Blødsødenhed ved dyrevanrøgt
6. januar 2011
Har man 45 heste, som man ikke har råd til at fodre, skyldes det vel, at man selv ved aktiv handling har anskaffet dem.
Når det gælder manglende omsorg og svigt i behandlingen af de svageste i vores samfund – de ældre, de syge, børnene og vores husdyr – skal vi passe på, at vi ikke bliver alt for ivrige efter at finde undskyldninger. Det er klart, at vi må prøve at forstå årsagerne og baggrunden for det svigt, der har fundet sted. Den person, der har svigtet, kan have sine særlige grunde, som måske kan mindske det ansvar, der nødvendigvis må søges at placeres.
Den barmhjertige samaritaner. Skal ikke bruges politisk
27. december 2010
KNUD ERIK LÆGSGAARD havde en længere replik til mig her i bladet den 20. december, og tak for den. Jeg bryder mig stadig ikke om den sammenblanding mellem kristendom og politik, som jeg også fandt i dette indlæg. Vi er fortsat uenige.
Lægsgaard nåede vidt omkring fra familiesammenføring, hvaler, ligheden mellem kærlighed og økonomi, kristendommens næstebegreb (igen) og til forholdet mellem etik og politik.
Jeg går ind for og holder meget af det sekulære demokrati, som vi er så heldige at have i dette land (hvilket er noget ganske andet end sekularisme). Læs mere
Lad os få et dyrepoliti
23. december 2010
VANRØGTSSAG
I de senere år er det blevet sværere og sværere at få myndighederne til at tage selv oplagte dyreværnssager alvorligt. Resultatet er, at man som anmelder må forsøge at anmelde igen og igen, da man afvises. Det koster faktisk langt flere ressourcer for staten, end hvis sagerne blev håndteret mere effektivt og håndfast fra start af. Ofte ser vi, at der bruges ressourcer på at afvise og forklare til højre og venstre, mens resultatet er, at dyrene slet ikke hjælpes. Dyreværnsloven er efterhånden blevet til en pyntelov. Der er opstået en opfattelse af, at en overtrædelse af den lov skal tages mindre alvorligt, end hvis man overtræder andre love.
Det gør en forskel. At være god for andres eller egne penge
13. december 2010
KNUD ERIK Lægsgaard indlæg i Kristeligt Dagblad den 24. november om det kristne næstekærlighedsbegreb, synes jeg, han overså nogle ting.
Den barmhjertige samaritaner hjalp næsten for sine egne penge og ikke for andres eller fællesskabets penge.
Den barmhjertige samaritaner afbrød sin rejse, hjalp den overfaldne op på sit æsel, bragte ham til et herberg og afholdt selv udgifterne: ” Og den næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: ‘ Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen’.” ( Luk. 10, 34-42).
Sæt fokus på dyrevelfærd
26. november 2010
Fødevareminister Henrik Høegh (V) siger til JP 17/ 10, at ideen om gradvis nedtrapning af den betydelige landbrugsstøtte i EU-området er en død sild, fordi de andre lande ønsker den bevaret. Han har formentlig ret. Han omtaler, at der i stedet er planer om en vis omlægning, så de nyoptagne østeuropæiske lande vil modtage forholdsvis mere i fremtiden, hvilket vil ramme det danske landbrug. Han foreslår, at man kunne »gøre en del af støtten betinget af, at landmændene løser opgaver i forhold til klima, miljø og natur«. Det lyder fornuftigt, men hvorfor tænker Henrik Høgh ikke på også at medtage dyrevelfærd og dyreværn som vigtige parametre?
Man må da kunne tale om Jesus. Hverken interreligiøs dialog eller mission
17. november 2010
KRISTELIGT DAGBLAD stod den 15. november, at ” flere unge kristne flytter til danske ghettoer for at missionere og sprede medmenneskelighed”.
Det synes jeg var en god nyhed, men da jeg læste videre blev min optimisme kølet lidt.
Det drejede sig især om Gellerupparken, mission var der ikke tale om, og foreløbig var det kun 13 voksne og to børn, hvoraf en familie oplyste, at de nok ikke blev, fordi de vil have et hus med have. De fortalte ellers, som vi ved, at det drejer sig om store, gode og lyse lejligheder.
Byggeriet er der ikke noget i vejen med. På et billede af familien ser man en lille pige, der ser sund og glad ud, på sin røde cykel, med far og mor ved siden af. Jeg tænkte, at de gør præcis det, som flere burde gøre.
Skræmmende. Vi må lede ivrigt efter alternativer til medicinering af børn
24. oktober 2010
DEN STØRSTE PRØVE eller eksamen i vores liv er forældreskabets.
Dumper vi til den, så er det, som om vores øvrige gerninger blegner og synes mindre væsentlige.
Man ved tidligst, om man delvis dumpede eller bestod, når børnene er kommet op i 20′ erne. Da erfarer man, om de har udviklet sig til harmoniske, empatiske og velfungerende unge mennesker.
Mange frygter ikke at klare opgaven. Hvis man har et barn, der fungerer dårligt i skolen eller i børnehaven, kan det være en lettelse, når en læge eller en psykiater stiller diagnosen ADHD. For det første kan det være, man så ikke har gjort noget forkert, og desuden kan det være, der er noget medicin, der kan hjælpe.
SATIRE I DEMOKRATIET: Ingen særbehandling
4. oktober 2010
I ET DEBATINDLÆG (29.9.) med titlen ‘”Muhammedtegningerne gravede kun grøfter’” giver Bent Melchior, Benny Andersen, Fathi El-Abed med flere udtryk for, at de opfatter de 12 satiretegninger, som Jyllands-Posten offentliggjorde 30.8.2005, for en »dæmonisering af religiøse mindretal«.
Jeg er lodret uenig. Mange inkl. undertegnede opfatter dem bestemt ikke sådan.
« tilbage — søg igen »