Pengene bruges forkert
7. september 2008
Der har aldrig været brugt flere penge i det offentlige, og skatteindtægterne har aldrig været højere.
Mange af borgerne føler, at de bliver plukket i skat. Men hovedproblemet er, at vores penge også bruges forkert og på ting, vi ikke kan være tjent med.
Jeg husker, da jeg for ca. 10 år siden var ansat ved levnedsmiddelkontrollen og kom på en hel del plejehjem for at føre tilsyn. På vejen til køkkenet fik man et indtryk af atmosfæren, når man gik forbi de gamle og hilste på dem. Stemningen var ofte præget af, at mange af dem sad på gangen og talte om samt glædede sig til den risengrød, skipperlabskovs eller forloren skildpadde, som det tydeligt kunne lugtes, at køkkenpersonalet var ved at lave. Det var et samlingspunkt, god mad lavet med omhu, som for mange af dem var dagens højdepunkt. Et godt måltid mad har noget at gøre med sanseindtryk, medmenneskelig omsorg, sundhed, kærlighed og livsglæde. Det er livsnærende og livgivende.
Stor var min indre vrede, da jeg i årene herefter loyalt måtte bistå med at udarbejde og godkende kommunernes vakuumpakkede præfabrikerede, kønsløse, mindre sunde og smagsløse, masseproducerede mad, hvor man fra få storkøkkener kunne lave mad til alle kommunens ældre til flere uger ad gangen. Så kunne de gamle blive ”fodret af” på en billigere måde. De mange gode køkkener med dygtigt personale på de mange plejehjem og omsorgscentre blev nedlagt eller indskrænket til kun at lave morgenmad og evt. lidt kold mad om aftenen. Sådan gik det vist over hele landet. De ældre fik frataget en af de få glæder, der var tilbage, og jeg hørte ikke overraskende fra dem, at det hele nu smagte ens af stort set ingenting og heller ikke duftede af noget som helst.
Det er et fattigt land, der gør den slags. Men vi er jo ikke fattige; vi bruger bare pengene helt forkert. Og dette er blot et eksempel blandt mange.
Kommunerne bruger mange penge på at forsøge at forebygge indvandrerkriminaliteten og forbedre integrationen. 22/5 spurgte JP en fuldtidsansat indvandrerkonsulent fra Brønshøj Husum-området, hvad hans job bestod i, og hvordan man forebygger. Jo, hans arbejde var at gå rundt og spotte de utilpassede og tilbyde dem en skatteyderfinansieret tur til Lalandia. (Da mine børn var mindre, var jeg tre gange i Lalandia med dem, og de elskede det. Det var pengene værd, men vi havde hver gang sparet op til det igennem et par måneder).
Der findes så mange eksempler på, at vi bruger vores skattepenge på en måde, så vi lige så godt kunne komme dem i et sort hul. En del oplysninger tyder på, at især vores såkaldte integrationsindsats primært gavner de personer, der som ansatte i denne voksende sektor får en månedlig hyre ud af det.
I forbindelse med politidirektørens udmeldinger om, at indvandrerkriminaliteten er det største problem i København, sagde Ritt Bjerregaard (JP 1/9), at hun efterlyser flere penge til integrationsindsats. Jeg tror slet ikke på, at det er penge, der kan løse problemerne. I Århus er der for offentlige midler nu ansat en voksen for hvert fjerde barn og ung til at tage sig af de opgaver, der knytter sig til denne gruppe. Vi kunne formentlig ansætte endnu flere, uden at det ville hjælpe. Og vi kunne formentlig ansætte dobbelt så mange ”Manu Sareen’ere” (integrationskonsulenter) over hele landet, uden at det ville hjælpe noget.
Det er krav til og konsekvens for familierne, der skal til. Der skal bruges færre penge på dette område, udrettes mere samt stilles langt flere krav.
Jeg er nået dertil, at jeg i modsætning til tidligere betaler min skat under protest – ikke kun pga. skattetrykket – men især, fordi pengene bruges de helt forkerte steder.
Lene Kattrup 07.09.08 i Jyllands-Posten