Tak til Folketinget for at forbyde burka og niqab

1. august 2018

Det skyldes en forfejlet indvandringspolitik, at vi nu må ty til at forbyde symboler for at forsvare demokratiet.

Normalt kan man som borger i et frit vestligt sekulært demokrati nøjes med at passe sit daglige arbejde, være en god samfundsborger og så passe godt på sig selv og sine nærmeste. Samt være omhyggelig med at få stemt på den rigtige politiker, der vil sikre freden og demokratiet nu og for vores børn og børnebørn. Som også har fokus på fremtiden.

Dette var tidligere politikernes hovedfokus. De var naturligvis desuden optaget af at sikre gode relationer til udlandet og gunstige muligheder for samhandel. Imidlertid var det primære altid hensynet til deres eget land og deres egne borgere.

I dag er dette blevet byttet om. Noget har ændret sig.Et flertal af vores politikere er i stigende grad mere optaget af ”internationale hensyn” m.m. En vending, de ofte bruger, når de skal forklare befolkningen, hvorfor de ikke kan – eller vil – vedtage de love, der er nødvendige for at værne vores land.

Det var også tilfældet, da den nye burkalov, der gælder fra 1. august, skulle vedtages.

Hvad er ”internationale hensyn”?

Tja, det virker som om, vores politikere ikke altid ved det. Det er en luftig, ofte lidt uforudsigelig størrelse, en uklar blanding af FN, EU, konventionerne og deres institutioner og domstole, der har fået en del politisk magt. Hvilket er imod demokratiets forudsætninger, og som svækker de enkelte landes selvbestemmelse. Jeg er bange for, at dette forsøg ikke falder heldigt ud. Mange mener, som jeg, at demokratier ikke i længden kan leve uden stærke selvstændige lande, der både kan og vil navigere og føle sig frie til at vedtage præcis de love, der bedst sikrer deres lands fremtid.

Forbuddet mod at bære niqab og burka handler om et nødvendigt forsvar for demokratiet, som ikke overraskende har vist sig skrøbeligt over for islamismen.

Når vi ser os omkring, ser vi stadig et pragtfuldt land, måske det land i verden, hvor borgerne har den største grad af tryghed, velstand, lighed, fred, frihed og harmoni. Der er sorte skyer i horisonten. Demokratiet efter vestlig frihedsmodel er en skrøbelig konstruktion. Det er ikke stærkere end styrken og viljen hos politikerne og den befolkning, der står bag.

Jeg voksede op i en dejlig lille tryg kommune, Gentofte, i efterkrigstidens skygge, hvor jeg dagligt blev konfronteret med, at demokratiet og friheden ikke skal tages for givet. Min farfar og far havde været involveret i kampen mod nazismen, min farfar slap ikke levende fra det, min far blev handicappet og havde siden smerter hver dag. Han fortrød dog aldrig sin kamp mod den totalitære ideologi nazismen.

I dag har vi en ny totalitær ideologi, som er en del af en religion. Jeg taler om islamismen, der truer og nedbryder demokratiet, som alle totalitære ideologier gør.

Et af islamismens fremmeste symboler er den islamiske hovedbeklædning.

Denne uniform – i forskellige former – breder sig i de lande, hvor islam som samfundssystem breder sig. Og symbolet signalerer sharialoven.

Måske er vores politikere ved at blive klar over, at de må navigere anderledes på grund af den særlige situation, vi står i. Som når man navigerer et skib i et uroligt hav med en dårlig vejrudsigt forude. Helt anderledes end i rolig sø.

Dette forbud er et første lille forsigtigt skridt i den rigtige retning. Et skridt, Folketinget foretog med stor tøven især grundet alle disse internationale hensyn, hvor man let glemmer sit primære fokus.

Det skyldes en forfejlet indvandringspolitik, at vi nu må ty til at forbyde symboler for at forsvare demokratiet.

Forbuddet mod at bære niqab og burka handler om et nødvendigt forsvar for demokratiet, som ikke overraskende har vist sig skrøbeligt over for islamismen.

Disse to islamiske, patriarkalske fangedragter er et udtryk for ideologiens kvindeundertrykkelse.

Et forbud var et klogt skridt, når vi ønsker at bevare ligestillingen mellem kønnene for alle borgere – uanset kulturel baggrund. Som er en af demokratiets grundpiller.

