Tyvene har gyldne tider
14. juli 2010
I DE SENERE ÅR HAR der på landsplan været en voldsom stigning i antal indbrud i private hjem og erhvervslokaler. Antallet har aldrig været højere. Og det fortsætter tilsyneladende her i 2010.
Udviklingen er alarmerende – mange steder taler man om bølger af indbrud. Opklaringsprocenten er rystende lav, politiet er reelt magtesløse og kan slet ikke følge med. Tyvene har næsten frit spil.
På få år har nogle af mine bekendte haft indbrud fem gange. De har beskrevet, hvor ubehageligt det er, at angsten sidder i dem om natten, når de hører lyde, kommer sent hjem, at børnene er bange flere måneder efter, osv. To gange skete det, mens de lå og sov.
Ved det sidste indbrud sagde politiet, at de skulle fjerne det B&O-fjernsyn, de for nylig har købt brugt og er så glade for.
Hvad er meningen, må vi nu ikke mere eje, og skal vi alle lade lyset brænde, samtidig med vi skal spare på strømmen og være bange for at tage bilen, når vi er inviteret ud, etc.?
TIL EN NYTÅRSFEST sidste år fortalte min bordherre mig, at han var nervøs og ikke helt kunne nyde aftenen, fordi han bor i en lille by på Midtsjælland med mange indbrud, hvor de alle ved, at hvis man er ude lørdag aften, så er det bedst, hvis radioen spiller højt, en stor del af lyset brænder, der er et tæppe over det nye tv, og bilen står i carporten. Fordi det var nytårsaften, havde han taget bilen, da han ellers ikke kunne komme hjem fra København.
Min ven Klaus fortalte mig, at han syntes, de mange indbrud blandt hans naboer var delvist selvforskyldte. De kunne ‘bare’ gøre som han – ja, det kunne alle. For det første holde hund. Her indsparkede jeg, at ikke alle har råd, lyst og mulighed for det.
Han fortsatte, at man også ‘bare’ kan have fladskærme, computere, dyre møbler osv. på første sal samt købe et godt alarmanlæg. Min indvending var, at en del mennesker bor i stuelejligheder – vi kan jo ikke lade alle stuelejligheder stå tomme – eller i etplans-parcelhuse, og at ikke alle har råd til alarmanlæg. Det prellede af, han var ikke særligt medfølende og træt af at høre på naboernes beklagelser. Man glemmer let empatien, når man ikke selv er ramt.
MEN DET ER en dybt krænkende og skræmmende oplevelse at have haft indbrud, og det nuværende indbruds-boom er et kæmpe problem. Det truer vores følelse af tryghed og frihed.
Lokalaviserne har længe haft fokus på de mange indbrud og viderebragt råd fra politiet om, at man skal have alarmer, dobbeltlåse, ikke må lade vinduerne stå åbne (heller ikke når man sover), at man ikke må lade værdigenstande og dyre møbler stå, så tyve kan se dem gennem vinduet, at man skal lade lyset brænde og huske, at det kan være risikabelt med en tom carport, etc.
Jeg bliver vred, når jeg læser det.
JEG SYNES, POLITIET skal sige det, som det er: At vi har en uholdbar situation, hvor kriminaliteten har nået et niveau og et omfang, så politiets henstillinger og krav til borgerne nu er urimelige og ikke hører hjemme i et retssamfund.
De hjælper politikerne til at løbe fra ansvaret, når de ikke siger det ligeud. Derfor kan politikerne undvige at diskutere dybereliggende årsager som den manglende grænsekontrol, der bør genindføres, og Schengen-aftalen, der bør opsiges.
Lene Kattrup i Ekstra Bladet 14. juli 2010