sundhedsvæsen. Det bør vi ikke ændre på, men en ny EU-forordning åbner beklageligvis muligheden. Læs mere
Venstre er værdipolitisk naive
11. januar 2016
De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er generelt mere vidende på det værdipolitiske område end Venstre. Det er uheldigt. Politikerne fra de tre første partier har derfor en bedre forståelse for det multikulturelle samfunds problemer og de tunge samt dilemmafyldte udfordringer, den nuværende flygtninge- og migrantkrise indebærer, herunder konsekvenserne af vores fejlslagne integrationspolitik af især personer med ikke-vestlig og islamisk kulturbaggrund. Læs mere
Allahu akbar. Det er ikke min Gud
9. november 2015
JEG LÆSTE MED interesse i Kristeligt Dagblad den 5. oktober om en hændelse, hvor en angiveligt forvirret ung mand bevæbnet med glasskår optrådte truende på en vinbar på Nørrebro, imens han råbte ” Allahu akbar!”, så alle blev ret skræmt.
Min tidligere kollega i Det Etiske Råd, Thomas Ploug, der var på baren, overmandede den unge mand og fastholdt ham, indtil politiet ankom. Hvor er det rart at læse om den slags civilcourage, stor ros til Thomas.
Dyreetik. Både emotionelle og rationelle argumenter skal tælle med
4. november 2015
TAK TIL Nina Bjarup Vetter for kronikken den 21. oktober, som var en kritik af mit indlæg den 28. september på etik. dk om dyrevelfærd og dyreetik. Vi er paradoksalt nok enige i en stor del af det, Nina Bjarup Vetter ellers fremfører som en uenighed mellem hende og mig og derfor bruger som en kritik af mit indlæg. Først til sidst i kronikken er der tale om en reel uenighed. Læs mere
Er Zoo ikke længere for børn?
21. oktober 2015
Virkeligheden skal ikke skjules eller gemmes væk. På en måde kan jeg godt forstå, at Zoo i København og Odense gerne vil have os til at se og forstå, at de dræber dyr og evt. serverer disse for andre dyr i haven, samt vise os, hvordan dyrene ser ud indvendigt, når man skærer dem op. Selve aflivningen vises dog (endnu) ikke frem.
Næstekærlighed og multikulturalisme. Befolkningen betaler for sociale eksperimenter
19. oktober 2015
NÆSTEKÆRLIGHEDSBEGREBET drøftes meget for tiden. Hvis man vil være god for andres penge – for eksempel for fællesskabets økonomiske midler – er der ikke tale om rigtig næstekærlighed.
I lignelsen om den barmhjertige samaritaner hjalp samaritaneren for sine egne midler.
Næstekærlighed kræver, at man personligt yder. Man hverken kan eller bør gøre næstekærligheden til et politisk eller kollektivt anliggende.
Dyreetik: Om loven, hykleriet, følelserne og forbrugernes ansvar
28. september 2015
Biologer, zoologer og filosoffer og andre, der har en særlig viden om dyr eller mennesker, bliver tit spurgt om, hvorfor så mange i dag reagerer voldsommere end tidligere på sager med mishandling, hårdhændet behandling af dyr og/eller forkert og unødig aflivning af dyr.
Af eksempler kan nævnes aflivningen af kokken Camilla Plums pony, planlagt rodeoshow i København, rollkur indenfor ridesporten, foie gras-produktion, hold af mink og ræve i bure, dyresex, tyrefægtning og aflivning af babysæler, nyfødte tyrekalve eller hanekyllinger.
Om rollkur på heste – det burde forbydes
5. september 2015
Dyrlæge Lene Kattrup fra Etisk Råd analyserer her billederne af Andreas Helgstrand fra Falsterbo i juliEnhver, der ved lidt om ridesport og især dressur (det der blev kaldt for skoleridning i gamle dage), ved, at der er tale om, at man kan give hesten forskellige bid i munden. … Hvis hun har været trænet på samme måde, kan det blandt andet være af lettelse over nu at kunne få lov til at få luft og have sit hoved samt hals i en mere naturlig stilling, der ikke giver ubehag, smerter og lidelse. Hun går dog noget af tiden bag biddet (det vil sige at næseryggen er bag den lodrette linie), men det ser man mildere på i dag i dressur end før i tiden. Desværre. … Men er barsk og voldsom træning er desværre ikke en hindring for, at rytteren kan klare sig godt til selve konkurrencen. Læs mere
« tilbage — søg igen »