Maskiner af kød og blod
7. juli 2010
Med et målrettet avlsarbejde har landbruget sørget for, at en so nu får 16 smågrise pr. faring.
Det er flere, end hun kan ernære. Ca. en fjerdedel må aflives eller dør pga. sult m.m.
De øvrige overskydende gives til en ammeso, der får smågrise fra flere andre søer og må fortsætte med at die, når hun ellers var færdig med sit eget kuld. Man ’sparer’ en drægtighed, og soen kan forblive i den dyrefjendske, snævre og adfærdsbegrænsende fikseringsboks, der er meget lidt plads- og pasningskrævende (to minutter pr. so) og derfor billig.
Økonomisk optimering rimer sjældent på dyrevelfærd.
Kirsebær med de store. Husk de danske værdier
17. juni 2010
UDENRIGSMINISTER Lene Espersen (K) er ikke enig med en del juridiske eksperter og andre personer, der mener, at det danske flag kan bringes i fare, hvis et forbud mod kors i de italienske skoler stadfæstes ved appelretten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hun forklarer beroligende til Kristeligt Dagblad lørdag den 12. juni, at der ikke skal herske tvivl om, at hun lægger stor vægt på at vi i EU står vagt om de europæiske værdier, og derfor har hun også sammen med sin tyske kollega formuleret et europæisk værdipolitisk udspil.
Hold dig til sagen
25. maj 2010
ISLAMISME: Kære Manu Sareen (20.5.), der er nu blot tale om, at man/jeg har angrebet selve din argumentation, som jeg fandt ikke holder. Det, jeg skrev, var, at det må være ok at udøve religionskritik og kritik af alle ideologier, både de politiske og de religiøse ideologier. Jeg anførte, at dette udgør en naturlig og nødvendig del af demokratiet, hvor ideer, tanker, meninger og holdninger skal kunne udfordres, mens jeg tog af stand fra en stigmatiserende eller dæmoniserende omtale af personer pga. deres tro, som jeg kaldte forkastelig.
Hvor pokker bliver pengene af?
21. maj 2010
Vi måler og gør op samt beregner på kryds og tværs på alle andre områder i det danske samfund f. eks. kongehuset, militæret, efterlønnen og sundhedsudgifterne. Vi må have en bedre og mere fuldstændig viden på udlændingeområdet.
Fjern nu den paragraf. Jesus var selv blasfemiker
19. maj 2010
BENT ØSTERGAARD er i Kristeligt Dagblad den 15. maj uenig med mig i, at blasfemiparagraffen skal afskaffes og argumenterer blandt andet med, at den er meget lidt brugt. Det er sandt, men det kan næppe være et argument for at bibeholde den.
På grund af en stigende tendens til, at alle går rundt og føler sig krænkede, hvilket var overskriften på en god artikel i Kristeligt Dagblad den 14. maj, så vil paragraffen i fremtiden blive brugt mere til at begrænse kritik af religiøse fortolkninger og udlægninger.
Det er ikke racisme
13. maj 2010
ISLAM-KRITIK: Manu Sareen skrev (4.5.), at «DF har om nogen kaldt andre nazister« og nævnte, at f.eks. Søren Krarup og Pia Kjærsgaard har sammenlignet islam og/eller islamismen med nazismen og kommunismen.
Ikke alle skelner mellem islam og islamismen, som jeg nu personligt foretrækker at gøre bl.a. for at være præcis. Denne skelnen kan diskuteres.
Afskaf blasfemiparagraffen. På den måde kan vi bekæmpe islamisterne
3. maj 2010
ERLING TIEDEMANN skrev i Kristeligt Dagblad den 29. marts, at han ønsker landets blasfemiparagraf bevaret. Det er sandt, som han skrev, at den søger at beskytte samfundet mod reaktioner fra personer, der kan reagere voldeligt på hån, spot eller latterliggørelse af deres troslærdomme eller gudsdyrkelse, som der står i paragraf 140 i straffeloven.
Men han har overset, at denne paragraf på grund af vores situation i dag virker som en håndsrækning, der forstærker de ufredelige islamisters magt, vold og trusler, som de ret flittigt bruger mod både de demokratiske muslimer og ikke-muslimer, der til gengæld udelukkende bruger ord eller tegninger.
Biskop på afveje
16. marts 2010
Biskop i Århus Stift Kjeld Holm kritiseres i disse dage for at sige, at han mener, der kan være flere veje, der fører til Gud. Også udenom Jesus, som han præciserer.
Nu er Guds veje uransagelige, og Gud frelser den, han vil. Det kan vi ikke vide så meget om, da det drejer sig om tro.
I kristendommen tales der om, at alle er lige for Gud, samt at også hedninger kan have det kristne kærlighedsbud skrevet i hjertet, så de af naturen gør, hvad dette bud kræver (Paulus Brev til Romerne 2,11-16). Kristendommen er en venlig religion, der taler “pænt” om ateister eller anderledes troende – i modsætning til en del af de andre religioner – og det er godt.
« tilbage — søg igen »