Vi vil svømme den forkerte vej
12. november 2016
Hvis vi giver sharialoven én indrømmelse, kommer der flere krav.
Byrådet Aarhus vil stoppe religiøst begrundet kønsopdelt svømning.
Jeg synes, det er forkert, når Maria Ventegodt Liisberg, jurist og chef for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, på nærmest aktivistisk vis (JP 3/ 11) forsøger at blande sig i afgørelsen, der er klart politisk.Jurister og eksperter i menneskerettigheder skal holde sig til det mere generelle og til at referere samt begrunde deres egne afgørelser.
De er ikke valgt på demokratisk vis til at træffe politiske afgørelser.
Når juristerne overskrider deres beføjelser, begår de samme fejl som Den Europæiske Menneskeretsdomstol gør, når den politiserer.
Her kæmper det juridiske system for at få politisk magt, samtidig med at politikernes magt svækkes.
Desværre ser vi nogle gange, at politikerne selv fremmer tendensen, fordi de så bliver lettet for det politiske ansvar og mindsker risikoen for at blive forkastet ved næste valg, såfremt vælgerne ikke var tilfredse med deres beslutninger.
Men hvis politiske beslutninger i stigende grad overlades til jurister og fageksperter, undergraves demokratiet. Det burde en person som Ventegodt Liisberg være opmærksom på, og hun bør derfor holde sig tilbage og lade politikerne i Aarhus træffe konkrete beslutninger, uden hun forsøger at påvirke dem.
Der er mange politiske afvejninger og hensyn, der spiller ind.
Politikerne skal især se på langtidskonsekvenserne.
Naturligvis er det en god ting, hvis piger og kvinder med muslimsk baggrund kan få mere motion.
Vi ved, at de pga. dekreter og vejledninger af tvangsmæssig karakter primært udgående fra imamerne, det vi kalder for social kontrol, får indskrænket deres frihed.
De må ofte ikke tage løbetøj på og løbe en dejlig tur på gaden eller i skoven, cykle, gå til gymnastik, dans, fodbold, spejder eller ridning osv.
Krav afføder krav
Svømning, hvor de kunne få lov at svømme med bare ben og arme, selvom de så opholder sig i vandet med andre ligeledes delvis blottede personer, fordi alle hankønsvæsener formenes adgang, kunne man måske tro var et skridt fremad. Men vi må overveje, i hvilken retning dette skridt vil føre.
Mehdi Mozaffari, professor emeritus i international politik og ekspert i politik islam, sagde til Kristelig Dagblad 16/ 7: »Vi er ikke klar over, at vi kaster den første sten, når vi tillader kønsopdelt svømmeundervisning for børnene.
Vi har ikke forstået, at vi selv er med til at skabe radikaliseringen.«
Jeg mener, han har ret. Krav om kønsopdeling vil brede sig til andre steder, og andre krav vil følge.
Det er det, vi kan se. Hvis vi giver sharialoven én indrømmelse, kommer der flere krav. Når vi hele tiden vender tilbage til denne svømmehalsdebat, så er det, fordi islamisterne endnu ikke fuldt ud har fået denne første indrømmelse i hus. Der har vist sig en vis træghed og genstridighed i det danske samfund. Man behøver blot at læse Ahmed Akkaris gode bog “Min afsked med Islamismen” og især kapitlerne “Ghettoen hemmeligheder” og “Vantro danskere”, der beskriver imamernes og de muslimske friskolers magt over individerne for at forstå, at en indrømmelse ikke vil give pigerne mere frihed eller få segregationen til at aftage.
Byrådet fortjener ros
Tværtimod vil kønsadskillelsen brede sig, vi vil få endnu flere steder med kønsadskillelse og meget forskellig opdragelse af piger og drenge, endnu mindre accept af, at piger ikke må færdes frit og indgå i sociale aktiviteter, hvor der er drenge eller mænd, og endnu mindre accept af, at kvindekønnet kan bestemme over sig selv. Det er den helt forkerte vej at gå at indføre shariabegrundet kønsapartheid i vores offentlige svømmehaller.
Aarhus Byråd fortjener ros for at have indset og forstået det. Vi skal hjælpe disse piger og kvinder til at få deres frihed. Her skal vi ikke give noget til sharialoven og islamistiske krav, der jo trækker i modsat retning.
Det er den helt forkerte vej at gå at indføre shariabegrundet kønsapartheid i vores offentlige svømmehaller.