Rigtig mange af disse kvinder står ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked, men de har alligevel ofte modtaget rigelige offentlige ydelser fra kommunerne. Denne forkerte og lemfældige praksis fra kommunernes side bliver måske nu udfordret. Generelt vil der blive sat mere fokus på, at kvinder under sharialoven ikke er jobparate. Loven vil omvendt hjælpe nogle kvinder, der så netop kommer i job. Og eventuelt på denne måde gradvist kan løsrive sig fra islamismens åg.

Alle islamiske særkrav skal konsekvent afvises. Islam som en personlig religion, der ikke påtvinges andre individer, kan naturligvis accepteres.

Forbuddet vil være godt for børnene. Der er videnskabeligt grundlag for at antage, at børn skades og får mindre empati, når de ikke kan aflæse deres mødres ansigt og se hendes krop. Det handler om spejlneuroner og empati med mere. Sund fornuft siger os også, at børnene skades af at se manglende ligeværd mellem de to køn.

Overordnet er genkendelse og identitet en nødvendig del i en demokratisk retsstat. Også derfor er forbuddet en nødvendig varetagelse af almindelige ordens-, samfunds- og sikkerhedshensyn

Forbuddet er et lille, men ret vigtigt skridt. Tak til vores politikere for at indse det.

Men vi må videre.

Hvis vi vil bevare vores land og vores frihed til vores børn og børnebørn, så må vi fremover meget mere markant afvise islam som samfundssystem, hvilket er det samme som islamisme. Alle islamiske særkrav skal konsekvent afvises. Islam som en personlig religion, der ikke påtvinges andre individer, kan naturligvis accepteres.

Det er en del ny lovgivning, vi nu har brug for – uanset konventioner og hensyn til EU.

En forfejlet udlændingepolitik, hvor hensyn til vor egen befolkning og Danmark som et demokratisk, frit land er gledet i baggrunden, har gjort det nødvendigt.

Det gør sikkert ondt på en del politikere i de kommende år, når de må indrømme, at de har haft en naiv og romantisk opfattelse af, at multikulturalismen med islamisk kultur sagtens kunne sameksistere med vestlig kultur. Der har været en ubekymret og overlegen opfattelse af, at også personer med islamisk-arabisk og mellemøstlig kulturbaggrund i stor stil ville ønske at tage det danske og vestlige frihedsdemokrati til sig.

Som borger i et sekulært, demokratisk land burde det være min ret at kunne være fri for tørklæder på et offentligt hospital.

Bortset fra enkelte gode undtagelser, som vi jo ikke kan bygge så meget på politisk, har det vist sig ikke at være tilfældet. Og disse gode undtagelser (sekulære, demokratiske muslimer) foretrækker netop demokratiet frem for sharialoven.

Vi bør blandt andet forbyde det islamiske tørklæde bredt set i børnehaver, i skolerne og på højere læreanstalter foruden for alle offentligt ansatte med borgerkontakt.

Det er ikke i orden, når man på offentlige institutioner og med offentlig støtte arbejder på at indskrænke demokratiet. Og slet ikke, at man med symboler signalerer, at man arbejder for islamisk begrundede regler og love i samfundet. Her må vi i stedet kræve neutralitet.

Jeg var syg i starten af året og følte mig stærkt intimideret af at måtte have taget blodprøver af unge kvinder, der var rigtig søde, men som konfronterede mig med deres symbol på sharialoven, som jeg bestemt ikke ønsker at møde, når jeg svækket og alvorligt syg bliver indlagt. Som borger i et sekulært, demokratisk land burde det være min ret at kunne være fri for dette på et offentligt hospital. En diskret halskæde med en halvmåne synes jeg, man efter forholdene måske nok kan acceptere. De ansatte kvinder kan tage deres tørklæde eller anden islamisk hovedbeklædning på, når de har fået fri. På gaden og i hjemmet er det o.k., her skal kun ansigtstildækkende hovedbeklædninger som burka og niqab være forbudt.

Den islamiske hovedbeklædning (frivillig eller tvungen) er et politisk symbol, der udtrykker ringeagt for det danske vestlige demokrati med dets accept af ligeværd mellem kønnene, ytringsfrihed, religionsfrihed og seksuel frihed med mere.

af LENE KATTRUP dyrlæge, fhv. medlem af Det Etiske Råd, Slangerup