Skræmmende. Vi må lede ivrigt efter alternativer til medicinering af børn
24. september 2010
| Den største prøve eller eksamen i vores liv er forældreskabets. Dumper vi til den, så er det, som om vores øvrige gerninger blegner og synes mindre væsentlige. Man ved tidligst, om man delvis dumpede eller bestod, når børnene er kommet op i 20′ erne. Da erfarer man, om de har udviklet sig til harmoniske, empatiske og velfungerende unge mennesker. Mange frygter ikke at klare opgaven. Hvis man har et barn, der fungerer dårligt i skolen eller i børnehaven, kan det være en lettelse, når en læge eller en psykiater stiller diagnosen ADHD. For det første kan det være, man så ikke har gjort noget forkert, og desuden kan det være, der er noget medicin, der kan hjælpe. Jeg tænkte i mit stille sind på, at den ene forælder skulle være blevet hjemme, have lavet god mad, læst en bog, spillet et spil med drengen, gået en god tur og sørget for, at han lå i sin seng senest klokken 20, så han var frisk i skolen næste dag. Eller eventuelt have haft en god babysitter, der kunne sørge for det og sørge for, at drengens behov som barn inklusive søvnbehov blev dækket. Var det ikke samfundets og de voksnes behov, der her blev sat ind som nummer et, og er det sundt for en dreng at sidde tre-fire timer foran en video? Det mener jeg ikke. Forleden talte jeg med en far til to børn, der begge for et år siden havde fået stillet ADHD-diagnosen. De fungerende meget dårligt i børnehave og skole. Han og hans kone var ikke blevet lettede, men chokerede, da børnene kom på medicin. DETTE ER KUN eksempler, jeg ved det, men hele diagnosedebatten i forbindelse med ADHD, finder jeg, er forfejlet, fordi man aldrig kommer til det mere vigtige: Hvad er den dybereliggende årsag til ADHD, hvordan kan vi nedsætte frekvensen og sværhedsgraden, hvordan kan vi forebygge, og hvordan kan vi undgå at medicinere en stor del af vores børn med en type af medicin, jeg personligt mener, vi vil se nogle ubehagelige konsekvenser af på sigt? Medicin i den såkaldte CNS-stimulerende gruppe af stoffer, som er beslægtet med amfetamin. Vi forsker meget i tilstande, man kan give medicin mod, med henblik på at kunne bruge medicin. Det er der penge i. Det er kun logisk, og vi kan og bør ikke forvente andet af medicinalfirmaerne, som står for hovedparten af sygdomsforskningen. Lene Kattrup er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd i Kristeligt Dagblad 24.9.2010Hvad er den dybereliggende årsag til ADHD, og hvordan kan vi nedsætte frekvensen og sværhedsgraden? |
Debat: Religiøse argumenter er irrationelle
21. september 2010
Chefredaktør Tom Jensen behandlede 16. september SAS, Cimber og Gate Gourmets beslutning om fremover kun at servere halalslagtet kød for deres gæster ud fra et markedsperspektiv. Interessant nok, men præmissen for en sådan tilgang er, at markedet har ret. Mange mener, at markedet er ufejlbarligt og næsten som en gud guider og viser os, hvilken vej, der er den rette.
Nej Til Sharia. Religiøse Love Har Ingen Plads I Et Demokrati
27. august 2010
I EN KRONIK med et prima indhold i Kristeligt Dagblad den 20. august gjorde Cherif El-Ayouty rede for, hvordan han som muslim forbeholder sig ret til at tolke islam på sin egen måde. Version 58 kalder han den, hvor islam ikke står i vejen for udvikling, videnskab og vestlig livsførelse, ikke kræver særlige hensyn og ikke er i strid med demokratiet.
Debat: En etisk sag – en politisk beslutning
14. august 2010
Naser Khader, K, har på sit partis vegne anmodet Det Etiske Råd om at tage stilling til det etisk forsvarlige i, at børn dagligt berøves mad og drikke i 15-16 timer i en hel måned pga. ramadan. Peder Agger har som formand for dette råd, hvor jeg også har sæde, svaret, at det ikke hører ind under rådets virksomhedsområde. Jeg var umiddelbart mest tilbøjelig til at give ham ret. Men rådet skal også befatte sig med øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologiske forskning vedrørende mennesket.
Etisk Råd angribes for at være konfliktsky
13. august 2010
Det Etiske Råd og Børnerådets afvisning af at undersøge, hvorvidt muslimernes fastemåned påvirker skolebørns helbred, møder stor kritik. Berøringsangst, lyder kritikken
Flere retter nu en massiv kritik mod Det Etiske Råds formand og Børnerådets formand, fordi rådene afviser at undersøge, hvorvidt ramadanens faste påvirker muslimske skolebørns helbred. Angrebet kommer både fra Det Etiske Råds egne rækker og fra læger og politisk hold. Kritikerne er uforstående over for, hvorfor de to råd forrige år gik ind i sagen om religiøs omskæring af drengebørn, hvilket medførte en storm af kritik af de to råd, mens de nu afviser at se på den religiøse faste. Derfor beskyldes rådene for at have “berøringsangst” for religiøse områder. Læs mere
Man gør børn fortræd
4. august 2010
DER ER NOGLE, der mener, demokrati og frihedsrettigheder kun passer til vestlige mennesker og ikke til f. eks. arabere. På samme måde mener nogle, at f. eks. afghanske drenge ikke har det bedst hos deres egne forældre og skal blive der.
Jeg tror, alle mennesker fødes med en naturlig drift mod frihed og med et ønske om at kunne bestemme over eget liv. Ligesom jeg også tror, at alle børn har det bedst og foretrækker at have lov til at blive hos deres egen familie uanset eventuel fattigdom. Hvis ikke forældrene misbruger barnet eller er voldelige, vil et barn altid elske sine egne forældre og ønske at blive hos dem. Vi bør ikke bidrage til at opretholde et system, der splitter familier ad og støtter kyniske menneskesmuglere ved at sørge for et fortsat grundlag for deres forretning. Læs mere
Amoralsk at rive gode lejligheder ned i Gellerup
2. august 2010
De planlagte nedrivninger vil blot dræne kommunekassen.
I den nuværende situation, hvor alle kommuner skal spare, virker det amoralsk, at man smider penge ud ad vinduet til tvivlsomme projekter og samtidig forvalter de offentlige overførselsydelser med rund hånd.
Et eksempel på det første er den planlagte destruktion af massevis af gode lejligheder i Gellerup.
Tyvene har gyldne tider
14. juli 2010
I DE SENERE ÅR HAR der på landsplan været en voldsom stigning i antal indbrud i private hjem og erhvervslokaler. Antallet har aldrig været højere. Og det fortsætter tilsyneladende her i 2010.
Udviklingen er alarmerende – mange steder taler man om bølger af indbrud. Opklaringsprocenten er rystende lav, politiet er reelt magtesløse og kan slet ikke følge med. Tyvene har næsten frit spil.
På få år har nogle af mine bekendte haft indbrud fem gange. De har beskrevet, hvor ubehageligt det er, at angsten sidder i dem om natten, når de hører lyde, kommer sent hjem, at børnene er bange flere måneder efter, osv. To gange skete det, mens de lå og sov.