Tvangsgiftede asylbørn skal ikke bo sammen
28. juni 2017
Pigernes tarv. Nej til knæfald for kultur, hvor unge piger er familiens ejendom.
Dansk Folkeparti vil fremsætte et forslag om, at migrant- og flygtningeægtepar, der kommer til Danmark, hvor den ene er mindreårig, altid skal adskilles, indtil begge er over 18 år. Det er klart et politisk spørgsmål. Og derfor er det netop helt rigtigt, at det ikke er jurister herunder Ombudsmanden eller asylmedarbejdere mv. der skal afgøre dette. Det skal politikerne.Migranternes kulturbaggrund er som oftest islamisk og arabisk, mellemøstlig og/eller afrikansk. Den er så grundlæggende anderledes end vores vestlige frihedskultur, at det ikke giver mening, at spørge en pige på seksten eller sytten år, om hun var tvunget og presset ind i samlivet og ægteskabet, eller om det var frivilligt.
Hvis vi skal varetage disse pigers tarv, så vil det rigtige være, at vi adskiller parrene, indtil de begge er atten år. Også faderen skal naturligvis sikres samvær med evt. børn. Hvad er så ulykken ved at skille dem ad? Den er ikke stor, for de kan flytte permanent sammen efter få måneder eller år, når pigen er atten år, hvis de ønsker det. Og hun kan få en pause indtil da.
Der kan have været tale om, at forældrene valgte at bortgifte hende tidligt for at forsøge at sikre hende mod risiko for voldtægt ved flugten/rejsen. Andre gange er det blot den typiske traditionelle aftale mellem to familier, hvor pigen giftes tidligt.
Når pigen er gift, vil samleje normalt ikke være frivilligt i den kultur, heller ikke når hun er højgravid. Hun skal simpelthen stå til rådighed for sin mand, og det kan være mange gange om dagen. Hun ved ofte ikke, hvad frihed og frivillighed er, når det gælder hende selv. Jeg har hørt mange beretninger fra kvinder med denne kulturbaggrund fortælle, at det først var efter en del år i Vesten, at de forstod, hvad vores frihedsbegreb og lighed mellem kønnene betyder.
Jeg er i øvrigt stadig ikke overbevist om – heller ikke efter læsning af Ombudsmandens redegørelse – at Inger Støjberg har gjort noget ulovligt. Det forekommer mig snarere, at Ombudsmanden har fortolket nogle konventioner lige lovligt kreativt, som EU-domstolen tidligere har gjort det. I forhold til om hun har overtrådt dansk lov og forvaltet forkert, fordi hun burde have anbefalet individuel vurdering, må man jo sige, at en sådan vurdering vel forudsætter et klart og præcist regelgrundlag. Som netop mangler. Ombudsmanden ville have optrådt mere professionelt, hvis han i sin redegørelse i stedet havde påpeget dette og ikke havde udtalt sig så skråsikkert.
Asylmigranterne er gæster her. De skal overholde vores lovgivning, når de er i vores land. Ergo må deres ægteskab være ugyldigt, hvis den ene person er under 18 år. Om de så skal have lov til at bo sammen, når de er under 18 år – uanset om det er ønsket af begge eller ej – afhænger vel af den, der betaler gildet. Og det er Danmark. Vi må have indført en lovgivning, der efter en grundig debat i Folketinget, fastlægger, hvordan de skal indkvarteres, når de er gift i hjemlandet, og den ene part er under 18 år.
På vores efterskoler, kostskoler, på lejrskoler osv. vil vi ofte ikke acceptere, at unge under 18 år bor sammen og har et ægteskabslignende samliv, mens forældre, der kender de unge indgående og kan bære ansvaret, måske af og til vil synes, det er helt ok. Men i tilfældet med unge flygtninge og migranter kommer de til os udefra som gæster fra MENA-landene med en helt anden kulturbaggrund, som ofte er meget patriarkalsk og kvindeundertrykkende. Vi ved, at pigerne ikke er vokset op med muligheden for at kunne værne om og bestemme over sig selv og deres krop. Derfor mener jeg, det er oplagt, at vi netop ikke bør lade dem bo sammen, før de er atten år. Vi bør ikke indføre en praksis og parallellovgivning, som jo i virkeligheden vil være begrundet i et knæfald for en kultur, hvor man bortgifter unge piger, som om de var familiens ejendom.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 28.6.2017